Spring til indhold
Mød 'helvedes-kyllingen' – den nyopdagede dinosaur, som havde en helt særlig diæt - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Mød 'helvedes-kyllingen' – den nyopdagede dinosaur, som havde en helt særlig diæt

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

9. november 2026 2m
0:00 2m

Beskrivelse

Forskere har opdaget en helt ny dinosaurart, der har fået det dramatiske navn 'helvedeskylling' (Infernogallus jamesi). Det skriver Stony Brook University i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature Communications. Der er formentlig tale om en fuglelignende, tobenet dinosaur, der havde tyggemuskler til at mose blød føde, hvilket gør helvedeskyllingen til den første kendte dinosaur-art, der specifikt spiste frugt. Blandt nulevende dyr er det kun visse papegøjer, der netop spiser frugt, som har den samme opbygning af tyggemusklerne. "Vi vidste, at dinosaurer udviklede sig til at udfylde rigtig mange forskellige roller i økosystemer i kridttiden, men vi havde aldrig forventet at opdage frugtspisende dinosaurer," siger Greg Funston, der er studiets medforfatter. "I mere end 100 år vidste vi ikke, hvordan kranierne på disse dyr så ud. Nu ved vi, at de var endnu mere mærkelige, end vi kunne have forudset." Kyllingen fra helvede fik sit særligt iøjnefaldende navn, da fossilerne – et næsten komplet og leddelt kranium og dele af skelettet – blev fundet i den fossil-rige Hell Creek-formation i USA. Den levede formentlig engang i kridttiden for omkring 145 til 66 millioner år siden. Det betyder, at helvedeskyllingen ville have levet sammen med andre dinosaurer som T. Rex og Triceratops. Helvedeskyllingen tilhørte en gruppe tandløse og fjerklædte dinosaurer kaldet 'caenagnathider'. De var på størrelse med en kalkun og vejede formentlig omkring 12 kilo. Utrolig nok nedstammer helvedeskyllingen fra den kødædende gren af dinosaurernes stamtræ, selvom dens kranium og tyggemekanisme var specialiseret til at mase stenfrugter for på den måde at fjerne frugtkødet fra frugtens hårde kerne. Det er betydningsfuldt, fordi opdagelsen antyder, at dinosaurer kan have spillet en hidtil ukendt rolle som frøspredere og dermed påvirket udviklingen af blomstrende planter. For i kridttiden skete der et skifte i vegetationen, der gik fra primært de koglebærende planter til blomstrende planter.

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →