Klimaet i tal og grafer: Visuel guide lader dig tage temperaturen på klimakrisen Temperaturen stiger Stigningen sker også i Danmark Landområder og Arktis opvarmes mest Opvarmningen er ekstrem og skyldes mennesker Koncentrationen af CO2 i atmosfæren stiger Vi har kurs mod yderligere opvarmning Isen smelter Havet stiger Hvor kommer udledningerne fra? Hvem står bag CO2-udledningerne? Vi bliver flere og flere mennesker Folk i rige lande udleder mest Udledningen falder i Danmark Fossile brændsler skaber CO2-udledningen Olie udleder mest CO2 i Danmark Grøn energi vinder frem Landenes mål om at blive CO2-neutrale
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
Hvordan går det egentlig med den globale opvarmning? Hvor hurtigt stiger temperaturen globalt og herhjemme? Hvor i verden kommer CO2-udledningen egentlig fra? Og hvilke lande har sat sig de mest ambitiøse klimamål? Alt det kan du få overblik over herunder, hvor vi har samlet de vigtigste grafer, der løbende opdateres og viser, hvordan det går i kampen mod klimaforandringer. Tips: Mange af graferne er interaktive, så du kan trykke på dem og udforske data. Mobilbrugere kan med fordel vende skærmen på siden, så graferne bliver større. Temperaturen stiger Vi begynder med den allervigtigste graf, der viser udviklingen i den globale middeltemperatur målt ved land- og havoverfladen. – her sat i forhold til gennemsnittet i perioden 1861-1890. Temperaturen er de seneste årtier steget skarpt, og i 2025 var det næsten 1,4 grader varmere, end det var, før industrialiseringen tog fart i 1850. Stigningen sker også i Danmark Temperaturen er også steget herhjemme i Danmark, hvor år 2025 var 1,4 grader varmere end gennemsnittet i perioden 1981-2010. Det viser 'klimastriberne' herunder. De blå farver betyder kolde år, mens de varme er røde. Landområder og Arktis opvarmes mest Temperaturen har været stigende over stort set hele kloden, men den største stigning er sket over land og i de arktiske egne. Det illustrerer det store verdenskort herunder, hvor FN's klimapanel har farvelagt de observerede lokale temperaturændringer, da den globale opvarmning nåede 1 grad. Jo rødere området er, des varmere er det blevet. De tre mindre kort viser forudsigelser af, hvordan temperaturen vil stige i forskellige egne af verden, hvis den globale opvarmning når op på henholdsvis 1,5 grader, 2 grader eller 4 graders stigning. Opvarmningen er ekstrem og skyldes mennesker FN's klimapanel IPCC udgav i august 2021 en monumental rapport, som samlede op på viden fra 14.000 klimastudier. De to grafer på billedet herunder stammer fra den rapport. Grafen til venstre viser resultatet af beregninger og observationer af, hvordan klodens middeltemperaturer har udviklet sig de seneste 2.000 år. Den brat stigende kurve tydeliggør, at de seneste årtiers opvarmning sker meget hurtigt og til unormale højder. Et spørgsmål har været, i hvor høj grad opvarmningen sker på grund af menneskers aktivitet, og det har klimapanelets rapport givet et klart svar på, hvilket ses i grafen til højre, hvor der er zoomet ind på perioden efter 1850, hvor industrialiseringen tog fart. Stort set hele den observerede opvarmning i den periode skyldes menneskelig aktivitet. Havde det kun været for naturlige faktorer såsom Solens stråling og vulkansk aktivitet, havde temperaturerne i dag været stabile på samme niveau som i 1850. Koncentrationen af CO2 i atmosfæren stiger Opvarmningen skyldes menneskers udledning af drivhusgasser. Koncentrationen af drivhusgasserne kuldioxid (CO2), metan og lattergas er stigende, og stigningen tog fart i takt med industrialiseringen i midten af det 19. århundrede. CO2-koncentrationen lå i tusindvis af år før 1850 på cirka 280 ppm (ppm står for 'parts per million' - på dansk 'dele per million'). I 2026 er koncentrationen af CO2 i atmosfæren 426 ppm og stadig stigende. Ved at studere iskerneboringer kan forskere se, at koncentrationen af CO2 de seneste 800.000 år aldrig har været så høj som nu, hvilket du kan se på grafen herunder, hvis du trykker på 'customize chart' og derefter 'long-run series' i bunden. Vi har kurs mod yderligere opvarmning Næsten alle verdens lande blev med Parisaftalen i 2015 enige om at holde temperaturstigningen et godt stykke under 2 grader - og at stræbe mod at begrænse opvarmningen til 1,5 grader. Som det ses af grafen herunder, kræver det, at udledningerne af drivhusgasser sænkes drastisk i de kommende år (den grønne kurve). Landenes nuværende klimapolitikker lever dog ikke op til målet. Selv hvis de lovede politikker gennemføres, forventes de i år 2100 at føre til en temperaturstigning på 2,6 grader over det førindustrielle niveau (den lil...