Laks på kokain ændrer deres adfærd markant

Fisk og hajer på kokain lyder måske helt absurd og lidt 'sjovt', men virkeligheden er straks langt mindre underholdende. Forskerne finder i stigende grad kokain og andre stærke stoffer i vandmiljøer og endda i vildtlevende dyrs hjerner og kroppe. Et brasiliansk studie fra 2024 skabte store overskrifter, efter forskere fandt kokain i muskler og lever hos vilde hajer fanget ud for Rio de Janeiros kyst. Det kan lyde overraskende, men det afspejler et bredere og voksende problem: Menneskers lægemidler og rusmidler ender i floder, søer og oceaner verden over. I vores nye studie, offentliggjort i Current Biology, har vi undersøgt, hvad det betyder for vildtlevende dyr. Vi fulgte 'kokainfisk' i naturen Vi undersøgte, hvordan miljømæssigt relevante koncentrationer af kokain påvirker fiskenes adfærd i naturen. Vi så også på effekten af et stof kaldet benzoylecgonin, som er det primære restprodukt, når kroppen nedbryder kokain. Det gjorde vi ved at gennemføre et forsøg i Vättern, som er den næststørste sø i Sverige, hvor vi fulgte unge atlanterhavslaks i otte uger. Ved hjælp af kemiske implantater med langsom frigivelse udsatte vi fiskene for enten kokain eller benzoylecgonin og fulgte derefter deres bevægelser med akustisk telemetri. Det gjorde det muligt at overvåge, hvordan fiskene opførte sig i et naturligt miljø i stedet for i laboratorietanke. Vores fund er opsigtsvækkende. Fisk, der blev eksponeret for benzoylecgonin, svømmede op til 1,9 gange længere om ugen end fisk, der ikke blev eksponeret for stoffet, og spredte sig op til 12,3 kilometer længere ud i søen. Fisk, der blev eksponeret for kokain, viste et lignende mønster, men effekten var svagere og mindre entydig. Fra spildevand til vandmiljøer Hvordan ender stofferne i vandmiljøet? Når kokain indtages, nedbryder kroppen det hurtigt primært til benzoylecgonin. De kemikalier, der bliver dannet, når kroppen omsætter lægemidler eller stoffer, kaldes metabolitter. Både det oprindelige stof og metabolitten udskilles og ender i spildevandssystemet. Men renseanlæggene er ikke designet til at fjerne disse forbindelser fuldstændigt. Derfor kan de passere gennem rensningen og blive ledt ud i floder, søer og kystvande. Det er ikke et lokalt problem. Kokain er i dag ét af de ulovlige rusmidler, der oftest bliver påvist i vandmiljøer verden over. En global analyse fandt i gennemsnit en koncentration i overfladevand på omkring 105 nanogram per liter for kokain og 257 nanogram per liter for benzoylecgonin, mens de højeste koncentrationer nåede op på flere tusinde nanogram. Selvom niveauet er lavt, vækker de bekymring, fordi stofferne påvirker hjernesystemer, som mange dyr har til fælles. Det betyder, at selv små mængder potentielt kan påvirke vildtlevende dyr. Derfor har dyrenes adfærd betydning Adfærdsændringer er ofte et af de tidligste og mest følsomme tegn på, at noget i miljøet påvirker vildtlevende dyr. Sådanne ændringer kan påvirke alt fra, hvordan dyr finder føde og undviger rovdyr, til hvordan de interagerer, formerer sig og overlever. Når forurenende stoffer ændrer et dyrs adfærd, kan det få følgevirkninger langt ud over det enkelte individ. Små ændringer i, hvordan dyr bevæger sig, søger føde eller reagerer på trusler, kan brede sig og påvirke hele bestandens dynamik, samspillet mellem arter og måden, økosystemerne fungerer på. De ændringer, vi så i fiskenes bevægelsesmønstre efter eksponering for kokain, kan betyde, at de bruger mere energi, bevæger sig ind i levesteder af dårligere kvalitet eller udsætter sig selv for større risiko for at blive ædt. For arter som atlanterhavslaksen, der allerede er presset af klimaforandringer, tab af levesteder og andre forurenende stoffer, kan selv små forstyrrelser i adfærden gøre livet vanskeligere. Metabolitter har større effekt Et af de mest overraskende fund i vores studie var, at benzoylecgonin havde en større effekt på fiskenes adfærd end kokain. Det er vigtigt, fordi miljørisikovurderinger typisk fokuserer på de stoffer, mennesker ...