Skudsekundet kan snart være fortid: Derfor vil forskere ændre vores tidsmåling\nSkudsekunder sørger for, at vores tidsmåling følger Jordens daglige rotation\nSekundets historie\nSkuddag og skudsekund\nSlut med skudsekundet?\nPresser på for helt at afskaffe skudsekundet\nVil jeg kunne mærke forskellen?

Du har sikkert vænnet dig til, at februar får en ekstra dag hvert fjerde år, når det er skudår. Den ekstra skuddag blev indført, fordi Jorden bruger omkring 365 og en kvart dag på at bevæge sig én gang rundt om Solen. Hvis vi ikke havde skuddage, ville jævndøgn og solhverv, som markerer årstidernes begyndelse, falde stadig senere i kalenderen, og årstiderne ville derfor begynde på stadig senere datoer. I årtusinder har et døgn været defineret som den tid, Jorden bruger på at rotere én gang om sin egen akse, men Jordens rotation er ikke helt regelmæssig, og for at opnå større præcision er moderne tidsmåling derfor gået væk fra at bruge Jordens rotation som udgangspunkt. Det har skabt en forskel mellem den måde, et sekund tidligere blev defineret på, og den måde, det defineres på i dag. Med tiden kan der opstå en forskel på flere sekunder mellem den tid, vores ure viser, og Jordens rotation. For at løse problemet bruger man såkaldte skudsekunder. Ligesom skudår holder vores kalender i takt med Jordens kredsløb om Solen, sørger skudsekunder for, at vores tidsmåling følger Jordens daglige rotation. Men i oktober 2026 kan en international organisation, der sætter standarderne for tidsmåling, beslutte at ændre måden, skudsekunder bliver indsat på. Som rumforsker ved jeg, hvor afgørende tidsmåling er for forskning i fysik. Fysikernes målinger er blevet stadig mere præcise, i takt med at vores måde at måle tid på har ændret sig. De systemer, vi mennesker bruger til at måle tid, har udviklet sig gennem de seneste århundreder. Oprindelsen til døgnet på 24 timer kan spores tilbage til det andet årtusinde før vores tidsregning, hvor de gamle egyptere inddelte både dagen og natten i 12 dele. Fordi dagens og nattens længde varierer i løbet af året, varierede længden af de enkelte dagtimer og nattetimer også. Den græske astronom Hipparchos, der levede i det andet århundrede før vores tidsregning, begyndte senere at bruge en inddeling af døgnet i 24 timer af samme længde til astronomiske beregninger. Opdelingen af en time i 60 minutter med 60 sekunder i hvert minut har også rødder i astronomien. 60-talssystemet, hvor man regner med 60 som grundtal, stammer fra de sumeriske og babylonske civilisationer i Mesopotamien. Tallet 60 er særligt praktisk, fordi det kan deles med mange forskellige tal uden at give decimaler. Omkring år 150 tog den græske astronom Klaudios Ptolemaios 60-talssystemet i brug til at måle planeternes bevægelser. Han inddelte hver vinkelgrad i 60 dele og hver af disse i yderligere 60 mindre dele. På latin blev de senere kaldt partes minutae primae, som direkte oversat betyder 'de første små dele', og partes minutae secundae, der betyder 'sekundære smådele'. Det var dette system, der med tiden gav os ordene 'minut' og 'sekund'. Flere århundreder senere, efterhånden som de mekaniske ure blev mere præcise, begyndte man også at bruge disse astronomiske inddelinger til at måle tid. Med udgangspunkt i de systemer, Ptolemaios og hans efterfølgere havde udviklet, blev et gennemsnitligt soldøgn inddelt i 24 timer, hver med 60 minutter à 60 sekunder. Det giver 86.400 sekunder. Men det blev først muligt at måle tiden med en præcision på et sekund, da Christiaan Huygens opfandt penduluret i 1657. I et pendulur svinger et ophængt lod frem og tilbage i en fast rytme. Så længe man tager højde for forskelle i Jordens tyngdekraft, bruger alle penduler af samme længde lige lang tid på et sving. Det gav en standardiseret måde at måle tid på. I forlængelse af penduluret brugte forskere yderligere tre århundreder på at udvikle systemer, der kunne måle tid præcist og efter en fælles standard, så alle ure verden over kunne vise den samme tid. Undervejs blev definitionen af et sekund ændret flere gange. Til sidst fandt forskerne løsningen i cæsiumatomet. I 1967 vedtog Generalkonferencen for Mål og Vægt, som er en mellemstatslig organisation, der fastlægger målestandarder, og som i dag har over 100 medlemslande, en ny definition baseret på ato...