Lakrids er formentlig mere skadeligt for helbredet, end vi hidtil har troet

En håndfuld lakrids til Netflix, en kop lakridste eller måske et stykke lakridschokolade. For de fleste lyder det harmløst, men faktisk kan lakrids være overraskende skadeligt for helbredet. Lakridsens karakteristiske smag stammer blandt andet fra glycyrrhizinsyre, et naturligt stof i lakridsrod, som er op til 50 gange sødere end sukker. Velkendte symptomer ved overdrevet indtag kan være hovedpine, svimmelhed, ødemer, svækket muskelstyrke og forhøjet blodtryk. Den slags tilfælde er heldigvis ikke almindeligt forekommende, men selv små mængder glycyrrhizinsyre kan forstyrre kroppens salt- og væskebalance og få blodtrykket til at stige. Fordi lakridsprodukter varierer kraftigt i indholdet af glycyrrhizinsyre, kan det i enkelte tilfælde være nok med ganske få stykker dagligt, før indtaget bliver bekymrende. Det er ikke mindst vigtigt at være opmærksom på, fordi danskerne er blandt verdens største lakridsforbrugere. Blandt de børn og voksne, der spiser lakridsslik, er det gennemsnitlige indtag flere kg om året. Lakridsrod blev allerede i oldtiden brugt som naturmedicin til behandling af mange forskellige lidelser. I dag betyder lakridsens særegne smag, naturlige image og historiske aura, at den også anvendes som aromastof og optræder i produkter som drikkevarer, te og kosttilskud. Denne brede anvendelse betyder, at vi risikerer at indtage lakridsprodukter uden at være bevidste om det. Nye danske forskningsdata peger på, at indtaget af glycyrrhizinsyre kan have større og mere direkte betydning for blodtrykket, end vi hidtil har antaget. Derfor er der god grund til at justere vores syn på denne ellers søde sag. Fra slik til forhøjet blodtryk - hvad sker der i kroppen? Når vi spiser lakrids omdannes glycyrrhizinsyren i tarmene til et stof, der hedder glycyrrhetinsyre. Dette stof optages i kroppen og hæmmer enzymet 11β-HSD2, som især findes i nyrerne. Nyrerne regulerer kroppens salt- og væskebalance. Hvis blodtrykket bliver for lavt, eller saltbalancen skæv, producerer kroppen hormonet aldosteron. Aldosteron signalerer til nyrerne, at blodtrykket er lavt, hvilket får nyrerne til at udskille kalium og tilbageholde vand, hvorved blodtrykket stiger. Ud over aldosteron, producerer kroppen også hormonet kortisol. Kortisol er et stresshormon som produceres konstant og uafhængigt af blodtrykket. Kemisk ligner kortisol aldosteron så meget, at det også kan sende signal til nyrerne om, at blodtrykket er for lavt. Enzymet 11β-HSD2 'beskytter' dog nyrerne mod denne forveksling ved lokalt at omdanne kortisol til kortison, der ikke hæmmer enzymet. Når enzymet 11β-HSD2 hæmmes af glycyrrhetinsyre, forsvinder denne beskyttende funktion. Kortisol forbliver aktivt og giver fejlagtigt nyrerne besked om, at blodtrykket er for lavt. Dette fører til, at nyrerne holder på mere vand, hvilket får blodtrykket til at stige. Der er mange eksempler på, at indtag af lakrids har ført til et kraftigt forhøjet blodtryk og andre alvorlige tilstande. Et nyere tilfælde handler om en dansk kvinde, der blev indlagt med lammelser, svært forhøjet blodtryk (180/98 mmHg) og livstruende lav koncentration af kalium i blodet. Det viste sig, at hun igennem nogle uger dagligt havde drukket 2-2,5 liter lakridste for at lindre sin hoste efter en kighosteinfektion. Forskning viser, at personer med forhøjet blodtryk er særligt følsomme overfor effekten af glycyrrhetinsyre. Det samme gælder muligvis også personer med type 2 diabetes. Lakrids kan øge behovet for blodtryksmedicin I et nyt dansk studie, som en af os er førsteforfatter på, fra Sygehus Lillebælt og Steno Diabetes Center Odense, fik over 1.000 personer med type 2-diabetes målt mængden af glycyrrhetinsyre i blodet. Hensigten var at vurdere, hvor meget lakrids personerne havde spist, og om det påvirkede deres behov for medicin mod forhøjet blodtryk. Mere end 60 procent af deltagerne havde målbare mængder glycyrrhetinsyre i blodet. Det var overraskende mange, fordi stoffet normalt forsvinder fra kroppen efter få dage. Det tyd...