Spring til indhold
Kig op i september: Glæd dig til flotte stjernebilleder, og oplev, at planeterne står på en helt særlig måde\nJordens akse giver os årstiderne\nDette kan du glæde dig til at se eller gense\nKuglehobe er Mælkevejens oldinge\nPlaneterne i september står helt særligt\nSolen og Månen - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Kig op i september: Glæd dig til flotte stjernebilleder, og oplev, at planeterne står på en helt særlig måde\nJordens akse giver os årstiderne\nDette kan du glæde dig til at se eller gense\nKuglehobe er Mælkevejens oldinge\nPlaneterne i september står helt særligt\nSolen og Månen

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

31. august 2026 6m
0:00 6m

Beskrivelse

Med september kommer mørket tilbage, og vi bevæger os ind i efteråret. Solen passerer ækvator 23. september kl. 02:05 (dansk sommertid), og herefter vil der være mere mørke end lys på vores breddegrader, indtil Solen igen passerer ækvator til marts. I løbet af september tiltager nattens længe med mere end to timer i Danmark. Som for andre måneder er der for september 2026 både noget at sige om det sædvanlige og det særlige. Det sædvanlige har at gøre med årets rytme. Jorden tilter i sin bane rundt om Solen. Hvis Jorden havde roteret om sig selv, i samme plan som den bevæger sig rundt om Solen, så ville det stadig være sådan, som det er, hvor nogle steder på Jorden modtager meget sollys (tættest på ækvator), og andre mindre (tættere på polerne). Der ville dog ikke være nogen forskel fra den ene dag til den anden i årets løb. Men fordi Jordens rotationsakse hælder cirka 23 grader relativt til banen rundt om Solen, så har vi årstiderne og årets puls. Vi på den nordlige halvkugle har nydt godt af lyset siden forårsjævndøgn, men nu er det beboerne på den sydlige halvkugles tur til at få lys og varme. Vi i nord kan til gengæld glæde os over, at vi nu har bedre lejlighed til at komme ud og se på nattehimlen. På septembers himmel er nogle af de sædvanlige fænomener, vi kan se: Mælkevejen - den galakse, som Jorden er en del af, kan ses som et omtrent cirkelformet lysende bånd, der strækker sig over hele nattehimlen. Andromeda - et efterårsstjernebillede på den nordlige stjernehimmel, formentlig mest kendt for at huse Mælkevejens berømte nabogalakse, Andromedagalaksen. Andromeda-stjernebilledet består af et dusin stjerner, der kan ses med det blotte øje, men konstellationen indeholder i alt 65 nummerede stjerner, samt en række andre astronomiske objekter. Der er tale om én af himlens største konstellationer med et areal, som er over 1.400 gange større end fuldmånen. Kuglehobe - gigantiske ansamlinger af stjerner - dem vender vi tilbage til lidt længere nede i artiklen. Sommertrekanten - den eneste fremtrædende stjernegruppe på den nordlige, lyse sommerhimmel - står desuden stadig højt. Sommertrekanten er det almindelige navn for de tre stjerner Deneb, Vega og Altair, der danner en stor, næsten retvinklet trekant på sommerhimlen. Samtidig begynder de stjernebilleder, der er særligt synlige på den nordlige halvkugle om vinteren, at dukke op sidst på natten (for eksempel Tyren og Orion). I skrivende stund er det sen august, og jeg befinder mig på den kanariske ø La Palma sammen med en gruppe astronomistuderende fra danske universiteter. Instrumentcenter for Dansk Astrofysik arrangerer sådanne kurser hvert år i august, og jeg har været afsted hvert år med studerende i snart 20 år (på nær to år under den grå corona-tid). Det er et af de absolutte højdepunkter i mit års rytme. De studerende er delt op i grupper, som skiftes til at observere med det Nordisk Optiske Teleskop som er et stort 2,56 meter-teleskop, som danske astronomer er flittige brugere af til astronomisk forskning. De grupper, som ikke observerer med det store teleskop, kan bruge små Seestar s50-teleskoper – dem har jeg omtalt i en tidligere artikel. Her er et eksempel på på af et af september-himlens karakteristiske objekter observeret med vores Seestar-teleskoper - kuglehoben M13 (fotoet øverst i artiklen er et andet): Andre kuglehobe som kan ses i september er M92 (også i Herkules), M15 (Pegasus) og M2 (i Vandmanden). Kuglehobe er nogle meget fascinerende objekter. Vi kan tænke på dem som Mælkevejens oldinge, som har været her i umindelige tider. De er klumper af mellem 10.000 og 100.000 stjerner, der blev dannet under særlige forhold, som ikke findes længere, da Mælkevejen selv var under dannelse for mere end 10 milliarder år siden. Man kan ret nemt se dem selv med en almindelige fuglekikkert – specielt hvis man bruger en trefod til at hjælpe med at holde kikkerten stille. Så er vi nået til noget af det særlige ved september, og det har at gøre med planeter. Den 14. s...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →