Spring til indhold
Kyllinger lader til at kunne lide blid menneskelig berøring - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Kyllinger lader til at kunne lide blid menneskelig berøring

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

6. april 2026 1m
0:00 1m

Beskrivelse

Ny forskning tyder på, at blid berøring og rolig tale fra mennesker kan give kyllinger positive oplevelser. Det skriver University of Bristol i en pressemeddelelse på baggrund af et studie offentliggjort i tidsskriftet Animal Welfare. Ifølge forskerne har man længe vidst, at tidlig kontakt med mennesker påvirker landbrugsdyrs adfærd og stressniveau. Men det har været uklart, om dyrene også oplever kontakten som direkte positiv. Det har forskerne nu undersøgt med en metode, der går ud på at se, hvilke steder dyr foretrækker at opholde sig, afhængigt af hvad de har oplevet der. Hypotesen er, at dyr vælger de steder, hvor de har haft en god oplevelse, fremgår det af studiet. I forsøget deltog 20 tamme kyllinger, som blev præsenteret for to forskellige rum: I det ene rum blev de nusset blidt og talt til med rolig stemme I det andet rum var der et menneske til stede, men uden at røre eller sige noget Efter flere gentagelser opholdt kyllingerne sig mest i det rum, hvor de havde fået blid kontakt fra mennesket. Det tyder ifølge forskerne på, at de forbinder den type menneskelig kontakt med noget positivt. Samtidig undgik kyllingerne ikke rummet med det 'stille' menneske. Ifølge forskerne viser det, at de ikke bare undgik noget ubehageligt, men foretrak det sted, hvor de havde haft en god oplevelse. "Vores resultater viser, at blid menneskelig kontakt kan fremkalde positive følelser hos unge kyllinger," konkluderer Ben Lecorps, der er lektor ved Bristol Veterinary School og leder af studiet, i pressemeddelelsen Ifølge forskerne peger resultaterne på, at selv simpel og rolig håndtering kan gøre en forskel for kyllingers trivsel. Det kan bruges til at forbedre dyrevelfærden i landbruget, fremgår det af pressemeddelelsen.

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →