Ørred-rekord i Varde Å: Sådan får vi langt flere fisk i de danske vandløb Vandmotorveje og "robotmonstre" Spærringer på vandreruten Løsninger på vej Hvad kan jeg selv gøre?
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
Der er glædeligt nyt for lystfiskerne langs Varde Å og ikke mindst de fisk, som ikke er gået på krogen: Aldrig har de syddanske lystfiskere kunnet fange så mange store ørreder i åen som i 2025. 1.400 for at være nogenlunde præcis. Det passer godt sammen med forskeres seneste vurdering af, at der ikke har været så mange steder med ørredyngel i å-systemet de seneste 40 år. "Det er godt at se, at indsatserne for at fjerne forhindringer for fiskenes bevægelse begynder at virke i Varde Å," siger Bjarke Ibsen Dehli, fiskeplejekonsulent ved DTU Aqua. "Men det går stadig alt, alt for langsomt fremad, og Danmark er langt bagud, når det kommer til genopretning af sunde, naturlige å-systemer. Fiskene har alt for mange forhindringer." Hvad er det for forhindringer, vi mennesker har lagt ud for fiskenes vandring op og ned ad åen? Og hvad skal der til for at ændre dem, så fiskebestanden igen kan stige til et sundt niveau? Det har vi spurgt to eksperter om. Under og efter den seneste istid opstod der en lang række ådale i det danske landskab: Fugtige, relativt flade naturområder langs åerne, hvor vandstanden kan stige og falde. Det har økosystemet nydt godt af, men landbruget har ikke. For en fugtig, dynamisk ådal er generelt et dårligt sted at dyrke afgrøder. "Set med de briller har man haft en interesse i at gøre åen så dyb og lige som muligt og med færrest mulige forhindringer. En slags vandmotorvej," siger Bjarke Ibsen Dehli. Igennem mange år har man derfor gravet åer mere lige, brede og dybe, så vandet løber hurtigt og effektivt igennem å-systemet, og jorden omkring åerne er lettere og mere pålidelig at dyrke. Det har man blandt andet gjort ved at fjerne sten og grus, der bremser vandet og får det til at forgrene sig. "Ørred, laks og andre fisk gyder i grus, så det kan være et kæmpestort problem for bestandene, når alt gruset forsvinder," siger han. Samtidig holder man systematisk vandplanterne – såkaldt 'grøde' – nede, ofte med store maskiner. "Grødeskæring er et kæmpe problem for fiskene, især når det bliver gjort med de her robotmonster-grødemaskiner, der pløjer gennem åen og fjerner alt," siger Peter Rask Møller, lektor og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum med fokus på fiskefauna. "Ørreder og andre fisk er afhængige af skjul, fordi de er ret territoriale. Så det er virkelig kritisk, når de her maskiner fræser alt væk uden at vurdere det." Vi har ikke kun taget en masse gavnligt væk fra åen, men også tilført en masse nye ting, der er svære at forcere for fiskene. "Mange fisk vandrer som en del af deres livscyklus," siger Peter Rask Møller. "Ørreden udklækker i grus i åen, vandrer ned langs åen for at komme ud på åbent vand og vokse sig stor, inden den svømmer op gennem åen igen." Igennem århundreder har mennesker lagt flere og flere spærringer i vandløbene: Sluser, vandmøller, dæmninger ved vandværker og dambrug, veje og broer, hvor åen bliver ført gennem rør, og så videre. Det betyder, at mange fisk ikke kan foretage vandringen og derfor ikke gyde og lave nye generationer af fisk. Alligevel venter mange fisk 'høfligt' ved spærringen på, at den forsvinder. De bliver dermed en buffet for rovdyr – navnlig når man i forvejen har fjernet grus og grøde, som fiskene kan gemme sig i. "Skarver, hejrer, oddere og sæler opdager hurtigt, hvor de har en fordel i forhold til at fange fisk. Så de slår helt naturligt til ved sluser og andre spærringer, hvor fiskene ikke kan komme videre," siger Bjarke Ibsen Dehli. "Og hvis fiskene i forvejen dør ud i fjordene, jamen så er skarven ret smart og flytter op langs vandløbene og finder fisk dér i stedet." DTU Aquas seneste måling fra Varde Å viser, at 14 procent af de undersøgte strækninger har opnået en sund ørredbestand. Det er en stigning siden 2016, hvor tallet var 5 procent. Når der er små tegn på fremgang af ørreder visse steder i Danmark, skyldes det først og fremmest et målrettet arbejde med at fjerne spærringer i åerne, påpeger forskerne. For eksempel var Holme Å, der er en del af V...