Nej, Trump: Skrottede worst case-scenarier afblæser ikke klimakrisen

Forleden afblæste Donald Trump på det nærmeste klimakrisen. I et opslag på præsidentens eget sociale medie Truth Social skrev Trump blandt andet: "Efter 15 år, hvor Dumokraterne (Demokraterne, red.) har lovet, at 'klimaforandringer' vil ødelægge planeten, har FN's øverste klimakomité netop indrømmet, at deres egne prognoser (RCP8.5) var FORKERTE! FORKERTE! FORKERTE!" "I modsætning til Dumokraterne, der bruger klimaalarmistisk nonsens til at fremme deres GREEN NEW SCAM (grønne fupnummer, red.), er min administration altid baseret på SANDHED, VIDENSKAB og FAKTA!" Baggrunden for det bombastiske opslag er et videnskabeligt studie, hvor klimaforskere præsenterer nye mulige scenarier for fremtidens udledning af drivhusgasser. Scenarierne skal bruges af FN's klimapanel IPCC i deres næste hovedrapport om klimaets tilstand. I modsætning til tidligere har forskerne denne gang valgt at se bort fra worst case-scenarierne kaldet RCP8.5 og SSP5-8.5; scenarier, hvor den globale gennemsnitstemperatur stiger med 4 til 5 grader i 2100. Betyder det så, at faren er drevet over, og at det hele var et grønt fupnummer, som Trump skriver? Svaret er nej. Som Peter Langen, professor ved Aarhus Universitet og ekspert i klimamodeller, siger til Videnskab.dk: "Det her ændrer intet, i forhold til hvor vi er på vej hen. For tiden lyder det bedste bud på en temperaturstigning i år 2100 på 2,8 grader. Det er i den grad alvorligt og vil blandt andet medføre havniveaustigninger på op til en meter og mere ekstremt vejr over hele kloden." Videnskab.dk har talt med to eksperter: Peter Langen, professor og centerleder ved Institut for Miljøvidenskab – Atmosfæriske Emissioner og Modellering på Aarhus Universitet. Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og en af verdens førende forskere inden for klimamodeller. Han er medforfatter til flere rapporter fra FN's klimapanel IPCC. Det er ikke let at forudsige, hvor meget temperaturen stiger i år 2100, og hvordan klimaet vil forandre sig i de kommende årtier. For at komme så tæt på et kvalificeret svar som muligt, bruger forskere klimamodeller; avancerede computermodeller, der regner på fremtidens klima ud fra bunkevis af data om alt fra temperatur, vind og havstrømme til skydannelse og udledning af drivhusgasser. Et af de mange, mange datasæt, der indgår i klimamodellerne er såkaldte udledningsscenarier, altså scenarier for, hvor meget CO2 og andre drivhusgasser mennesket vil udlede til atmosfæren. "Det er vigtigt at forstå, at de her scenarier er lavet som 'hvad nu hvis'-fremskrivninger. Og det er kommunikeret meget tydeligt, at de ikke nødvendigvis er realistiske," siger Peter Langen. Vi skal forstå udledningsscenarierne som svar på en række hypotetiske spørgsmål, fortsætter professoren. "Et grundlæggende spørgsmål er, hvad der sker med temperaturen, hvis vi fyrer så og så meget CO2 ud i atmosfæren. Her har man tidligere regnet med enormt store udledninger." "De worst case-scenarier, der nu afblæses, går op til 20 år tilbage og er heldigvis ikke længere realistiske, fordi vi trods alt har gjort fremskridt på klimaområdet," siger Peter Langen. For 20 år siden var det i princippet en mulighed, at vi ikke gennemførte et eneste klimatiltag; at vi ikke vedtog Paris-aftalen og udelukkende fortsatte med at pumpe enorme mængder CO2 og andre drivhusgasser ud i atmosfæren. "Siden dengang er især sol og vind vokset meget, og kulforbruget er langt fra steget i det omfang, det ville kræve, hvis scenarierne skulle holde." "Derfor giver det også god mening, at vi nu siger farvel til de mest ekstreme scenarier," siger Peter Langen. Optimistiske scenarier aflyses også I den modsatte ende af skalaen vinker forskerne også farvel til scenarier, hvor det anses som hypotetisk muligt at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader. "De scenarier er desværre heller ikke realistiske længere, simpelthen fordi den grønne omstilling ikke er gået hurtigt nok. På den måd...