Spring til indhold
Ravnes måde at finde ulves bytte på underbygger, hvor kloge de er - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Ravnes måde at finde ulves bytte på underbygger, hvor kloge de er

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

12. marts 2026 2m
0:00 2m

Beskrivelse

Ser du ravne svæve over ulve i naturen, kunne du tro, at de bare følger efter for at få rester af ulvenes bytte. Men sådan hænger det måske ikke helt sammen ifølge ny forskning. Ravne følger nemlig sjældent ulvene direkte. I stedet husker de områder i landskabet, hvor ulve ofte nedlægger bytte. Fuglene vender så tilbage for at tjekke, om der skulle være efterladt et måltid til dem. Det skriver University of Washington i en pressemeddelelse om et nyt studie, der er udgivet i tidsskriftet Science. Forskerne fulgte i studiet 69 ravne og 20 ulve i Yellowstone National Park i USA. Ulvene i området bliver i forvejen overvåget tæt, men forskerne udstyrede også ravnene med små GPS-sendere for at kortlægge deres færden. I to et halvt år overvågede forskerne, hvor ravnene og ulvene bevægede sig hen, hvilke ruter de tog, og hvornår deres veje krydsede hinanden. Resultaterne overraskede forskerne. De registrerede nemlig kun et enkelt tilfælde, hvor en ravn fulgte en ulv i længere tid. Alligevel dukkede ravnene ofte hurtigt op, når ulve havde nedlagt et bytte. Næsten halvdelen af ulvenes 'drab' blev besøgt af ravne inden for syv dage. Nogle ravne fløj endda mere end 150 kilometer for at nå frem til et kadaver. Forklaringen ser ud til at være ravnenes særlige evne til at huske bestemte steder i landskabet. Forskerne lavede et kort over områder, hvor ulve oftest slår bytte ihjel, og ravnene besøgte netop disse områder oftere end andre steder, ifølge studiet. Flyveruterne viste også, at ravnene ofte fløj direkte mod disse områder i stedet for at lede tilfældigt. "Vi vidste allerede, at ravne kan huske stabile fødekilder som lossepladser. Det, der overraskede os, er, at de også lærer, hvilke områder der oftere giver mad fra ulve," siger hovedforfatter Matthias-Claudio Loretto, som er fellow i adfærdsbiologi ved Veterinærmedicinsk Universitet i Wien, i pressemeddelelsen.

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →