Mystiske 2.500 år gamle huller dukker op overalt i Danmark: Nu vil arkæologer have svar

For flere tusinde år siden foregik der et stykke massivt gravearbejde rundt om i Danmark. Tusinder og atter tusinder af 30-40 centimeter dybe huller blev gravet i tre til seks meter brede bælter på nogle gange flere kilometer. Fænomenet er blevet kendt som 'hulbælter', og i den tidlige jernalder (500-300 f.v.t.) var det stort set kun i Danmark, man gravede dem - navnlig i Midt- og Vestjylland, men også på Fyn og Lolland. I alt er der fundet knap 50 hulbælter i Danmark. Men hvad blev hulbælterne brugt til? "Hullerne var for små til, at du kunne begrave nogen i dem, så det var i hvert fald ikke gravpladser," siger Henriette Lyngstrøm, lektor ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet. "Måske blev de brugt som forsvarsværker. Måske opbevarede man madvarer i dem. Der er mange bud på, hvorfor de blev gravet. Men vi har ikke noget endegyldigt svar." Hun har nu samlet et hold af 30 arkæologistuderende, der skal lave værktøj, grave et hulbælte og bruge det til forskellige formål for at finde ud af, hvad hulbælterne kunne – og ikke kunne – bruges til. Videnskab.dk er taget med dem på arbejde. En kølig kylling i hullet Der er stor aktivitet omkring det hulbælte, de studerende er ved at udgrave foran jernalderlandsbyen i Sagnlandet Lejre. Nogle graver med speciallavede, autentiske træspader, andre med moderne spader. Nogle går rundt og noterer, hvordan arbejdet skrider frem. Og i udkanten af hulbæltet står Angelyn Sørensen, kandidatstuderende i forhistorisk arkæologi, og kigger på et kødtermometer med en ledning, der går ned i et af hullerne. "Man har fundet keramikskår og bunden af et lerkar i et hulbælte i Lystbækgård (i Vestjylland, red.)," fortæller hun. "Det kan man tolke på flere måder. En af tolkningerne kunne være, at man har brugt hullerne til at opbevare mad i – altså en slags køleskab." For at teste det har Angelyn Sørensen placeret et stykke 10 grader varmt kyllingekød i en keramikkrukke, dækket det til og løbende fulgt udviklingen i temperaturen. "Temperaturen er steget til cirka 12 grader i løbet af dagen, så den holder faktisk nogenlunde temperaturen," konkluderer hun. Det er en varm maj-dag og vejret udenfor har budt på 20 grader. Så selvom 12 grader ikke er en god temperatur for et stykke kylling, mener hun alligevel, at forsøget har bekræftet, at hulbæltet potentielt kunne være blevet brugt til at holde madvarer kølige. "Det kunne have været sæsonbestemt, for eksempel om efteråret, hvor der generelt er koldere," vurderer hun. De har dog også testet, om man kunne bruge keramikskårene til at grave jord op med, og det de viste sig ifølge Angelyn Sørensen at være "yderst effektive" til. "Jeg tror, at hulbælterne har haft forskellige funktioner forskellige steder. Køleskabsfunktion er stadig en mulighed." Kan man kalde en spade for en spade? Ved den anden ende af hulbæltet står en anden kandidatstuderende, Clara Thejls, med en træspade i hånden og holder øje med gravearbejdet. "Man har fundet mange af de her træspader fra jernalderen, men vi ved ikke, præcis hvordan de har været brugt," siger hun. 'Spaderne' er udskåret i træ og er flade i hver ende med et greb i midten. Det har ifølge Clara Thejls fået arkæologer til tidligere at tro, at der var tale om årer til at ro med. Det passer dog dårligt sammen, at enderne ikke er symmetriske, så det ville være upraktisk at padle lige med dem. Desuden er der fundet rester af jord og småsten i de flossede ender, så noget kunne tyde på, at de er blevet brugt til at grave blandt andet hulbælter med. Det er det, som Clara Thejls tester i dag. "Vi vil gerne se, hvor lang tid det tager at grave huller med træspader, og hvor meget energi det kræver." Mens Clara Thejls og flere af hendes medstuderende kæmper med at grave huller med træspaderne, bruger en anden gruppe moderne spader for at registrere forskelle i produktivitet. "Det er klart mere hårdt at arbejde med træspaderne, og det tager længere tid. Blandt andet fordi de skal spidses til med en økse i ny og næ, og det skal m...