Kranie fra lille barn kan kaste lys over Norges forhistoriske bondesamfund

Resterne af et barn, der har ligget i en hule på Norges vestkyst i 4.000 år, er blevet opdaget af forskere fra universitetet i Bergen. Det giver et sjældent og vigtigt indblik i Norges første landbrugsbefolkning, skriver universitetet i en pressemeddelelse. På baggrund af fundet håber forskerne fra det norske universitet nu på, at det kan føre til en bedre forståelse af, hvordan datidens mennesker så ud, og hvor de stammede fra, fortæller professor i arkæologi Knut Andreas Bergsvik, der også er projektleder for forskningsprojektet INDICAVE, som står for undersøgelsen af barnets jordiske rester. Fundet skete i en naturlig klippehule ved Skipshelleren tæt på Bergen. Hulen menes at have været brugt af mennesker i mere end 7.500 år. "Forholdene for bevaring (af jordiske rester, red.) i tørre klippehuler som Skipshelleren er helt særlige. Vi kan finde velbevarede knoglerester fra både mennesker og de dyr, som menneskene spiste. Det giver os en værdifuld indsigt i huleboernes kost og levevis," fortæller projektlederen i pressemeddelelsen. Egentlig blev Skipshelleren udgravet tilbage i 1931. Men i 1955 faldt en lokal pige ved navn Bjørg Berge de jordiske rester af barnet. I forbindelse med de nye udgravninger hjalp hun også forskerne med at vise, hvor hun gjorde fundet i sin tid, hvilket førte til fund af yderligere jordiske rester. "Under de gamle udgravningssteder dukkede et nyt område op, som ikke før var blevet udgravet. Her fandt vi spor efter flere tusinde års bosættelser. Vi fandt blandt andet tusindvis af dyreknogler fra pattedyr og fisk, keramikskår, fiskekroge og harpuner af ben," siger Knut Andreas Bergsvik i pressemeddelelsen. De jordiske rester fra barnet, dyreknoglerne og værktøjerne lavet af sten og knogler er sendt til yderligere undersøgelser. Men en foreløbig analyse af barnets kranie viser, at det var mellem to og fire år gammelt, da det døde. Samlet set fortæller det noget helt særligt om den norske hule: "Det viser, at Skipshelleren blev brugt som bolig og som begravelsesplads i stenalderen," siger Knut Andreas Bergsvik. Yderligere DNA- og isotopanalyser af de jordiske rester fra det afdøde barn forventes at kaste ny viden af sig om det forhistoriske bondesamfund i Norge, fortæller Knut Andreas Bergsvik i pressemeddelelsen. "Overordnet set vil de nye arkæologiske materialer bidrage til forståelsen af forhistorisk menneskeligt liv langs de norske kyster."