Kikset redningsaktion under 2. Verdenskrig: Forkert dæknavn sendte dansk prins under jorden Kodekaos Når en spade er en spade Da Viggo blev en prins Når sikkerhed skaber usikkerhed
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
Den 6. april 1944 om aftenen – det var i øvrigt skærtorsdag – modtog Leif Hendil et ildevarslende opkald. Hendil var modstandsmand, befandt sig i Malmø og var lederen af den illegale skibsrute Dansk-Svensk Flygtningetjeneste. I den anden ende af røret var den svenske kaptajn Svend Wahlquist, som bad om et øjeblikkeligt møde. Han kunne ikke sige mere over telefonen. Leif Hendil ventede egentlig gæster, men han accepterede alligevel. Og et kvarter senere stod Wahlquist foran ham med en alvorlig besked: Den danske prins Viggo var i fare og skulle straks smugles ud af Danmark. Du har måske ikke hørt om prins Viggo, for han var aldrig i nærheden af tronen. Men han var en af Christian IX's mange børnebørn. Selv om han faktisk mistede arveretten, da han giftede sig borgerligt, bliver han i de historiske kilder konsekvent kaldt for prins Viggo. I løbet af det næste døgn skete der lidt af hvert. Prins Viggos storebror, prins Axel, hofchefen, en illegal kurer og kong Christian X blev involveret. Og prins Viggo fik besked om at gå under jorden. Der var blot et problem: Prins Viggo var slet ikke i fare. Hele redningsaktionen byggede på et misforstået dæknavn. Jeg stødte på den opsigtsvækkende historie i forbindelse med arkivarbejdet til min netop udkomne bog 'Ære, skam & spionage: Danske officerer i Sverige under Anden Verdenskrig'. Og hvordan opstod den misforståelse så? For at opklare det skal vi igennem en lang række dæknavne. I efterretningsverdenen får agenter, operationer og steder dæknavne, som skal gøre det vanskeligere for uvedkommende at forstå sammenhængene. Det gjaldt også for Generalstabens Efterretningssektion. Under Anden Verdenskrig forsynede efterretningstjenesten de allierede med oplysninger om blandt andet den tyske krigsmaskine i det besatte Danmark. Omkring 18.000 sider med militære efterretninger nåede til London via Sverige. I efteråret 1943 måtte efterretningstjenesten selv flygte til Sverige. Frygten for både tysk og svensk overvågning satte sit præg på tjenestens kommunikation. Jo mere officererne følte sig iagttaget, desto større vægt lagde de på koder og dæknavne. Resultaterne var ofte forvirrende og til tider humoristiske. Nogle dæknavne var så gennemskuelige, at de knap kunne kaldes dæknavne. Modstandskvinden Annie Langberg gik under navnet Annie. Den britiske marineattaché, Henry Denham, blev kaldt Henry. Andre var umulige at gætte. Modstandsmanden Erling Foss havde dæknavnet Betty, mens den danske gesandt i Stockholm, Johan Kruse, blev kaldt Skildpadden. Hos nogle tog navneskiftene overhånd. En central skikkelse i modstandsbevægelsen, translatør P. Prom, havde dæknavnene Niels Bang, Baskerville, Bertel, Bertel Nielsen, Poul Petersen, Den Skrutryggede og H&B. Det sidste dæknavn blev også brugt om modstandsmanden Hector Bundesen. Ud over at det var uopfindsomt at give Hector Bundesen et dæknavn bestående af hans initialer, var det også forvirrende, at to kontakter havde det samme navn. Efterretningstjenesten anførte på Proms kartotekskort, at det "undertiden [kunne] være Hector Bundesen, som ellers hedder Eigil Larsen". For at holde styr på forvirringen opererede tjenesten med et dæknavnskartotek med cirka 1.050 kort. Generelt var det svært at vide, hvornår folk brugte koder. Og det gjaldt om at holde tungen lige i munden, når man kommunikerede med hinanden. Jutta Graae, der arbejdede for efterretningstjenesten, gik i panik, da hun i slutningen af august 1943 fik at vide, at "Peter er taget!" Peter var et af efterretningstjenestens dæknavne, så hun frygtede, at tyskerne havde arresteret officererne. Men budbringeren talte ikke i koder. Det var styrmanden Peter West, tyskerne havde anholdt. Andre gange lignede helt almindelige beskeder hemmelige meddelelser. Den 19. marts 1945 skrev efterretningsofficeren Per Winkel i Stockholm en fortrolig rapport til sin chef, Einar Nordentoft: "Meget vigtigt – haster! Vi ejer ikke Ost eller Ostemærker […] Du lovede os engang en Ost." Det lignede unægtelig et kodebudskab....