Spring til indhold
Verdens længste eksperiment: Mystiske tusindårige krukker gemmer på spor af gammelt liv\nMystiske kæmpekrukker\nUnikke vandmiljøer\nOverraskende variation i krukkerne\nDet længste menneskeskabte eksperiment i verdenshistorien - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Verdens længste eksperiment: Mystiske tusindårige krukker gemmer på spor af gammelt liv\nMystiske kæmpekrukker\nUnikke vandmiljøer\nOverraskende variation i krukkerne\nDet længste menneskeskabte eksperiment i verdenshistorien

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

28. august 2026 5m
0:00 5m

Beskrivelse

På en slette i Laos i Sydøstasien vandrer danske forskere rundt blandt stenkrukker, der er flere meter høje. Krukkerne har stået i mere end 1.000 år i et område, der i dag kaldes Plain of Jars - krukkesletten - og som er optaget på UNESCO's verdensarvsliste. "Ingen har før kigget på vandet nede i de her krukker," fortæller Lars Båstrup-Spohr, der er lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet. Krukkerne er ellers til at få øje på. Der er flere tusinde af dem, og de er op til tre meter høje og vejer flere ton. "Området blev bombet så voldsomt under Vietnamkrigen, at det i mange år har været umuligt at undersøge, hvad der var i de her krukker." "Man har ikke kunnet komme til af frygt for ueksploderet ammunition i jorden," forklarer Lars Båstrup-Spohr. Siden er området blevet ryddet for sprængfare, og det har været muligt for Lars Båstrup-Spohr og et forskerhold at undersøge det unikke regnvand, der har samlet sig i 39 af kæmpekrukkerne. Det er blevet til et nyt studie udgivet i tidsskriftet Ecography. Selvom krukkerne har stået i Laos i mere end 1.000 år, ved man ikke, hvem der har opført dem eller hvorfor. Forskere har spekuleret i forskellige teorier – eksempelvis tyder fund af menneskeknogler omkring dem på, at kæmpekrukkerne har været en del af begravelsesritualer i oldtiden. En helt anden ubekendt har været det flydende indhold i krukkerne. "Det var helt tilfældigt, vi fik idéen til at undersøge vandet i de her krukker," fortæller Lars Båstrup-Spohr. Det var til en forskerkollegas tiltrædelsesreception, at en rejseleder viste nogle billeder af krukkerne fra Laos og kaldte dem 'kæmpe akvarier', for de var delvist fyldt med regnvand. "Der blev vi helt hooked og måtte bare undersøge, hvad vandet i de her krukker indeholder." Det gav forskeren nogle helt særlige følelser at undersøge krukkerne. "Det var lidt som at være Indiana Jones!" "At opdage noget for første gang. Og så gav omgivelserne en følelse af historiens vingesus, der var ret vild," lyder det begejstret fra Lars Båstrup-Spohr. Forskernes analyse viser, at hver krukke gemmer på sit helt eget unikke ferskvandsmiljø af mikroorganismer, alger, vandplanter, insekter og padder. "Der er stor forskel på vandet i krukkerne afhængigt af, hvor i landskabet de er placeret," siger Lars Båstrup-Spohr. Krukker, der har stået i skoven, har helt anderledes mikroorganismer end krukker, der har stået i sollys på åbne områder. "Krukkerne, der har stået i skygge af skovens træer, har et mere iltfattigt miljø og færre vandplanter og alger. Derimod har de flere bakterier, der kan overleve uden ilt." Til gengæld har krukker, der har stået i solen, flere vandplanter, alger og dyr som insekter og padder i. "Vi har endnu ikke undersøgt alle de enkelte arter og mikroorganismer i krukkerne, men det glæder vi os til." Forskerholdet var overraskede over, hvor meget indholdet af krukkerne varierede. Deres foreløbige resultater peger nemlig på, at livet i krukkerne er meget mere dynamisk, end de havde regnet med. "Tidligere forskning viser, at der efter en vis tid ofte opstår et stabilt biologisk samfund. Men det er ikke det, vi ser her. Livet ændrer sig meget, og det er ikke et stabilt system," siger Laura Käse, der er medforfatter til det nye studie og også tilknyttet Biologisk Institut. Ifølge Torben Linding Lauridsen, der er professor i ferskvandsøkologi på Aarhus Universitet, er det nye studie interessant og velunderbygget. Dog er han ikke så overrasket over, at de små ferskvandsmiljøer i krukkerne ændrer sig meget. "Som forskerne også selv peger på, giver det mening, idet krukkerne har stået forskellige steder med varierende sollys og nedfald af blade fra træer – og fordi der er gået så mange år," siger han. Forskerholdet bag det nye studie af ferskvandsmiljøerne i krukkerne kalder det for verdenshistoriens længste menneskeskabte eksperiment. "Selvom det nok ikke er et bevidst eksperiment fra de her mennesker, der levede for 1.000 år siden, og som har opført krukkerne, er det...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →