'Oslo-patienten' er den 7. i verden, som sandsynligvis er helbredt for hiv: "Giver håb"

En mand, som går under navnet 'Oslo-patienten', fik hiv-diagnosen i 2006, da han var 44 år gammel. Omkring 15 år senere, i 2020, fik han en knoglemarvstransplantation for at helbrede en blodsygdom. Sidste år kunne hans norske læger fortælle verden, at manden, som i dag er i 60'erne, med stor sandsynlighed også var blevet helbredt for hiv. "Jeg har ikke været med til noget større i min medicinske karriere," meddelte professor Marius Trøseid ved en stor hiv-konference CROI i San Francisco i 2025, hvor resultaterne om Oslo-patienten blev præsenteret. Nu, et år senere, bliver forskningen bag overskrifterne endelig publiceret i tidsskriftet Nature Microbiology. Manden er siden blevet observeret i endnu et år. Lægerne har taget endnu flere prøver. Det hele er fagfællebedømt af andre forskere. Og virussen er stadig ikke kommet tilbage. "Det er sandsynligt, at der er tale om en reel kur, som vi har rapporteret," siger Marius Trøseid. Ifølge professoren giver det håb om, at flere og flere vil blive helbredt for hiv, og at det faktisk er muligt at finde en kur mod virussen. "Det er helt klart, at der er en øget entusiasme for dette inden for fagområdet," siger han. Skal turde stoppe behandlingen Hiv-virussen er usædvanlig svær at slippe af med. Den indlejrer sig i arvematerialet i kroppen, den inficerer, og samler sig i såkaldte reservoirer (deoter) i kroppen, især i tarmen. I dag holdes sygdommen i skak med en pille om dagen, men stopper man med at tage pillen, blusser virussen op igen. Det er snart 20 år siden, verden opdagede, at det faktisk var muligt at slippe af med hiv-virussen. 'Berlin-patienten', som fik en knoglemarvstransplantation i 2007, regnes som den første i verden, der blev helbredt for hiv. Oslo-patienten er den syvende i rækken af personer, som ser ud til at være helbredt for hiv på denne måde. Men mange flere med hiv har gennemgået en knoglemarvstransplantation. "For at se, om de er helbredt, er man nødt til at turde stoppe behandlingen," forklarer Marius Trøseid. "Vi er blandt de få, der har gjort det med Oslo-patienten." Der er yderligere tre patienter, som har fået knoglemarvstransplantation, men som ikke blev helbredt for hiv. En hiv-beskyttende mutation er ikke afgørende Forskerne har tidligere troet, at en genmutation udgjorde forskellen på at blive helbredt eller ej. Mutationen ved navn 'CCR5-Δ32' (CCR5-delta32), som hovedsagelig er at finde blandt mennesker i Nordeuropa, beskytter mod de fleste varianter af hiv. Oslo-patienten fik transplanteret knoglemarv fra sin tvillingebror, som tilfældigvis havde denne mutation, men to patienter er blevet helbredt uden mutationen, fortæller Marius Trøseid. "Mutationen giver nok et ekstra sikkerhedsnet," mener han. Men Marius Trøseid og hans kolleger tror også, at der er noget andet, som bidrager til at fjerne virussen. Efter knoglemarvstransplantationer kan patienter opleve, at de transplanterede immunceller angriber kroppens egne organer. Det kaldes transplantat-mod-vært-sygdom. Reaktionen kan være henholdsvis mild og næsten ikke mærkbar - eller kraftig og kræve behandling. De norske forskere mener, at denne reaktion er nøglen til at fjerne hiv-virussen. "Vores hypotese er, at når det nye immunsystem overtager det gamle, så eliminerer det cellerne i det gamle system. Dem, der er inficeret med hiv," siger Marius Trøseid. "Hvis det nye immunsystem hurtigt tager over og eliminerer det gamle hurtigt og fuldstændigt, tror vi, at der er større sandsynlighed for, at man bliver helbredt." Et nyt immunsystem tager over For at være helt sikre på, at Oslo-patienten virkelig er fri for hiv-infektion, har de norske forskere foretaget omfattende undersøgelser af blod, knoglemarv og tarm. Mere end 65 millioner T-celler (en type hvide blodlegemer, der udgør en central del af kroppens immunforsvar) blev analyseret. Der blev ikke påvist inaktiv virus, og ingen af T-cellerne genkendte hiv-virussen. Manden følges fortsat op med prøver hver tredje måned. På Ullevål Sygehus i Olso er der...