Kvinder med 'fremmede celler' i blodet lever længere – men hvorfor?\nHvor kommer de fremmede celler fra?\nSå hvad betyder de fremmede celler for dødelighed?\nHvorfor lever kvinder med fremmede celler med Y-kromosom længere?\nEn ny brik til vores biologiske puslespil?\nFlere spørgsmål end svar

Kvinder lever i gennemsnit længere end mænd, selvom kvinder lever flere år med sygdom. Det gælder ikke kun i Danmark, men over hele kloden. Det har altid været lidt af en gåde for os forskere. Vi har ikke løst gåden, men er kommet et lille skridt tættere på. Det viser sig nemlig, at det primært er kvinder med fremmede celler i blodet, der lever længere: I 8 ud af 10 midaldrende kvinders blod kan man måle et lille antal fremmede celler med det mandlige Y-kromosom. Vores forskning har vist, at det særligt gælder kvinder, der har født en eller flere drenge. Hvor meget længere lever de? Vores nyeste forskning viser, at kvinder med Y-kromosom i blodet, lever 1,6 år længere end mænd. Kvinder uden lever i gennemsnit lige så længe som mænd. Hvorfor hænger det sådan sammen? Det korte svar er, at det ved vi ikke endnu. Men vi har nogle bud. Måske ved du, at man kan undersøge et foster for genetiske sygdomme ved at tage en blodprøve fra moren i løbet af graviditeten. Mor og foster udveksler nemlig celler i løbet af graviditeten, og man kan derfor finde nogle få af fosterets celler i morens blod (figur 1). Kvinders DNA indeholder som hovedregel to X-kromosomer, mens mænd har ét X og ét Y. Bærer kvinder et drengefoster, kan de altså modtage celler med Y-kromosomer. I mange år troede man, at morens immunforsvar udrydder alle fosterets celler efter fødslen. Nu ved vi, at mange kvinder beholder et lille antal af fosterets celler i blod, væv og/eller organer , hvor de lever videre og kan findes årtier senere – måske endda resten af livet. Vi ved ikke, hvorfor man kun kan måle de fremmede celler i blodet hos nogle kvinder. Dét satte vi os for at undersøge. Vores resultater bekræfter, at kvinder, der har været gravide med et drengebarn, oftere har Y-kromosom i blodet end andre kvinder (der kan også være andre årsager, dem vender vi tilbage til). Resultaterne tyder desuden på, at hormonbehandling i overgangsalderen og tobaksforbrug giver en lavere sandsynlighed for Y-kromosom i blodet – måske fordi begge dele påvirker immunforsvaret. Kvinder med fremmede Y-kromosom celler i blodet lever som nævnt 1,6 år længere end mænd eller kvinder uden de fremmede celler. Det lyder måske ikke af meget. Det svarer dog til, at 'tempoet' for dødstilfælde – det, vi kalder dødsraten – er halvt så højt for kvinder med Y-kromosom i blodet sammenlignet med mænd. Med andre ord: Når vi fulgte personerne i undersøgelsen fra de var midt i 50'erne og cirka 20 år frem, var der dobbelt så mange mænd, der døde i perioden, som kvinder med de fremmede celler i blodet. Figur 2 viser, hvordan de tre gruppers overlevelse udviklede sig i de år, vi fulgte deltagerne. Måske studser du over, at det ser ud som om, at kvinder uden de fremmede celler også lever længere end mænd (0,71 år). Det resultat er dog for statistisk usikkert til at konkludere noget, mens de 1,64 år er statistisk sikkert. Måske tænker du også: Hov, danske kvinder lever da mere end 1,64 år længere end danske mænd. Den del forklarer vi i faktaboksen herunder. Vores forskningsgruppe har tidligere fundet, at kvinder med Y-kromosom i blodet har markant lavere forekomst af flere kræftformer (se her, her, her og her). Det skyldes muligvis, at fremmede celler kan provokere kroppens immunforsvar til at være mere 'på vagt'. Derved opdager og stopper immunforsvaret hurtigere uhensigtsmæssig adfærd – eksempelvis ukontrolleret celledeling ved kræft. Hvis den teori holder, kan provokationen af immunforsvaret være en del af forklaringen på den lavere dødelighed hos kvinder med de fremmede celler i blodet. Andre undersøgelser har vist, at fremmede celler med Y-kromosomer, som findes i organer eller væv frem for i blodet, hænger sammen med hyppigere forekomst af flere kræftformer i disse væv. Peger vores og de andre undersøgelser i to diametralt forskellige retninger? Ikke nødvendigvis. Måske cirkulerer de fremmede celler med Y-kromosom i blodet, så længe man er rask, men findes i organer eller væv, når der er sygdom. Dermed k...