Overraskende opdagelse: Syge koraller kan blive raske ved at røre ved deres naboer Opdaget ved et tilfælde Et par millimeters afstand var nok Giver håb for genopretningsindsatser Medicin for koraller
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
Tropiske koraller lever i symbiose med alger, som giver koralrevet farve og energi. Hvis vandet bliver for varmt, forsvinder algerne. Tilbage står hvide skeletter. Korallerne kan få algerne tilbage, men det går langsomt, og korallerne risikerer at sulte og dø. Men nu har forskere ved Stanford University i USA opdaget, at en bleget koral kan blive helbredt og få algerne tilbage ved at røre ved en rask nabokoral. I et nyt studie viser forskerne, at det endda er nok med nogle få dages kontakt. Derefter fortsætter helbredelsen af sig selv i de følgende uger. Det forventes, at store dele af verdens tropiske koralrev vil uddø, efterhånden som hedebølger i havet bliver hyppigere i takt med den globale opvarmning. Opdagelsen viser en ny måde at hjælpe svækkede koralrev på. Det begyndte i 2025. Marinøkologen Stephen Palumbi lagde mærke til to koralstykker i laboratoriet, som ved et tilfælde var væltet og kommet i berøring med hinanden. Det ene var rask, og det andet var bleget. Der, hvor de rørte ved hinanden, var farven begyndt at brede sig til det hvide koralstykke. "Det havde jeg aldrig set før," siger Stephen Palumbi, der arbejder ved Hopkins Marine Station på Stanford University, til Nature. Hans kollega Danny Collins var i gang med at forske i overførsel af sygdomme mellem koraller i forbindelse med sin ph.d. Danny Collins satte et eksperiment i gang, for at undersøge om kontakt mellem koraller også kan føre til noget positivt. Forskerne brugte 10 par koralstykker. I hvert par var det ene koralstykke bleget, mens det andet havde normal farve. Fem par blev placeret, så de rørte ved hinanden Fem blev placeret med nogle få millimeters afstand Der skete ikke meget med korallerne, der stod med lidt afstand imellem sig. Her døde det hvide koralstykke. Hos korallerne, der var i kontakt med hinanden, blev der derimod dannet en vævsbro. Alger begyndte at sprede sig til den svækkede koral. Efter omkring syv uger var den blegede koral fyldt med fotosyntetiserende alger. Forskerne fandt, at nogle få dages kontakt var nok. Derefter fortsatte helbredelsen af sig selv. "Når først nyttige alger kommer ind i blegede koraller, spreder de sig ikke bare. De strømmer ind og begynder at dele sig med den højeste hastighed, der nogensinde er observeret hos koraller," siger Stephen Palumbi i en pressemeddelelse. En vigtig forudsætning er dog, at korallerne har samme genetiske sammensætning. De er i virkeligheden kloner. Da forskerne testede koraller med forskellig genetisk sammensætning, blev den blegede koral ikke helbredt. I stedet reagerede de fjendtligt på hinanden, og den raske koral begyndte at vokse hen over den blegede. Tina Kutti er forsker ved Havforskningsinstituttet og arbejder med koraller. "Det er virkelig et spændende og potentielt vigtigt studie," siger Tina Kutti. "Det leverer håb til dem, der arbejder med genopretning." Forskning i genopretning af koralrev er et meget stort område i dag, fortæller hun. "Man har opbygget store faciliteter til produktion af små koraller, som kan sættes ud. Bevarelsen af de tropiske koralrev er samfundsmæssigt vigtig, og der bliver gjort en stor indsats på området." Tidligere har man eksperimenteret med, hvordan man kan få koraller til at optage symbionter (en organisme, der lever i et tæt samliv (symbiose) med en anden organisme af en anden art) hurtigere, men metoden i det nye studie ser ud til at være langt mere effektiv, siger Tina Kutti. Begrænsningen ved den nye opdagelse er som nævnt, at 'broen' mellem korallerne kun opstår mellem individer med samme genotype, altså koraller, der er kloner af hinanden, siger Tina Kutti. Det er ret almindeligt, at der knækker fragmenter af koraller, som bliver til nye individer. De er så genetisk identiske med den oprindelige koral, fortæller Tina Kutti. "Det betyder, at der kan findes superindivider, som fylder ganske meget på et rev. Hvis man kan redde et superindivid fra at dø, kan det have stor effekt på resten af revet." Den nye metode kan være relevant at b...