Spring til indhold
Ny kontroversiel teori udfordrer idéen om menneskets oprindelse
Et liv i vand
Udvikling af mennesket
Tilpasningen af kroppen til vand og land
Evidensen mangler stadig - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Ny kontroversiel teori udfordrer idéen om menneskets oprindelse Et liv i vand Udvikling af mennesket Tilpasningen af kroppen til vand og land Evidensen mangler stadig

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

15. november 2026 8m
0:00 8m

Beskrivelse

Ligesom fysikken har palæoantropologien også en standardmodel. I stedet for partikler og kvantefelter handler den om udviklingen af mennesket, som grundlæggende går på, at mennesket har udviklet sig fra trælevende aber i det centrale Afrika. Denne teori har været et indiskutabelt dogme i årtier. Men nu er den blevet udfordret af en ny teori. Teorien er kontroversiel og vil sikkert møde stærk modstand, hvis ikke den bliver ignoreret som uden fagligt grundlag. Artiklen er udgivet i tidsskriftet Academia Biology, som ikke rangerer særligt højt internationalt. Men jeg mener alligevel, den er værd at omtale, fordi det altid er sundt, når gældende dogmer udfordres på et fagligt acceptabelt niveau. I den nye artikel har et hold af forskere fremsat en teori, der flytter menneskets oprindelse fra landjorden i det indre Afrika til de lavvandede områder mellem det afrikanske og det eurasiske kontinent. Forskerne fra Belgien, Grækenland og Australien har forskellige faglige baggrunde som antropologi, geologi, arkæologi og zoologi. De tager udgangspunkt i nogle store pladebevægelser, der skete for mellem 23 og cirka 5 millioner år siden, som skabte Tethyshavet. Et hav, der stort set gik fra Middelhavet gennem Den Persiske Bugt og ned i Det Indiske Ocean. Tethyshavet havde langs kysterne af Europa, Arabien og Nordafrika lavvandede skovområder, og det var i disse områder, at der i denne periode skete en adskillelse af aber og menneskeaber, hævder den nye teori. Dem, der blev i træerne, førte abelinjen videre, mens dem, der blev til menneskeaber, udnyttede ressourcerne og tilpassede sig de nedre dele af våd- eller sumpskovene. Her blev menneskeabernes fælles forfader udviklet med en større og mere oprejst krop og tab af hale. Forklaringen er, ifølge forfatterne til den nye teori, at halen forøgede friktionen ved bevægelse i vand og kunne være mål for rovdyrangreb eller infektioner. Mere generelt synes det, som om pattedyr, der bevæger sig i vand, enten udnytter bagbenene til fremdrift, hvorved halen reduceres, eller udnytter halen, hvorved bagbenene reduceres. Da hominiderne (altså arter, der er beslægtet med os mennesker) også skulle bruge bagbenene på land og til klatring i træerne, mistede de halen. Alt i alt skete der ifølge forskerne bag artiklen en tilpasning til et liv, hvor menneskeabernes forfader kunne klatre lodret op i træerne og vade gennem skovene og de lavvandede områder. De evner ses stadig hos orangutangen og gorillaen. For cirka 2,58 millioner år siden havde homininerne ifølge den nye teori udviklet en livsform, der byggede på indsamling af skaldyr, smådyr og planter i lavvandede områder. I den klassiske teori om menneskets oprindelse er den berømte Lucy og Homo habilis – med deres abehjerner, lange arme og abeagtige gang – tidlige led på menneskelinjen. I den nye teori er de varianter af fortidige chimpanser eller gorillaer. Det er en mulig løsning på den gåde, at man ikke har fundet fossiler efter tidlige chimpanser og gorillaer. Det er hidtil blevet forklaret med, at det fugtige tropiske miljø har nedbrudt dem. Men det er ifølge forfatterne til den nye teori i uoverensstemmelse med, at der under tilsvarende forhold i Asien er fundet mange fossiler efter orangutangens forfædre. Forskerne hævder, at udviklingen til menneske ikke har været en lige og fremadskridende bevægelse. De forskellige træk har gennem udviklingen varieret enormt gennem tiden, hvor de er gået både den ene og den anden vej. Det kan lyde utroligt, at menneskearter engang skulle have levet i vand. Ifølge den nye teori er der dog flere træk ved menneskekroppen, der kan pege på den våde oprindelse. Blandt andet manglen på pels, som ville være en bremse under svømning og dykning, samt et solidt lag hvidt fedt, der hjælper med at holde varmen i vandet. Mens fedtprocenten for mænd er på 12-23 procent og hos kvinder 25-35 procent, er den hos chimpansehanner på 5 procent og hos chimpansehunner 5-8 procent. Derudover er menneskets fødder meget mere flade end h...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →