Spring til indhold
Kan du mindske din risiko for demens ved at drikke 2-3 kopper kaffe om dagen?\nKritik: Døde rygere kan ikke få demens\nProblemer med hukommelse og alkoholforbrug kan også spille ind\nDemenscenter: Vi påstår ikke, at kaffe forebygger demens - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Kan du mindske din risiko for demens ved at drikke 2-3 kopper kaffe om dagen?\nKritik: Døde rygere kan ikke få demens\nProblemer med hukommelse og alkoholforbrug kan også spille ind\nDemenscenter: Vi påstår ikke, at kaffe forebygger demens

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

7. september 2026 7m
0:00 7m

Beskrivelse

Kaffe er sundt for dig. Kaffe er skidt for dig. Medierne fælder jævnligt dom over mokkaens betydning for vores helbred - og for nylig skete det med en række positive overskrifter: På hjemmesiden for Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet lød det sådan her: 'Kaffe og te knyttet til lavere risiko for kognitiv svækkelse og demens'. På BT.dk lød overskriften: 'Én kop er ikke nok: Så meget kaffe skal du drikke for at forebygge demens ifølge nyt studie'. New York Times satte endda tal på i deres overskrift: 'To til tre kopper kaffe om dagen kan måske reducere risiko for demens. Men ikke hvis den er koffeinfri'. Historierne peger på det samme opsigtsvækkende fund i et befolkningsstudie af folks sundhed og kaffevaner. Men passer det? Forebygger man virkelig demens ved at tage sig en kop af den sorte drik? Det er svært at konkludere noget om risici for hjernesygdom ud fra det omtalte studie, mener flere forskere. De to professorer og sundhedsforskere Jennifer Dowd og John Mandrola har skrevet hvert sit kritiske indlæg på mediet Substack, hvor de fremhæver fejl i forskningen. Professor Karsten Juhl Jørgensen fra Syddansk Universitet har læst deres indvendinger og erklærer sig enig i dem: "Det her studie gør os ikke et hak klogere på, hvad det at drikke kaffe betyder for vores risiko for at få demens," siger han til Videnskab.dk. Til gengæld gør omtalen af resultaterne os klogere på, hvilke forbehold man bør have over for et befolkningsstudie. Vi har været i kontakt med følgende forskere: Jennifer Dowd, professor og ph.d. i demografi og folkesundhed ved Oxford University i England, hvor hun forsker i sundhedsvidenskab. Karsten Juhl Jørgensen, professor i evidenssyntese og screening ved Cochrane Danmark på Syddansk Universitet, hvor han især udfører sundhedsforskning. I det nye studie af kaffevaner og demens har forskere fra Harvard University i USA analyseret sundhedsdata fra over 131.000 amerikanere i perioden 1980 til 2023. Deres konklusionen er, at et kaffeindtag på mellem 1-5 kopper om dagen er forbundet med en 18 procent lavere risiko for at udvikle demens - i forhold til et meget lavt forbrug af koffein. Forskerne fandt den tydeligste sammenhæng mellem 2-3 kopper kaffe eller 1-2 kopper koffeinholdig te om dagen. Men kunne der mon være en anden forklaring på resultaterne? Ja, siger de forskere, Videnskab.dk har talt med. Studiet forsøger faktisk at komme flere usikkerheder til livs. Det justerer for forhold som kostvaner, uddannelse, indkomst, alkoholforbrug og rygning - og det viser sig faktisk, at de, som drikker mest kaffe, også ryger flere cigaretter end andre. Epidemiologen Fang Fang Zhang, som udtaler sig om studiet til New York Times, mener, at det taler for en udelukkelse af sund livsstil som en alternativ forklaring på resultatet. Men når Jennifer Dowd ser på de rygende kaffedrikkere, ser hun derimod en fejlslutning. Hvis man ryger mere end andre, er man også tilbøjelig til at dø tidligere - og det har forskerne ikke taget højde for i deres studie, fremhæver hun. Som hun skriver i en kommentar til Videnskab.dk: "Mange hyppige kaffedrikkere kan være døde, før de har haft chancen for at udvikle demens." Og døde rygere er ikke eneste mulige fejlkilde, mener Karsten Juhl Jørgensen. Der er også en udfordring med hukommelse: "Studiet vurderede folks kaffeforbrug ved at spørge dem. Det kan være svært for os alle at huske vores handlinger præcist, et fænomen, som kaldes 'recall bias'," siger han. "Af indlysende årsager kan det være et særligt problem i studier, som undersøger tab af kognitive evner over tid." En anden udfordring er forskernes tolkning af deltagernes alkoholforbrug. Ifølge Karsten Juhl Jørgensen kan studiet have overset forskelle i deltagernes vaner. For selvom studiet justerer for alkoholforbrug, skelner det ikke mellem forskellige drikkemønstre. "Vi ved, at 'binge drinking' (stordrikkeri, red.) er mere udbredt blandt socialt dårligt stillede borgere," siger han. Pointen er, at hvis personer med ...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →