Nye spor peger på, at stenalderfolk i Danmark havde en giftig hemmelighed Formet som giftpile Plantelisten Et arbejde, der ikke er færdigt endnu
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
En hurtig og voldsom jagt gennem skoven. En urokse flygter i et zigzagmønster mellem træerne. Så flyver giftige pile gennem luften og sætter sig fast i et tilfældigt mønster på uroksens bagdel. Det lyder nok mest af alt som en scene, der kunne finde sted for flere tusinde år siden – og en smule længere sydpå end i Danmark. Men en artikel i 1995 startede idéen om, at der i Danmark har været brugt giftpile i den tidlige jægerstenalder for knap 10.000 år siden. Nu har et nyt studie i Danmark bygget oven på teorien fra 1995 og lagt grundstenene for, at vi i fremtiden kan undersøge, om vi også herhjemme har gjort brug af giftige planter til at nedlægge store dyr som eksempelvis uroksen. Lasse Vilien Sørensen, seniorforsker i forhistorisk arkæologi på Nationalmuseet, er ikke selv en del af studiet, men har læst det for Videnskab.dk. Han er stærkt begejstret. "Jeg synes, det er ret fedt. Det kombinerer en hel masse viden, vi har om pilespidsernes ændring, hvilke dyr og planter man har haft, og idéen om, at giftstoffer fra planter har spillet en stor rolle." Forskerne bag studiet har undersøgt pilespidser op til 10.000 år gamle fra den tidligere jægerstenalder. De yngste pilespidser er omkring 6.000 år gamle og stammer fra den senere jægerstenalder. Især de ældste pilespidser har en udformning, der stemmer overens med andre forgiftede pile fra eksempelvis Sydafrika. "Vores sydafrikanske medforfatter har tidligere arbejdet med pilegift i Sydafrika," siger studiets hovedforfatter Felix Riede, professor ved Afdeling for Arkæologi og Kulturarv Studier på Aarhus Universitet. "Det, der overraskede mig mest, var, at pilespidserne fra netop den tidligere jægerstenalder stemmer størrelsesmæssigt meget godt overens med de sydafrikanske pilespidser, som man har brugt gift på." Hen mod slutningen af jægerstenalderen begynder pilespidserne at tage en anden form. De er ikke længere spidse, men nærmere små flade knivblade, der sidder på enden af skaftet. "De flade pile, tværpilene, som man får senere i jægerstenalderen, roterer gennem luften. Så når de rammer et dyr, borer de nærmest ind i kødet og laver et stort hul. Så forbløder dyret hurtigere," beskriver Lasse Vilien Sørensen. De nye og flade pilehoveder havde højst sandsynligt mere til formål at lave et stort sår i byttedyret, så det hurtigere forblødte og ikke nåede langt væk fra jægerne, før det døde. "De her tværpile har fået dyrene til at bløde mere voldsomt, så kommer der et større blodspor," siger Lasse Vilien Sørensen. "Så blev det lettere for hundene at løbe efter dyret. Og jægerne kunne lunte efter dem i ro og mag." Tilbage i jægerstenalderen var vejret lidt anderledes end det, vi kender i dag. Istiden var afsluttet, og de sidste islag forsvandt for alvor fra Danmark. I løbet af jægerstenalderen ændrede klimaet sig fra et koldt landskab til en varmere urskov. Faktisk var her et par grader varmere end det, vi kender til i dag. "For omkring 8.000 år siden, i den varmere del af jægerstenalderen, var der sumpskildpadder og pelikaner i Danmark," siger Lasse Vilien Sørensen. "Der har været så varmt, som vi kender det fra Central- og Sydeuropa den dag i dag. Så der har været nogle andre insekter og planter, end hvad vi har i dag." Forskerne bag studiet har i deres udpegning af mulige planter brugt palæoøkologisk forskning, som er videnskaben om fortidens økosystemer, såsom hvilke plantearter der har levet. For at vurdere, om en plante har været brugt, har forskerne også taget toksikologisk forskning med i overvejelserne: Har planterne været giftige? De peger på fire mulige planter, der er blevet brugt til gift, men fremhæver især gifttyden (Cicuta virosa). "I kombinationen af palæoøkologien og toksikologien nåede vi frem til fire planter, vi mener, der er størst sandsynlighed for at have været brugt til gift. Det er ikke ensbetydende med, at det ikke har været andre planter," understreger Felix Riede. Andre planter, forskerne fremhæver, er: Almindelig hæg (Prunus padus) Smørblomst eller...