Klimaforsker: 5 ting, jeg ville ønske, alle vidste om afgørende havstrømme

Når vi taler om klimaforandringerne i Danmark, er vores forestillinger om fremtiden ret enkle: Vi får varmere og længere somre, mildere vintre og flere hedebølger. Men under havoverfladen findes et system af havstrømme i Atlanterhavet, der kan ændre udsigterne fundamentalt. Havstrømme som Golfstrømmen transporterer i dag varmt havvand fra troperne nær Ækvator op til os i Nordeuropa. På vores breddegrader fungerer systemet som en gigantisk varmepumpe, der giver os et dejligt mildt klima. Men hvis havstrømmene i Atlanterhavet svækkes kraftigt eller ligefrem kollapser, kan konsekvenserne af klimaforandringerne se helt anderledes ud, end vi forestiller os: Et Danmark og et Nordeuropa med køligere temperaturer og et mere ustabilt klima end i dag – midt i en global opvarmning. Af samme årsag har videnskaben blikket stift rettet mod at forstå, hvordan det kritiske system af havstrømme, der går under navnet AMOC, reagerer på et klima i forandring. Forskerne er dog langt fra enige om, hvor meget havstrømmene vil påvirkes i de kommende årtier. Nogle mener, at AMOC med stor sandsynlighed risikerer helt at kollapse i dette århundrede, andre taler 'kun' om en svækkelse af det kritiske system. Hvad bør vi vide, hvis vi skal forstå havstrømmene og de videnskabelige diskussioner bedre? Videnskab.dk har spurgt Camilla Snowman Andresen, klimaforsker, geolog og professor ved Afdeling for Glaciologi og Klima på GEUS. 1. Gammel ide, ny opmærksomhed De nordatlantiske havstrømme kom for alvor på mediernes dagsorden, da de danske klimaforskere og søskende Peter og Susanne Ditlevsen i 2023 delte et opsigtsvækkende og omdiskuteret stykke forskning. I et studie forudsagde de, at AMOC med stor sandsynlighed kollapser omkring år 2057. Det er siden justeret til 2065. Studiet gik verden rundt og er i dag blandt de mest downloadede videnskabelige studier overhovedet. Siden har et hav af forskningsartikler og mediehistorier kredset om fremtiden for AMOC-systemet. Men teorierne om havstrømmenes betydning for klimaet er langt fra nye, forklarer Camilla Snowman Andresen. "Diskussionen om et muligt AMOC-kollaps går tilbage til 1961," siger hun. Dengang viste en amerikansk oceanograf ved navn Henry Stommel, at AMOC-havstrømmene kan have to stabile tilstande: En stærk, hvor varmt og salt vand strømmer mod nord. Og en svag, som systemet gradvist kan nærme sig og til sidst overgå til, hvis det presses nok af ændringer i varme og saltindhold. I 1987 påpegede geolog og klimaforsker Wally Broecker, at der måtte være en sammenhæng mellem nogle af fortidens voldsomme kuldeperioder og et kollaps af AMOC, og fra 1990'erne og frem har klimamodeller bekræftet, at systemet kan svækkes eller i værste fald bryde sammen. 2. AMOC vil svækkes – spørgsmålet er hvornår Men hvordan står det egentlig til med AMOC i dag? "Det er ret omdiskuteret, om vi allerede ser en begyndende svækkelse," siger Camilla Snowman Andresen. "Den del af AMOC, der drives af processer i havet syd for Grønland, ser ud til at være blevet svagere gennem de seneste årtier." "Men cirkulationen i De Nordiske Have (Grønlandshavet, Norskehavet og Islandshavet, red.) ser fortsat stabil ud." Der er dog stor enighed om, at systemet vil svækkes fremover. Stort set alle klimamodeller viser en svækkelse af AMOC i et varmere klima. Hvornår AMOC vil svækkes markant eller helt kollapse, er der uenighed om. FN's klimapanel IPCC skriver i sin sjette hovedrapport fra 2023, at et AMOC-kollaps er usandsynligt i dette århundrede, selvom det ikke kan udelukkes. Andre vurderer, at risikoen er langt større og vil ske hurtigere, måske endda indenfor cirka 40 år. Hvorfor er de uenige? "En af de største udfordringer er, at vi ikke ved, hvor tæt AMOC er på en kritisk grænse (et tipping point, red.)," siger Camilla Snowman Andresen: "Systemet reagerer ikke nødvendigvis gradvist. Det kan ændre sig langsomt i lang tid og så pludselig skifte hurtigt, hvis en bestemt tærskel overskrides." "Problemet er, at vi ikke ved præcis, hvor store æ...