Mindfulness: Den populære behandling, forskerne ikke kan blive enige om\nHvorfor sundhedsvæsenet elsker mindfulness\nEt mudret forskningsfelt\nNår behandlingen gør skade\nHverken mirakelkur eller humbug

"Træk vejret dybt ned i maven. Luk øjnene, og lad dine bekymringer passere forbi som lette skyer på en sommerhimmel." Sådan lyder den populære opskrift på indre ro, som hundredtusindvis af danskere møder, når de søger hjælp for stress, angst eller depression. Mindfulness, der oprindeligt har rødder i buddhistisk meditation, er i dag svulmet op til en global industri, som alene i USA har en værdi på over 15 milliarder kroner. Men bag den store begejstring gemmer sig et mere komplekst billede. For selvom mange studier peger på positive effekter, er forskerne langt fra enige om, hvor stærk evidensen egentlig er. For at forstå den massive udbredelse af mindfulness i det danske sundhedsvæsen i dag skal vi spole tiden tilbage til 1979. Her udviklede den amerikanske biolog Jon Kabat-Zinn programmet MBSR (Mindfulness-baseret stressreduktion) på baggrund af 2.500 år gamle buddhistiske traditioner. Oprindeligt var metoden tiltænkt hospitalspatienter, der var plaget af stærke smerter, som den traditionelle vestlige medicin ikke formåede at lindre. Siden da er metoden blevet en fast bestanddel af moderne behandling, og i dag bruges den bredt til at afhjælpe alt fra stress og angst til tilbagevendende depression. Spørger man Lone Overby Fjorback, der er speciallæge i psykiatri og leder af Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet, er begejstringen for metoden ikke uden grund. Hun sammenligner mindfulness med motion for vores mentale sundhed: Noget, der kan styrke vores mentale robusthed generelt, men som også kan være et vigtigt redskab for mennesker med psykiske udfordringer. Et af de områder, hvor forskningen ifølge centerlederen står stærkest, er mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT). Det er en særlig form for mindfulness, der kombinerer meditation med elementer fra kognitiv terapi - en terapiform, hvor man lærer at få øje på negative tankemønstre og ændre den måde, man forholder sig til sine tanker og følelser på - og er udviklet til at forebygge tilbagefald hos personer, der tidligere har haft flere depressive episoder. "Det (MBKT, red.) virker lige så godt som medicin til den forebyggende behandling af depression," forklarer Lone Overby Fjorback med henvisning til et britisk studie fra 2016. I studiet samlede forskerne resultater fra ni forskellige lodtrækningsforsøg med i alt 1.258 deltagere. Fælles for deltagerne var, at de på undersøgelsestidspunktet var helt eller delvist raske, men tidligere havde oplevet gentagne depressioner. Forskerne fandt, at mindfulness-terapien kunne mindske risikoen for, at depressionen vendte tilbage. Sammenlignet med patienter, der fik den sædvanlige behandling, havde deltagerne i mindfulness-gruppen 31 procent lavere risiko for et tilbagefald inden for de følgende 60 uger. Da forskerne sammenlignede mindfulness direkte med patienter, der fik forebyggende antidepressiv medicin, fandt de ikke nogen forskel i effekten. Mindfulness så altså ud til at kunne være lige så effektivt som medicin til nogle patienter. Et andet argument for metodens effekt findes inden for hjerneforskningen. Ved hjælp af fMRI-hjerneskanninger peger forskere på, at mindfulness-træning rent faktisk ændrer hjernens struktur. Lone Overby Fjorback forklarer, at hjernen ændrer sig, efter hvordan vi bruger den, præcis ligesom kroppens muskler. Skanningerne viser forandringer i særligt to centrale områder: For det første styrkes præfrontal cortex (pandelapperne), som blandt andet styrer vores evne til at fastholde opmærksomhed og regulere svære følelser. For det andet ses der forandringer i insula og det somatosensoriske cortex, der fungerer som centre for kroppens indre bevidsthed og ydre sansninger. Men den konklusion køber Miguel Farias, der er lektor i eksperimentel psykologi ved Coventry Universitet, ikke. Han understreger, at hjernen danner nye neurale netværk, hver gang vi lærer en hvilken som helst ny færdighed - som for eksempel at spille klaver eller lære at tale spansk. "Der er intet, der med overvældende evi...