Musik ligger i vores biologi – ikke kun i vores kultur, peger 20 års forskning på

En sang kan give os gåsehud, få os til at danse eller blive hængende i vores hoved hele dagen. Men hvorfor reagerer mennesker så stærkt på musik? Ifølge forskning kan forklaringen ligge dybt i vores biologi. Det skriver University of Amsterdam i en pressemeddelelse på baggrund at et nyt studie. I studiet har professor i musikkognition (forskning i, hvordan hjernen opfatter musik) Henkjan Honing samlet omkring 20 års forskning i 'musikalitet' - altså de grundlæggende evner, der gør os i stand til at opfatte, producere og nyde struktureret lyd. I mange år mente nogle forskere ellers, at det næsten var umuligt at studere musikkens oprindelse videnskabeligt. Musik efterlader nemlig ikke spor i fossiler. Men ifølge Honing er forskningsfeltet rykket videre: I dag undersøger forskere musikalitet med metoder fra blandt andet psykologi, hjerneforskning, biologi og dyreforskning. Et vigtigt spor kommer fra studier af spædbørn. Nyfødte kan nemlig reagere på rytmer og melodiske mønstre, længe før de lærer at tale. Det tyder ifølge studiet på, at grundlæggende musikalske evner opstår tidligt i livet og ikke kun læres gennem kultur. For at forstå, hvor musikalitet kommer fra, har forskere også set på andre arter. Fordi mennesker og andre primater deler bestemte måder at opfatte lyd på, peger det ifølge Honing på, at evnen fandtes hos vores fælles forfader. Og når forskere har fundet lignende evner hos mere fjernt beslægtede dyr (som fugle) kan det betyde, at evolutionen har udviklet den slags evner flere gange uafhængigt af hinanden. Ifølge forskerne består musikalitet sandsynligvis ikke blot af én enkelt evne. Den kan snarere være sammensat af flere dele, blandt andet evnen til at opfatte rytme, høre forskel på toner og reagere følelsesmæssigt på musik. Samtidig viser hjernestudier, at musik og sprog kun delvist bruger de samme systemer i hjernen, selvom forskere tidligere antog, at musik var et biprodukt af sprog. Men ifølge studiet kan nogle mennesker med store sproglige vanskeligheder stadig have stærke musikalske evner og omvendt, hvilket igen styrker hypotesen. Forskningen peger altså på, at musikalitet kan være en grundlæggende del af menneskets natur - og måske endda ældre end sprog. Studiet er udgivet i tidsskriftet Current Biology.