Kæmpe-studie afslører: Det gør psykedeliske stoffer ved hjernen

Forestil dig hjernen som en skole. 9.B har matematik i hjemklassen, 3.C har idræt i gymnastiksalen og 5.A har billedkunst i værkstedet. De er optaget af hver deres og passer sig selv. Men pludselig åbner alle døre på skolen, og klasserne begynder at tale sammen på kryds og tværs. Det er det, der sker i hjernen under et trip på psykedeliske stoffer. Et nyt stort studie giver den hidtil mest detaljerede forklaring på, hvordan stoffer som LSD og magiske svampe ændrer hjernens ledningsnet. "Studiet giver et større billede af, hvad der sker, når man tager psykedeliske stoffer. Hvorfor man for eksempel hører farver og ser lyde," siger lektor og ph.d. Mikael Palner, SDU, der forsker i nye behandlingsmuligheder, herunder psykedeliske stoffer mod for eksempel angst. Han har læst studiet for Videnskab.dk. Det er en stor international forskergruppe, der står bag studiet, som er det største på sit område og er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine. Det omfatter 500 hjernescanninger. "For første gang viser vi, at der er en fællesnævner blandt stoffer, som vi i øjeblikket betragter som helt separate," siger en af studiets forfattere Danilo Bzdok, lektor ved McGill University, USA. "Det er et gennembrud i, hvordan vi tænker på psykedeliske stoffer." Mere sammenhæng end rod Psykedeliske stoffer, også kaldet psykedelika, er kendetegnet ved deres evne til at fremkalde omfattende ændringer i bevidstheden. Forskergruppen har undersøgt fem typiske psykedeliske stoffer: Psilocybin (fra svampe), LSD, DMT, meskalin (fra kaktusser) og ayahuasca (en psykedelisk bryg). Tidligere troede man, at hjernen blev kaotisk – nærmest gik i stykker - under et trip. Men det nye studie viser noget andet. Selvom de normale netværk internt i hjernens forskellige områder bliver en smule svagere, viser studiet, at der også opstår nye, stærke forbindelser på tværs af hele hjernen. Med andre ord, bliver hjernen mere sammenhængende end mere rodet. Mikael Palner forklarer, at man hidtil har haft en idé om, at psykedeliske stoffer nedbryder kommunikationen mellem forskellige netværk i hjernen. Men studiet finder altså, at de sensoriske netværk i hjernen, der opfatter verden, og deres forbindelser til de centrale netværk, hvor de dybe tanker sidder, faktisk er øget og meget stærke under et trip. Helt konkret betyder det, at hjerneområder som for eksempel 'default mode network '(din indre 'stemme'/dit 'jeg') og det visuelle netværk, der styrer det, du ser, begynder at tale sammen på kryds og tværs. "Det forklarer, hvorfor folk kan opleve synæstesi, hvor man for eksempel kan se lyde eller høre farver. Sanserne og tankerne blandes sammen på en helt ny måde," forklarer Mikael Palner. DMT er mere intenst Studiet er et såkaldt metastudie, der samler og analyserer bunken af forskning på et givent område. Metastudiet her er det første til at nærstudere fem stoffer i én samlet analyse, og det viser, at der langt hen ad vejen er de samme effekter, selvom stofferne er forskellige. LSD og psilocybin viste næsten identiske ændringer i hjernen. DMT gav de kraftigste udslag og er en forstærket udgave af LSD og svampe. Mens ayahuasca viste lidt andre mønstre, måske fordi det er en blanding af flere planter. For Mikael Palner er det især interessant, at DMT skiller sig ud ved at være en meget intens oplevelse. Man har godt vidst, at DMT giver et kortere trip - 20 minutter - sammenlignet med psilocybin, der varer fem timer. "Det intensive ved DMT kan vi måske bruge til behandling af depression. Det er en fordel, hvis patienten kun er 'ude' i 20 minutter i stedet for fem timer," siger Mikael Palner. Et nyt studie har vist, at DMT ser ud til at behandle depression lige så godt som psilocybin på lang sigt. Bruges som sidste mulighed Der har tidligere, tilbage i 1970'erne, været fokus på psykedeliske stoffer som behandlingsmetode. Men dengang stoppede man, fordi psykedeliske stoffer blev kriminaliseret. Nu er interessen vakt igen, og psykedelika undersøges på ny som be...