Kalorier ind, kalorier ud? Derfor er vægttab mere kompliceret end som så Din krop har en vægt, den helst vil holde fast i Jo mere du taber dig, desto sværere bliver det Kan man snyde kroppens forsvar mod vægttab? Måske har kroppen slet ikke en idealvægt Din vægt fungerer lidt som temperaturen i et værelse Måske accepterer kroppen kun en bestemt vægt Hvorfor holder nogle vægten lettere end andre? Hvilken teori har så ret?
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
I flere årtier er vi blevet fortalt, at vores vægtproblemer kan løses med matematik: Kalorier ind, kalorier ud. Hvis vægt var et simpelt regnestykke, ville flere sandsynligvis veje netop det, de ønsker. Men det er faktisk langt mere kompliceret. Der findes flere teorier om, hvorfor det er svært at tabe sig. En del teorier fokuserer på genetik og stofskifte, mens andre hævder, at miljømæssige og sociale faktorer spiller en større rolle. Men hvilke af teorierne er korrekte, om nogen? Er vi bestemt til at have den vægt, som vores gener, stofskifte eller omgivelser dikterer? Jeg er diabetolog og læge med speciale i fedme. Viden om, hvad forskningen kan – og endnu ikke kan – forklare om disse teorier, kan måske hjælpe dig med at forstå din egen krop bedre og finde en vej til at ændre din vægt. Begrebet 'setpoint-niveauet' (ofte kaldet setpoint-teorien), som betegner den vægt, kroppen biologisk stræber efter at opretholde, har eksisteret siden 1950'erne. Teorien går ud på, at kroppen har et reguleringssystem, som forsvarer et på forhånd fastlagt niveau af fedtvæv (almindeligvis blot kaldet fedt) ved at ændre signalerne om sult og kroppens energiforbrug. Dette på forhånd fastlagte fedtniveau styres af genetik, fysiologi og miljømæssige faktorer. Teorien bliver understøttet af observationer, der viser, at appetitten stiger, og energiforbruget falder efter et vægttab, indtil de tabte kilo igen har sat sig på sidebenene. Teoretisk set beskytter denne proces kroppen mod sult, selv efter et markant vægttab. Et studie viser, at niveauet af hormoner, der fremkalder sult, forbliver forhøjet, mens hormoner, der fremmer mæthed, er undertrykt i mindst 62 uger efter et vægttab, også selvom personen tager alle kiloene på igen. Et beslægtet begreb, der kaldes metabolisk tilpasning, ser også ud til at påvirke kroppens energibalance, selvom dokumentationen for denne effekt hos mennesker er mindre entydig. Metabolisk tilpasning betyder, at energiforbruget falder mere, end man skulle forvente ud fra forandringerne i kroppens sammensætning. Med andre ord forbrænder du færre kalorier, når du taber dig, end en person med samme vægt, som ikke for nylig har gennemgået et vægttab. Metabolisk tilpasning viser sig som øget appetit og et lavere hvilestofskifte. Hvilestofskiftet er den energi, kroppen bruger på at holde grundlæggende processer i gang, for eksempel hjerteslag, temperaturregulering, vejrtrækning og fordøjelse, også selvom du ligger i sengen hele dagen. Ved metabolisk tilpasning falder hvilestofskiftet efter et vægttab på cirka fem procent. Den energi, der forbrændes under motion, falder efter et vægttab på omkring 10 procent. Det betyder, at kroppen bruger mindre energi på de grundlæggende livsprocesser, i takt med at en person taber sig. Samtidig skal personen øge den fysiske aktivitet for at fortsætte vægttabet. Jo mere en person taber sig, desto sværere bliver det altså at tabe sig yderligere. Det lavere energiforbrug kan vare ved i flere år efter et vægttab. Det så man blandt andet i et studie af deltagere fra det amerikanske realityprogram 'The Biggest Loser', hvor deltagere med svær overvægt konkurrerer om at tabe sig mest gennem intensiv træning og stramme kostplaner. Andre studier har dog vist, at den metaboliske tilpasning muligvis ikke er så markant, som man tidligere har troet. Der findes flere strategier, som kan hjælpe med at modvirke kroppens setpoint-niveau og den metaboliske tilpasning, der typisk følger i kølvandet på et vægttab. Fedmekirurgi ser ud til at kunne ændre kroppens setpunkt. Indgrebet kan mindske sulten uden samtidig at sænke energiforbruget, og patienter bliver kun sjældent undervægtige. GLP-1-lægemidler som Wegovy og lignende præparater kan muligvis føre til vægttab uden at påvirke den metaboliske tilpasning. Koststrategier kan blandt andet være at spise mere protein, sænke måltidernes glykæmiske indeks (ved at vælge og sammensætte mad, så kulhydraterne generelt får blodsukkeret til at stige langsommere og mindr...