Lille spejl på væggen dér, hvor ulige er vi i verden her?\nUlighed anno 2026\nDe rige bliver rigere\nVerden er (stadig) et meget ulige sted\nVi er ikke i nærheden af at udrydde fattigdom\nDet moderne fødselslotteri\nHvorfor den stigende interesse?\nHvilken form for ulighed, taler vi om?\nNational ulighed\nInternational ulighed og global ulighed\nHvorfor er nogle rige, mens andre er fattige?

De 0,001 procent rigeste af jordens befolkning har nu tæt på tre gange så meget formue som hele den fattigste halvdel på kloden tilsammen. Sådan lød det, da Thomas Piketty og World Inequality Lab udkom med rapporten World Inequality Report 2026 i december 2025. Når rapporter som den kortlægger global ulighed, er det ny viden, som verden kan spejle sig selv i. Men hvad er det, vi ser, derinde i spejlet? Hvordan skal vi forstå begrebet ulighed i den her sammenhæng – og hvorfor har ulighed fået øget opmærksomhed i offentligheden de seneste år? Efter finanskrisen så vi eksempelvis Occupy Wall Street-bevægelsen og senest har ulighed været et centralt emne i det seneste folketingsvalg her i landet. Det er omdrejningspunkterne for den her miniserie, hvor jeg i to artikler vender spejlet mod den globale ulighed. I den første artikel her får du en status på, hvordan verdens goder er fordelt, og hvordan dét at tale om global ulighed faktisk er en relativt ny ting. Lad os allerførst se på, hvad de seneste opgørelser fortæller os om uligheden her på kloden. Omkring årsskiftet udkom tre større rapporter om global ulighed. I november 2025 udkom G20-rapporten forud for G20-mødet i Johannesburg samme måned, anført af den Nobelprisvindende amerikanske økonom Joseph E. Stiglitz. I december 2025 udkom World Inequality Report (WIR) udarbejdet af World Inequality Lab, hvis mest kendte navn er økonomen Thomas Piketty. I januar 2026 udkom Oxfam med deres retorisk skarpere rapport Resisting the Rule of the Rich. Samlet peger rapporterne på flere tendenser: De rige bliver rigere Der er stadig stor ulighed i fordelingen af indkomster Vi er ikke i nærheden af at udrydde fattigdom For det første kommer global vækst og velstand i høj grad de allerrigeste til gavn. Mens verden er blevet markant rigere de sidste 20 år, tilfalder en meget stor del af væksten private formuer. Ifølge G20-rapporten har den globalt rigeste 1 procent således tilegnet sig 41 procent af al ny formue mellem 2000 og 2024. WIR-rapporten finder, at de 10 procent rigeste i verden besidder 75 procent af al formue, mens de 50 procent globalt fattigste har 2 procent. 'Globaliseringsafkastet' er på den måde meget ujævnt fordelt i forhold til regioner, lande og individer: Det er med andre ord meget forskelligt, hvilke økonomiske gevinster de forskellige parter får ud af at være med i globaliseringen. For det andet er verden stadig et meget ulige sted, hvis vi ser på indkomst. Den globale Gini-koefficient er et mål for, hvor ulige verdens indkomstfordeling er, hvis den bliver målt som ét land – jo tættere på nul, jo mere lige er et land. Og den er fortsat på 0,61. Det svarer til, at uligheden i verden er på niveau med nogle af verdens mest ulige lande, såsom Sydafrika. For det tredje er der fortsat markant fattigdom og fødevareusikkerhed. Globalt er fattigdomsafskaffelse i stilstand eller endda stagnation. Og der er en stigende koncentration af ekstrem fattigdom i Afrika syd for Sahara. Verdensbanken skønner, at der globalt vil være 3,55 milliarder fattige i 2029, og at 2020-2030 vil være endnu et 'tabt årti' for reduktion af ekstrem fattigdom. Lignende store uligheder går i øvrigt igen, hvis man ser på adgang til uddannelse, bolig og sundhed. Der er også en betydelig global kønsulighed, hvor kvinder både arbejder mere og tjener mindre. I hvilket land, man er født, spiller desuden en stor rolle: Ifølge G20-rapporten kan 75 procent af individers indkomster bestemmes ud fra hvilket land, de bor i. Det er således ikke uden grund, at forskere lidt populært har talt om et moderne 'fødselslotteri', hvor nationalitet og statsborgerskab i høj grad er bestemmende for individuelle livsmuligheder. Det 'fødselslotteri' og rapporterne om ulighed har gennem de senere år fået en større bevågenhed i offentligheden. For eksempel så vi store demonstrationer i USA i 2011, hvor Occupy Wall Street-bevægelsen brugte sloganet 'vi er de 99%' til at protestere imod den stigende amerikanske ulighed og koncentratio...