Spring til indhold
Rekordgammelt: Astronomer opdager mystisk signal fra fortiden - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Rekordgammelt: Astronomer opdager mystisk signal fra fortiden

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

12. oktober 2026 2m
0:00 2m

Beskrivelse

I en fjern fortid – før Jorden og Solen blev skabt – blev et mystisk glimt af energi sendt ud i universet. Igennem milliarder og atter milliarder af år har signalet rejst gennem universet, og nu er det blevet opsnappet af en gruppe forskere. I et nyt studie i det videnskabelige tidsskrift Science beskriver forskerne deres opdagelse, som de mener slår rekorden som det hidtil ældste af sin art. Der er tale om meget kraftige og helt kortvarige udbrud af radiobølger – kendt som korte radioglimt eller på engelsk Fast Radio Bursts (FRB) – som kommer rejsende hertil fra fjerne galakser. Forskere har kendt til korte radioglimt siden 2007, men de mangler fortsat at få endeligt fastslået, hvad der giver anledning til det gådefulde fænomen. "Det interessante ved hurtige radioglimt er, at vi ikke ved, hvad der skaber dem. Vi har teorier om, hvilke objekter der udsender dem, men vi har ikke noget afgørende bevis," siger Manisha Caleb fra University of Sydney, som er hovedforfatter på det nye studie i en pressemeddelelse fra det amerikanske rumfartsagentur NASA. Det nyopdagede korte radioglimt har fået navnet FRB 20240304B. Det nye studie indikerer, at der er tale om det hidtil ældste korte radioglimt, som endnu er opdaget. Det blev tilsyneladende skabt cirka 3 milliarder år efter Big Bang, og siden dengang har signalet rejst gennem rummet gennem milliarder af år eller gennem "cirka 80 procent af universets historie", skriver forskerne i studiet. Dermed stammer det fra yderst fjerne egne af universet – formentlig er radioglimtets hjemstavn mere end dobbelt så langt væk som den hidtidige rekord, skriver mediet The Guardian. Forskerne opdagede radioglimtet med MeerKAT-radioteleskopet i Sydafrika og identificerede derefter den galakse, det kom fra, ved hjælp af NASA's berømte rumteleskop James Webb. Gennem tiden har en række forskere forsøgt at forklare, hvad der kan producere de mystiske udbrud af radiobølger. Der har tidligere været enkelte spekulationer om, at aliens kan være på spil, men i dag lyder en af de førende teorier, at de potentielt kan blive skabt af en særlig slags stjerne – en såkaldt magnetar.

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
Dansk landshold blandt de bedste hybridkrigere: Nu hacker de for EM-guldet\nDet er mere end en sjov konkurrence\n12 timers intens cyberdyst\nProfessor træner cyberkrigere\nVerdens mest digitaliserede samfund er dårligt rustet\nVi har brug for fornyelse
14. okt. 2026
Ny viral trend: Derfor bruger folk 'dopamin-apps' til at bestille falsk tøj og mad, der aldrig bliver leveret\nFra Sydkorea til resten af verden\nHvorfor føles det så godt?\nPotentiale som 'gateway-adfærd'\nDine 'cookies' fodrer appsene med gratis information
14. okt. 2026
Spurvesuppe og utroskab: 10 ting, du måske ikke ved om gråspurven\n1. Har levet sammen med mennesker i tusindvis af år\n2. Gråspurven findes over hele kloden\n3. Gråspurven kan bo næsten overalt\n4. Norge har et helt unikt forskningsprojekt om gråspurve\n5. Gråspurven er notorisk utro\n6. Gråspurven kan godt lide at bade\n7. Gråspurven er klog\n8. I Norge spiste man spurve\n9. De fleste gråspurve dør unge\n10. Gråspurven er i stærk tilbagegang
14. okt. 2026
Skudsekundet kan snart være fortid: Derfor vil forskere ændre vores tidsmåling\nSkudsekunder sørger for, at vores tidsmåling følger Jordens daglige rotation\nSekundets historie\nSkuddag og skudsekund\nSlut med skudsekundet?\nPresser på for helt at afskaffe skudsekundet\nVil jeg kunne mærke forskellen?
14. okt. 2026
De ukrainske børn kæmper for at overleve allerede før fødslen\nFarligere i første trimester\nLav fødselsvægt fordoblet\nPå trods af godt sundhedsvæsen\nPåvirker langt frem\nLangtidskonsekvenser er usynlige
13. okt. 2026
Se alle episoder →