Mange kender ikke Danmarks "største opdagelsesrejsende". Her er hans dramatiske historie\nPå sporet af Jens Munk\nIkke født til succes\nI kongens tjeneste\nEn farefuld rejse\nEn beruset juleaften\nFolk dør én for en\nIkke alene i verden\nVi græd af glæde\nMyterne om Munk\nSkubbet hårdt af kongen?\nEt vildt liv slutter\nDe nye spor efter Enhjørningen

Kaptajnen Jens Munk er syg, kold og afkræftet. Han kravler ud på dækket af sit skib Enhjørningen, hvor der ligger flere lig af hans rejsekammerater. Igennem de seneste måneder har de alle været ramt af sygdommen skørbug, bidende frost og mangel på mad. Én efter én er alle i Jens Munks 64 mand store besætning døde omkring ham. Han er helt alene tilbage. I et isfyldt og øde område så langt inde mod sydvest i den canadiske Hudsonbugt, at ingen vestlige skibe endnu har været der før ham. Jens Munk kan mærke, at han selv er døden nær, og han har skrevet et afskedsbrev. "Alverden god Nat og min Sjæl i Guds Hånd," slutter han brevet, som han håber en dag vil blive fundet. Frosten bider, og Jens Munk låner lidt tøj fra sine døde rejsefæller på dækket. Så sætter han sig i Solen, mens han venter på døden. Men pludselig ser han noget bevæge sig inde på land. Nogen går rundt derinde. Historien om Jens Munks utrolige rejse i 1619-1620 har igennem århundreder vakt både gru og fascination. Nu er Jens Munk endnu engang i søgelyset, efter at Nationalmuseet har sat jagten ind på at finde hans forsvundne skib Enhjørningen i Hudsonbugten i Canada. "Historien om Jens Munk er en basal historie om eventyrlyst, mod og menneskets kamp mod elementerne," siger Asger Nørlund Christensen, som er søfartshistoriker ved Nationalmuseet og for nylig var i Canada som led i jagten på Enhjørningen. "Og så er det historien om en fuldstændig enestående bedrift. For mig gør det Jens Munk til den største opdagelsesrejsende, vi har herhjemme." Spørger man historiker Thorbjørn Thaarup, repræsenterer Enhjørningen også "en af de helt store historier" i dansk søfartshistorie, og derfor er det "sindssygt spændende," at Nationalmuseet sammen med canadiske samarbejdspartnere nu er på sporet af skibet. "Det vil være helt vildt, hvis de finder noget, som har ligget i en tidslomme i Hudsonbugten i 400 år," siger Thorbjørn Thaarup, som er museumsinspektør ved Museet for Søfart og ikke er involveret i projektet. Ved fødslen i 1579 ligger det ellers langt fra i kortene, at Jens Munk vil blive kendt langt ud over sin samtid. Da Jens er seks år gammel, bliver hans far smidt i fængsel, anklaget for hor og mishandling af sine folk. Han vokser derfor op med sin mor i Frederikstad i Norge og stikker til søs som 12-årig. "Jens Munk starter sin karriere som skibsdreng og stiger i graderne. Dengang var det ikke normalt at ryge til tops, når du ikke var adelig, men Jens Munk klarer sig godt, simpelthen fordi han er sindssygt dygtig," fortæller Asger Nørlund Christensen fra Njord – Center for Maritim og Submarin Kulturarv. Fra 1610 begynder Jens Munk at arbejde for Christian 4., som er konge af Danmark-Norge. I kongens tjeneste udforsker han Polarhavet, jagter pirater, organiserer hvalfangst og kæmper i Kalmarkrigen mod svenskerne. På et tidspunkt bliver Jens Munk også hvirvlet ind i kongens planer om at gøre riget til en større spiller på den internationale scene. Kong Christian 4. ønsker at finde en genvej til Asien, og man mener, at det må være muligt gennem den såkaldte Nordvestpassage – en søvej gennem de arktiske egne ud til Stillehavet. Endnu er ingen lykkedes med at finde Nordvestpassagen, men det bliver besluttet, at Jens Munk skal forsøge. "Jens Munks ekspedition er et led i Christian 4.'s drømme om at ekspandere handels- og magtmæssigt," siger Thorbjørn Thaarup. "Den danske konge vil selv forsøge at træde ind i den globale handel. Han vil finde en handelsrute til Asien for at få sine egne handelsforbindelser uden dyre mellemmænd og for at få prestigefyldte luksusvarer fra Asien hjem til Danmark." Jens Munk og hans besætning sejler afsted fra København i maj 1619. Foruden hovedskibet Enhjørningen medbringer ekspeditionen også et mindre skib kaldet Lamprenen. Skibene sejler syd om Grønland, og med møje og besvær lykkes det dem at komme ind i bugten, som i dag er kendt som Hudsonbugten. "De bliver presset af is og tidevand, som strømmer ud ad indsejlingen til Hudsonstrædet. Fler...