Økologer drejer nøglen om: Er Danmarks øko-drøm bristet?

Danmark er på papiret et økologisk foregangsland. Det statskontrollerede Ø-mærke blev født i 1989. Arla er verdens største producent af økologiske mejeriprodukter. Og Friland, som ejes af Danish Crown, er Europas største producent af økologisk svinekød. Samtidig køber danskerne flere økologiske varer end nogen andre i verden – 13,3 procent af dagligvaresalget er økologisk, ifølge Danmarks Statistik. Bag fortællingen om Danmark som øko-pioner gemmer sig en branche i modvind. De seneste tal viser et fald i andelen af økologisk jord til 11,4 procent, og hver 8. økologiske landmand lukkede eller omlagde til konventionel drift i 2023. Samtidig har regeringen haft som erklæret mål at øge det økologiske areal til et dobbelt så højt niveau i løbet af dette årti. I denne artikel dykker vi ned i, hvor realistisk det er, og hvad der skal til for at få økologien til at gro igen. På Gram Slot i Sønderjylland forsøger Danmarks største økologiske landbrug, med Svend Brodersen i spidsen, at vise, at livet som økolog er både stolt, bæredygtigt og en god forretning. "Folk skal have lyst til at lave økologisk landbrug – vores medarbejdere skal have lyst til at gå på arbejde. Det er min klare opfattelse, at langt de fleste mennesker har lyst til at være kreative eller forandre noget. Min rolle som leder er at skabe et rum, hvor man tør række hånden op," siger Svend Brodersen, der ses til venstre på billedet. En våd novemberaften, mens regnen trommer på taget, går Svends 16-årige datter Emilie Brodersen rundt ved de små kalve lidt syd for landsbyen Gram. Hun er gået ud af gymnasiet for at arbejde på gården, og i dag står hun for at give de nyfødte kalve ekstra opmærksomhed, mælk og kosttilskud. Man skal ikke være bange for at tage fat og insistere på at tvinge mælken ned i kalven. Det handler om at redde livet på dem, som ikke helt har fået greb om tilværelsen endnu. En enkelt kalv ligger med halvlukkede øjne i et hjørne og næsten sover. Det er Emilies opgave at få den på benene og få noget føde i den. Men kalven orker ikke at stå op, og de andre mosler rundt om hende og forsøger at komme til sutteflasken. Emilie ved også godt, at nogle af dem ikke kommer til at overleve. Det er helt almindeligt, men hun lægger en seriøs indsats i at redde dem, hun kan. "Jeg kan godt lide, at jeg bliver stærk af at gå herude. Der skal ikke komme nogen og fortælle mig, at jeg ikke kan arbejde med køer eller ikke kan løfte tunge ting," siger Emilie Brodersen. Det stresser ikke Emilie Brodersen, at hun for nyligt valgte at droppe ud af gymnasiet. Hun kunne ikke lide at gå i skole. Nu føler hun, at hun laver noget, og at det er vigtigt, det hun gør. Det eneste, der er lidt træls, er at se andre tage til gymnasiefester. Forskernes dom: Målet er urealistisk Regeringens mål er klart: 21 procent af det samlede landbrugsareal skal være økologisk i 2030. Det svarer til cirka 510.000 hektar. Men ifølge forskerne er det mere ønsketænkning end realisme. Professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet er direkte: "Det kommer aldrig til at ske. Hvis vi bare kan holde det på det nuværende, skal vi være glade. Med den grønne trepart kommer der mindre landbrugsjord, og så stiger behovet for at producere effektivt på det areal, vi har." På Roskilde Universitet forsker professor Henrik Hauggaard-Nielsen ligeledes i fødevareproduktion, og han deler skepsissen: "Jeg undrer mig over, at man ikke gør mere. Økologerne har tabt momentum, og der er ikke den vækst, man havde forventet. Jeg tror ikke, man kan nå målet." Ifølge regeringen skal omlægningen ske via øget støtte, bedre adgang til økologisk foder og nye teknologier. Men planerne er vage, lyder kritikken fra forskere. Flere forskere påpeger desuden, at det ikke kun er et spørgsmål om penge – det handler også om definitioner. Professor Tommy Dalgaard fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet siger: "Hvis en hektar i en nationalpark i fremtiden kaldes økologisk på samme måde som steder, hvor m...