Lusket tandsygdom er næsten lige så normal som at få huller i tænderne\nHvad er MIH?\nHvorfor får man tænder, der smuldrer?\nHvad gør man som forælder?\nHvad gør tandlægen?\nHvordan kan vi komme de smuldrende tænder til livs?

Små, fine kridhvide mælketænder falder ud, og frem vokser gullig-brune, skrøbelige tænder – til stor overraskelse for både barn og forældre. I vores arbejde i undervisningsklinikken på Odontologisk Institut møder vi mange børn og unge, som søger hjælp til plettede eller gule tænder, der gør ondt og smuldrer. De har tandlidelsen MIH (Molar Incisiv Hypomineralisering) – en lidelse, som er næsten lige så normal som at få huller i tænderne. Den rammer cirka hvert 3.-5. barn i Skandinavien og er en af de mest udbredte tandsygdomme. I andre dele af den vestlige industrialiserede verden og i Europa er MIH også meget udbredt, viser studier, mens den er sjældnere forekommende i Afrika og Asien. Det kan enten betyde, at der er ting i vores miljø, som fremprovokerer MIH, eller at man overser og ikke får registreret sygdommen så pålideligt andre steder. Måske er det en kombination af begge dele. Hvad viser den nyeste internationale og nationale forskning? Og hvad kan man sammen med sin tandlæge gøre for at leve bedst muligt med tandsygdommen? Det dykker vi ned i her. Emaljen er det yderste, tynde lag på vores tænder og er det hårdeste materiale i kroppen. Men når man lider af MIH, er der sket en forstyrrelse i udviklingen af tandens emalje, som gør, at den indeholder færre mineraler. Den slags tænder ser derfor anderledes ud med hvide, gule eller brunlige pletter og kan lettere knække eller slides. Oftest bliver emaljen på 6-årstænderne og fortænderne ramt. Typiske symptomer hos barnet kan være: det gør ondt at få børstet tænder, så barnet undviger tandbørstning kolde, varme ting/fødevarer giver isninger, eller smerter i tænderne Tilstanden kan påvirke barnets trivsel og hverdag, da børnene ofte har kroniske smerter fra de ramte tænder. Tænderne er, som følge af den bløde emalje, vanskeligere at renholde og i større risiko for caries (huller). Derfor er den rette tandpleje vigtig, men det kommer vi tilbage til. Først kigger vi på, hvad man ved om årsagen til denne emaljeforstyrrelse. Langt de fleste tandsygdomme kan forebygges, men lige netop MIH kan man, med den viden vi har i dag, ikke forebygge. Derfor kan man som forældre hverken gøre fra eller til for at undgå MIH, heller ikke med sund kost eller fokus på tandbørstning. Tilstanden opstår tidligt i barnets liv, mens tænderne dannes nede i kæben, og før de er synlige i munden. Det vil typisk være fra omkring fødselstidspunktet til cirka 2-årsalderen. Forskningen peger især på følgende, som årsager til tilstanden: Langvarige sygdomme hos barnet tidligt i livet, for eksempel feber, infektioner eller gentagne sygdomsperioder Langvarig brug af antibiotika Komplikationer under graviditet eller fødsel, for eksempel iltmangel eller for tidlig fødsel Miljøpåvirkninger, såsom luftforurening og mangel på eksempelvis D-vitamin kan påvirke kroppens evne til at danne stærk emalje En mulig genetisk sårbarhed, hvor nogle børn er mere følsomme end andre Men det er vigtigt at forstå, at MIH opstår efter et samspil af flere faktorer – og man kan lige nu ikke finde én klar forklaring hos det enkelte barn eller hos moderen. Det er ekstremt vigtigt med grundig tandbørstning og brug af tandpasta med fluorid, da MIH som nævnt gør tanden markant mere sårbar for huller i tænderne. Et tip er at bruge 'voksentandpasta', fordi det indeholder mere fluor end tandpasta til børn. Men tal med jeres tandlæge om det først. Herudover er det vigtigt at hjælpe barnet med at få en god relation til tandlægen. MIH-tænder bliver ved med at være MIH-tænder hele livet, og barnet kommer derfor til at gå oftere til tandlæge end normalt. Det kan man gøre ved at besøget bliver en hyggelig oplevelse (det skal tandlægen nok hjælpe med), og tale positivt om, hvad tandlægen hjælper tænderne med: nemlig at blive klædt bedre på, så de ikke gør ondt eller går i stykker. Det er også vigtigt at sige til sit barn, at det skal fortælle, hvis tanden gør ondt og hvor og hvordan. Tandlægen vurderer, hvor omfattende tilstanden er og placerer ...