Spring til indhold
Nationalmuseet på sporet af skibsvraget fra berømt dansk opdagelsesrejsende - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Nationalmuseet på sporet af skibsvraget fra berømt dansk opdagelsesrejsende

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

8. juni 2026 8m
0:00 8m

Beskrivelse

Under en personaledag for medarbejdere på Nationalmuseet blev søfartshistoriker Asger Nørlund Christensen stillet et spørgsmål af sin kollega: Hvilket dansk skibsvrag i hele verden, ville du allerhelst finde, hvis du kunne? "Han tænkte sig om i 20 minutters tid. Så vendte han tilbage og svarede: Jens Munks skib Enhjørningen," siger marinarkæolog Andreas Kallmeyer Bloch. Samtalen mellem de to kolleger på Nationalmuseet er nu mundet ud i et større projekt sammen med canadiske samarbejdspartnere om at jagte Enhjørningen – et skib, som søhelten Jens Munk efterlod i det nuværende Canada i 1620 efter en dramatisk rejse, hvor alt gik galt for den danske ekspedition. Flere andre har efterfølgende forsøgt at finde Enhjørningen uden held – mest berømt forsøgte forfatterne Thorkild Hansen og Peter Seeberg i 1964. Men nu mener forskerne fra Nationalmuseet at have fundet så mange nye spor under en ekspedition til Canada, at målet kan være indenfor rækkevidde. Forskerne har fundet en lokation ved Churchillfloden i Canada, hvor de sammen med lokale samarbejdspartnere vil forsøge at grave ned i flodbunden og lede efter Enhjørningen næste år. "Vi føler os rimelig overbeviste om, at vi har fundet det rigtige sted. Så hvis der stadig ligger noget, så tror jeg, at vi har relativt gode chancer for at finde det," siger Andreas Kallmeyer Bloch, marinarkæolog ved Njord – Center for Maritim og Submarin Kulturarv – på Nationalmuseet. Det er en kombination af en lang række vidt forskellige spor, som får forskerne til at mene, at de er kommet tættere på at finde Enhjørningen – blandt andet har de fået nye oplysninger fra de oprindelige folk i området. "Det vil være helt vildt, hvis de finder noget, som har ligget i en tidslomme i Hudson Bay i 400 år," siger Thorbjørn Thaarup, som er skibshistoriker ved Museet for Søfart og ikke er involveret i projektet. "Og jeg tror faktisk slet ikke, at det er usandsynligt, at de finder noget. Det vil være en fantastisk skat at finde noget fra Jens Munks ekspedition." Jens Munk blev sendt på ekspedition af den dansk-norske konge Christian 4. i 1619. Målet var at finde en genvej til Asien – den såkaldte Nordvestpassage, som forbinder Atlanterhavet til Stillehavet. Det lykkedes aldrig, og Jens Munk og hans besætning måtte overvintre i den barske vinterkulde nær stedet, hvor byen Churchill i Canada befinder sig i dag. Alle 64 besætningsmedlemmer på nær 3 døde i løbet af vinteren af kulde, mangel på mad og sygdommen skørbug - læs mere om den dramatiske historie i denne artikel. "Man kan slet ikke forestille sig, hvor isnende koldt og hårdt det har været. Alle folk dør omkring dem. Kun Jens Munk og to andre sømænd overlever," siger museumsinspektør Thorbjørn Thaarup. Da sommeren kom, lykkedes det Jens Munk og de to andre overlevende sømænd at søsætte det mindste af ekspeditionens to skibe – Lamprenen - og sejle hele vejen hjem til Norge og Danmark. Skibet Enhjørningen efterlod mændene imidlertid ved deres overvintringssted på den vestlige side af floden, som i dag er kendt som Churchill River i Canada. "Det er en fuldstændig ufattelig bedrift, at det lykkes de tre mænd at komme hjem igen. Det er en helt utrolig historie," siger Andreas Kallmeyer Bloch. "Og det vil være en kæmpe drøm, som går i opfyldelse for os, hvis det lykkes at finde Enhjørningen." Under Andreas Kallmeyer Bloch og Asger Nørlund Christensens nylige rejse til Canada blev de blandt andet gjort bekendt med nogle røde stykker mursten, som canadiske forskere har fundet under udgravninger i området i 1990'erne. "Murstenene passer slet ikke ind i områdets historie. Så vi mener, at det kan være mursten fra kabyssen på Enhjørningen. Så næste skridt er, at de skal analyseres, så vi kan se, om murstenene kommer fra Danmark," fortæller Andreas Kallmeyer Bloch. I Jens Munks egne optegnelser fremgår det ikke tydeligt, præcis hvor han overvintrede og efterlod skibet Enhjørningen. "Han udgav en bog, som handler om rejsen i 1624, men det fremgår ikke tydeligt, hvor s...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →