Spring til indhold
Mulige spor af helium på fjern planet vækker håb i jagten på liv i rummet
Hvad betyder det, at der er helium?
Superjord eller mini-Neptun?
Er der liv på LHS 1140b?
Foreløbigt resultat med vigtige forbehold
Naturen skal lære os spillereglerne - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Mulige spor af helium på fjern planet vækker håb i jagten på liv i rummet Hvad betyder det, at der er helium? Superjord eller mini-Neptun? Er der liv på LHS 1140b? Foreløbigt resultat med vigtige forbehold Naturen skal lære os spillereglerne

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

25. oktober 2026 8m
0:00 8m

Beskrivelse

Denne sommer har forskningen i exoplaneter, som er planeter, der kredser i en bane omkring en anden stjerne end Solen, taget et stort skridt fremad. LHS 1140b kredser om en lyssvag, rød stjerne i stjernebilledet Hvalfisken, der er opkaldt efter et hvalagtigt havuhyre fra den græske mytologi. Stjernebilledet ligger lige ved siden af det letgenkendelige W, som stjernerne i stjernebilledet Cassiopeia danner. Men du skal ikke regne med at kunne få øje på stjernen. Den lyser nemlig omkring 10.000 gange svagere end de svageste stjerner, vi kan se med det blotte øje. Når exoplaneten alligevel er særligt interessant, er det, fordi den muligvis er en klode med en fast overflade, som befinder sig i den såkaldte beboelige zone omkring sin stjerne. Det betyder, at temperaturen på planeten muligvis er høj nok til, at der kan findes flydende vand på overfladen. Og måske endda liv. Tidligere observationer af LHS 1140b med James Webb-rumteleskopet har udelukket, at planeten har en atmosfære med et højt indhold af brint – en såkaldt primær atmosfære, som ifølge forskerne dannes samtidig med planeten og hurtigt forsvinder ud i rummet. Astronomer mener, at alle klippeplaneter muligvis har en primær atmosfære, som de mister kort tid efter deres dannelse. Det er en kortvarig overgangsfase i planeternes udvikling. Men den mulige påvisning af helium kan være et tegn på, at planeten har en sekundær atmosfære, som menes at være mere stabil og langtidsholdbar. Sekundære atmosfærer kan blive omkring deres planeter i lang tid og kan derfor undersøges af astronomer. Her på Jorden har vi haft vores sekundære atmosfære i milliarder af år, og dens kemiske sammensætning afspejler samspillet mellem geologi, kemi og i sidste ende liv. LHS 1140b kredser om en såkaldt rød dværgstjerne, der har omkring en femtedel af Solens masse, men lyser cirka 300 gange svagere. Set fra Jorden falder stjernens lysstyrke dog med regelmæssige mellemrum, hver 24,7 dag. Ud fra størrelsen af faldet i lysstyrken vurderede de forskere, der opdagede planeten i 2017, at den var 1,7 gange større end Jorden. Senere observationer viste, at planeten har en masse, der er lidt over fem gange så stor som Jordens. Sådanne såkaldte superjorde hører til blandt de mindst massive planeter, vi kan opdage med nutidens teknologi, og de betragtes som nogle af de mest lovende kandidater i jagten på liv uden for vores solsystem. Men det er en udfordring for astronomerne at finde ud af, hvordan denne slags planeter egentlig skal klassificeres. I vores eget solsystem er Uranus den planet, der kommer tættest på Jorden i størrelse blandt de større planeter. Den har en masse svarende til 14 jordmasser. Derefter kommer Neptun med 17 jordmasser. Så er LHS 1140b en superjord eller en mini-Neptun? Det ved vi faktisk meget lidt om, først og fremmest fordi vi ikke har tilsvarende planeter i vores eget solsystem, som vi kan sammenligne med. Det er et vigtigt hul i vores forståelse af planeternes fysik, som der er et presserende behov for at få udfyldt. For planeter, der er mindre end Neptun, ser ud til at være den mest almindelige planettype i universet. Det ville være en stor videnskabelig opdagelse, hvis vi fandt en jordlignende klippeplanet med en atmosfære, der kan påvises, i den beboelige zone omkring en stjerne – også selvom stjernen er en lyssvag rød dværg. Det skyldes naturligvis muligheden for, at planeten kan huse liv. Men som det så ofte er tilfældet med forskning på den videnskabelige forkant, ligger djævlen i detaljen. Studiet af exoplaneters atmosfærer er et af de mest spændende forskningsområder inden for moderne astronomi. For 150 år siden var det undersøgelser af stjernernes ydre gaslag (deres atmosfærer), der satte gang i udviklingen af den videnskab, vi i dag kalder astrofysik. På samme måde kan undersøgelser af atmosfærerne omkring stjernernes planeter måske give os svaret på spørgsmålet: Findes der liv på dem? Som nævnt er LHS 1140b særligt interessant, fordi planeten befinder sig i sin stje...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →