Nu topper meteorsværmen Leoniderne: Her er det bedste tidspunkt at se stjerneskud Ses bedst, når der ikke er måneskin Periodisk komet Forventer kraftigere aktivitet om nogle år Perspektiveffekt
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
I store dele af november kan du se stjerneskud fra meteorsværmen Leoniderne. Leoniderne vender tilbage hvert år og varer fra 10. til 23. november. Meteorsværmen topper 17. til 18. november, og i år vil der være gode chancer for at opleve stjerneskud. "Det bedste tidspunkt at kigge er efter midnat," siger Tor E. Aslesen, som er astrofysiker og leder af Norsk Meteornettverk. Kig mod øst, råder Tor E. Aslesen. Han vil selv stille sig ud på altanen og holde øje. Ifølge DMI's vejrudsigt skal man dog være heldig for at finde et hul i det tætte skydække over Danmark tirsdag aften. Onsdag 18. november og især de efterfølgende aftener er der større chancer for klar himmel, viser prognoserne. Stjerneskuddene ser ud til at komme fra stjernebilledet Løven, og derfor kaldes meteorsværmen Leoniderne. "De fleste ser ud til at komme derfra. Stjerneskuddene kan også dukke op højt på himlen, men retningen peger tilbage mod stjernebilledet Løven." Månen er halv, og der er fuldmåne om en uge, 24. november. Månen går ned før midnat, og det betyder, at det bliver mørkt nok til at se stjerneskud natten til den 18. november. Det er tre år siden, forholdene sidst var så gode, skriver Tor E. Aslesen på hjemmesiden 'AstronomiNyheter for deg'. "Stjerneskud og stjerner med middel lysstyrke ses bedst, når der ikke er måneskin, især i nærheden af byer." Når det topper, vil der komme mellem 10 og 20 meteorer i timen. Det er en middelhøj intensitet for denne meteorsværm. Meteorsværmen skyldes, at Jorden passerer gennem kometen 55P/Tempel-Tuttles bane. Støv, som kometen har efterladt, støder sammen med atmosfæren, brænder op og skaber flotte lysglimt. 55P/Tempel-Tuttle vender tilbage hvert 33. år. Den har en elliptisk bane, der strækker sig fra Jordens bane og ud til Uranus. Kometen blev identificeret som en periodisk komet i 1865 og 1866 af astronomerne Wilhelm Tempel og Horace Tuttle, som kometen er opkaldt efter. Der var også tidligere blevet gjort observationer af kometen. "Selve sværmen har formentlig været kendt i mange hundrede år. Men man fandt årsagen i 1866," siger Tor E. Aslesen. Leoniderne er én af flere meteorsværme, der vender tilbage på samme tidspunkt hvert år. Andre tilbagevendende meteorsværme er Perseiderne i august og Geminiderne i december. Leoniderne har normalt en forholdsvis lav aktivitet med omkring 15 meteorer i timen. I 2031 til 2032 er kometen igen tæt på Jorden og Solen. Det plejer at føre til en stigning i antallet af synlige stjerneskud. Leoniderne har tidligere budt på kraftige meteorsværme, blandt andet i 1833, 1866, 1966 og 2001, ifølge AstronomiNyheter for deg. "Hvert 33. år er vi i nærheden af den komet, som er kilden," siger Tor E. Aslesen. Materialet er tættere koncentreret i nærheden af selve kometen, og det kan give en kraftigere meteorsværm. Hvorfor ser det egentlig ud, som om stjerneskuddene kommer fra Løven? Det skyldes en perspektiveffekt, som opstår, fordi partiklerne bevæger sig i samme retning og med samme hastighed, når de rammer Jordens atmosfære. Tor E. Aslesen sammenligner det med at se lys fra biler i en tunnel. "Det ser ud, som om bilerne i den anden ende spreder sig ud fra ét punkt. Men det, der sker, er, at de kommer fra samme retning. Det samme kan man se med sollys, der trænger gennem et lavt skydække. Det ser ud, som om solstrålerne kommer fra ét punkt." "Du ser parallelle baner i perspektiv," siger Tor E. Aslesen. Det er på samme måde, som når parallelle jernbanespor ser ud til at mødes i ét punkt i horisonten. ©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.