Ny overflade inspireret af insektvinger dræber virus uden kemikalier Ulemperne ved desinfektionsmidler En 10 år lang rejse Et let, fleksibelt og virusdræbende materiale Materialet har et enormt potentiale
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
Forestil dig, hvor mange forskellige overflader du rører ved i løbet af en dag, fra køkkenbordet derhjemme til gelænderet i bussen eller toget, skrivebordet på arbejdet og skærmen på din telefon. En række virusser og andre skadelige mikroorganismer kan nemt blive spredet via disse overflader. En typisk smittevej er så, at man rører ved en forurenet overflade og derefter ved sine øjne, sin næse eller sin mund. Overflader kan selvfølgelig blive rengjort med kemiske midler, men de kan miste deres effekt over tid, belaste miljøet eller bidrage til udviklingen af antimikrobiel resistens, hvor mikroorganismer ikke længere reagerer på medicin som følge af gentagen eksponering. Men i vores nye studie, offentliggjort i Advanced Science, skabte mine kolleger og jeg en tynd plastoverflade med mikroskopiske funktioner på nanoskala. De er bittesmå strukturer på nanoskala (en nanometer svarer til en milliardtedel af en meter), og de efterligner de mikroskopiske nanostrukturer på insektvingers overflade. De kan fysisk sprænge virusser – specifikt humant parainfluenzavirus type 3 (hPIV-3). Dette nye materiale er en billig og skalerbar måde at mindske risikoen for, at overflader som telefoner og hospitalsudstyr spreder sygdom. Nuværende metoder til at bekæmpe spredningen af virus via overflader er normalt rengøring for at fjerne snavs. Og desinfektion for at fjerne skjulte forurenende stoffer. Desinfektionsmiddel skal være vådt i et stykke tid for at dræbe mikroorganismer. Det kan være udfordrende i visse virkelige situationer. Overflader kan også hurtigt blive kontamineret igen, når andre mennesker rører ved dem. Desuden skal der ofte bruges skrappe kemikalier, som kan skade udstyret og miljøet. Forskere har tidligere udviklet antivirale overflademodifikationer. Disse strategier indebærer ofte indarbejdelse af materialer som grafen eller garvesyre samt andre naturlige stoffer i personlige værnemidler såsom masker, handsker, beskyttelsesbriller, sikkerhedshjelme og åndedrætsværn. Disse belægninger er effektive, men de kan være til fare for vores sundhed. De kan også være en miljømæssig fare på grund af udvaskning af kemikalier og bliver med tiden mindre effektive, efterhånden som styrken af de aktive ingredienser svækkes. Så findes der et alternativ? Vores rejse mod en virusdræbende overflade begyndte for mere end 10 år siden. Oprindeligt var målet at udvikle en overflade, der var så glat, at mikroorganismer ganske enkelt ville glide af den. Overraskende nok viste det sig at være det modsatte. Bakterier hæfter nemlig relativt let på overflader, der er glatte på nanoskala. Naturen rummer dog eksempler på bakteriefrie overflader. Tænk blot på cikaders og guldsmedes vandafvisende vinger. Selvom disse vinger er selvrensende, skyldes det ikke primært, at de afviser bakterier, men snarere at de fungerer som naturlige bakteriedræbere. Med andre ord dræber de bakterier. Naturlige bakteriedræbere er stoffer eller mekanismer fra naturen, der kan slå mikroorganismer ihjel frem for blot at hæmme deres vækst. Forsøg, som mine kolleger og jeg udførte med guldbelagte vinger, bekræftede, at denne bakteriedræbende effekt ikke skyldes overfladens kemi, men dens struktur. De fysiske nanostrukturer på overfladen tvinger i praksis bakteriernes cellemembraner til at strække sig, indtil de brister. Vores tidligere forskning viste, at silicium dækket af mikroskopiske nanostrukturer effektivt ødelægger virus ved kontakt, men fordi materialet er så stift, begrænser det anvendelsen på komplekse eller ujævne overflader. I vores nye studie løste vi dette problem ved at udvikle et virusdræbende materiale, som er let, omkostningseffektivt og fleksibelt. Materialet består af en tynd akrylfilm dækket af tusindvis af ultrafine, mikroskopiske nanostrukturer. Overfladen føles glat ved berøring, men nanostrukturerne griber fat i virussets ydre skal og strækker den, indtil den brister. På den måde dræbes virus ved hjælp af mekanisk kraft. Laboratorieforsøg med hPIV-3, som kan ...