Spurvesuppe og utroskab: 10 ting, du måske ikke ved om gråspurven\n1. Har levet sammen med mennesker i tusindvis af år\n2. Gråspurven findes over hele kloden\n3. Gråspurven kan bo næsten overalt\n4. Norge har et helt unikt forskningsprojekt om gråspurve\n5. Gråspurven er notorisk utro\n6. Gråspurven kan godt lide at bade\n7. Gråspurven er klog\n8. I Norge spiste man spurve\n9. De fleste gråspurve dør unge\n10. Gråspurven er i stærk tilbagegang

Før i tiden kogte nordmændene suppe på gråspurven, og herhjemme i Danmark spiste vi dem stegte. Nu skal den lille gråbrune fugl, som længe har levet tæt sammen med mennesker, have ekstra opmærksomhed, mener BirdLife Norge, som har udnævnt den til årets fugl. Her er 10 fakta, der viser, at der er mere ved gråspurven, end du måske vidste. De fleste vilde dyr undgår mennesker, men sådan er det ikke med gråspurven. "Det er naturligt for gråspurve at leve sammen med mennesker. Det har de gjort næsten lige så længe, som vi har dyrket jorden," fortæller Henrik Jensen, der forsker i gråspurve. Han er professor ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, NTNU, i Trondheim. Det er mere end 10.000 år siden, at mennesker i Mellemøsten begyndte at dyrke jorden. Det gav mad til både mennesker og gråspurve. Siden da har fuglene tilpasset sig et liv sammen med os. "En stor del af gråspurvenes føde består af rester fra den mad, vi dyrker og fremstiller, især kornbaserede produkter," fortæller Glenn-Peter Sætre. Han er professor ved Institut for Biovidenskab på Universitetet i Oslo og har skrevet en bog om gråspurven. De spiser frø i vores haver og korn på marker og i lader. De små fugle går heller ikke af vejen for at spise krummer, der falder ned fra cafébordene. "Man ser ikke mange gråspurve i skoven eller andre steder i vildmarken. Den foretrækker at leve i nærheden af os," siger Glenn-Peter Sætre. De fleste dyr og fugle specialiserer sig i et bestemt miljø eller klima. Det gør gråspurven ikke. "Gråspurven er den vilde fugleart i verden med den største geografiske udbredelse. Den findes på alle kontinenter undtagen Antarktis," fortæller Glenn-Peter Sætre. Gråspurven er bevidst indført af mennesker til store dele af kloden. For 175 år siden fandtes der for eksempel ingen gråspurve i Nordamerika. Dengang havde man i New York problemer med larver, der spiste bladene på træerne i parkerne. For at løse problemet med at kontrollere insektplager i parkerne 'importerede' man gråspurve fra England. Men man havde ikke undersøgt grundigt nok, hvad gråspurven egentlig spiser. Det er kun ungerne, der spiser insekter, og det gør de kun i de første to uger efter, at de er klækket. Men da var det for sent. Gråspurvene trivedes og spredte sig lynhurtigt. Det blev begyndelsen på spurvekrigen. Mange ønskede at udrydde gråspurvene. De mente, at fuglene var aggressive og beskidte, at de var skadelige for økosystemet, og at de fortrængte lokale fugle. Andre ville beskytte gråspurvene. De påpegede, at fuglene ikke selv havde bedt om at komme til landet og derfor burde have lov til at leve i fred. Gråspurvene vandt krigen. I dag findes de over hele USA. Gråspurve bygger rede tæt på mennesker, gerne oppe under taget på huse og stalde. De kan også bo i træer og buske. De små fugle er gode til at tilpasse sig. Deres beskedne reder af tørt græs og fjer er også blevet fundet på trafiklys og skilte. Der er endda fundet reder og gråspurve i miner mange hundrede meter under jorden, og fuglene er blevet observeret på 80. etage i Empire State Building i New York. Gråspurve flyver ind og ud af fabrikker og indkøbscentre. Nogle slår sig ligefrem ned der. "Nogle steder har lokale gråspurve lært at åbne elektroniske døre ind til indkøbscentre ved at flyve rundt foran sensoren," fortæller Glenn-Peter Sætre. Det er ikke så let at forske i vilde dyr og fugle. For hvordan kan forskerne være sikre på, at de dyr, de fanger og undersøger, er repræsentative for hele arten? Når det gælder gråspurven, har forskerne på NTNU godt styr på det. De har studeret alle gråspurvene på 18 øer ud for Nordlands kyst, som er et kystområde i det nordlige Norge, der strækker sig langs Norskehavet og rummer tusindvis af øer og skær. "Vi har været i gang i mere end 30 år. Fordi gråspurven ikke er en trækfugl, har vi fulgt mere end 38.000 fugle, fra de blev klækket, til de døde," siger Henrik Jensen. Målet er at lære om fuglenes genetik og økologi, hvad der sker, når en arts levesteder bliver...