Spring til indhold
Migrationsforsker: Derfor er jeg dybt bekymret over Danmarks planer om et udrejsecenter i Rwanda
Et bekymrende valg
En fejlslagen tankegang
Krænkelser af menneskerettighederne
En indbygget svaghed - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Migrationsforsker: Derfor er jeg dybt bekymret over Danmarks planer om et udrejsecenter i Rwanda Et bekymrende valg En fejlslagen tankegang Krænkelser af menneskerettighederne En indbygget svaghed

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

17. november 2026 8m
0:00 8m

Beskrivelse

Da jeg mødte Chadi, en ung tuneser, der for nylig var blevet udvist fra Italien efter at have krydset Middelhavet i båd, planlagde han allerede sit næste forsøg: "De har sendt mig tilbage, men jeg har ikke tænkt mig at blive her." Hans historie er værd at have i tankerne, når fem EU-regeringer nu har meddelt, at Rwanda skal være vært for Europas første såkaldte udrejsecenter. De fem lande er Danmark, Tyskland, Østrig, Grækenland og Holland. Udrejsecentret bliver et deportationscenter for afviste asylansøgere, og de første overførsler er planlagt til 2027 og begynder med et pilotprojekt med omkring 100 personer. Menneskerettighedsorganisationer har advaret mod at oprette udrejsecentre i Rwanda, og Amnesty International har kaldt dem potentielle "sorte huller" for menneskerettighederne. Og der er god grund til at være bekymret over valget af Rwanda. Landets præsident, Paul Kagame, blev genvalgt i 2024 med 99 procent af stemmerne. Ifølge FN-eksperter har Rwanda stor kontrol over oprørsgruppen M23, som kæmper mod regeringshæren i nabolandet DR Congo og står bag størstedelen af den seksuelle vold i konflikten, og i 2023 fastslog Storbritanniens højesteret, at Rwanda ikke var et sikkert land for asylansøgere. Hvordan vil Europa så sikre rettighederne for de mennesker, der bliver sendt dertil? Rwanda har tidligere taget imod asylansøgere fra andre lande. Fra 2013 sendte Israel eritreiske og sudanesiske asylansøgere til Rwanda som led i hemmelige aftaler. Mange fik frataget deres papirer og blev smuglet videre – en del hele vejen til Middelhavet. Ifølge regeringerne bag planen skal udrejsecentrene sætte en stopper for menneskesmuglernes forretningsmodel, men forskningen peger i den modsatte retning. Et stort studie baseret på interviews med mere end 80.000 migranter og 450 menneskesmuglere viser, at skærpet grænsekontrol øger efterspørgslen efter menneskesmuglere, når der ikke samtidig findes lovlige muligheder for at migrere. Min egen forskning viser, at menneskesmuglere ofte arbejder tæt sammen med netop de myndigheder, som Europa betaler for at stoppe dem. Den britiske regering, som har sagt, at den vil følge ordningen "med interesse", har ikke udelukket at tilslutte sig den. Da den franske præsident Emmanuel Macron blev spurgt, hvorfor Frankrig ikke var med i gruppen af fem lande, svarede han ganske enkelt: "Jeg har aldrig set et udrejsecenter i et tredjeland fungere". Han har ret. Udrejsecentre bliver præsenteret som noget 'innovativt', men idéen om at overlade migrationskontrollen til lande uden for Europa er langt fra ny. Det kaldes eksternalisering og har været en del af europæisk politik i mere end 30 år. I denne periode har eksternalisering vist sig at være ineffektivt, dyrt og undergravende for folkeretten. Som Europarådet har påpeget, har det også betydet, at grænsekontrollen er blevet overladt til lande, der har en dokumenteret historie med alvorlige menneskerettighedskrænkelser og manglende overholdelse af internationale konventioner. I mere end 10 år har jeg udført feltarbejde i Nord- og Vestafrika, især i Tunesien, Libyen og Mauretanien. Jeg har interviewet hundredvis af migranter og fulgt, hvordan aftalerne om eksternalisering er blevet ført ud i livet, og hvilke konsekvenser det har haft lokalt. I 2023 indgik EU den såkaldte Team Europe-aftale med Tunesien til en værdi af en milliard euro. Størstedelen af pengene var lån og budgetstøtte til Tunesiens kriseramte økonomi, men aftalen handlede grundlæggende om grænsekontrol. Siden da er volden og de vilkårlige frihedsberøvelser taget til. Det sker i et land, hvor undertrykkelsen allerede er omfattende, og hvor det i sig selv er risikabelt at være sort migrant uden opholdstilladelse. Den samme model blev indført i Mauretanien og Egypten i 2024. Da jeg var i Mauretanien tidligere i år, så jeg det samme mønster gentage sig. Man har tidligere forsøgt at flytte asylbehandlingen til lande uden for Europa. Danmark foreslog første gang en ordning efter Rwanda-modellen i 2021...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →