Jetstråler fra fjern galakse strækker sig over 23 millioner(!) lysår

Vores egen galakse, Mælkevejen synes gigantisk med sin diameter på 100.000-200.000 lysår. Et lysår er ikke et mål for tid, men for den afstand, lyset tilbagelægger på ét år - cirka 9,46 billioner kilometer. Forestil dig nu, at du lagde mellem 115 og 230 Mælkeveje efter hinanden. Så lang - 23 millioner lysår - er den samlede struktur, som de enorme jetstråler fra galaksen 'Porphyrion' danner. Det skriver ScienceAlert på baggrund af forskning, der blev offentliggjort i tidsskriftet Nature i 2024. Galaksen 'Porphyrion' ligger omkring 7,5 milliarder lysår fra Jorden og er opkaldt efter giganternes konge i græsk mytologi. I midten af galaksen findes der formentlig et supermassivt sort hul. Fra området omkring det sorte hul skyder to jetstråler af energirig gas og plasma ud i rummet. Plasma er gas, der består af elektrisk ladede partikler. De kaldes jetstråler, og tilsammen strækker de sig altså over 23 millioner lysår, ifølge forskerne. For at sætte det vilde tal i yderligere perspektiv er Jorden cirka 150 millioner kilometer fra Solen, hvilket svarer til omkring 8 minutters rejsetid for lyset. Det nærmeste stjernesystem, Alfa Centauri, ligger cirka 4,4 lysår væk, så lyset derfra har været over fire år undervejs, før det når os på Jorden. En computersimulering af radiogalaksen Porphyrion midt i det kosmiske spind, som er Universets store netværk af stof og galakser. Astronomen Martijn Oei, som stod i spidsen for forskningen, sammenligner det sorte hul med en mikroskopisk lille organisme. Hvis jetstrålerne blev krympet til Jordens størrelse, ville det sorte hul kun være 0,2 millimeter stort, omtrent som en lille mide på huden. Det svarer til, at noget næsten usynligt kunne skabe en strøm af energi på størrelse med hele Jorden, forklarer Martijn Oei til ScienceAlert. Da 'Porphyrion' blev opdaget i 2024, var det den største kendte struktur, som stammede fra en galakse. Siden er rekorden blevet slået af en anden radiogalakse 'TXS 0033+252', der ifølge forskerne strækker sig over omkring 26 millioner lysår. Forskerne ved endnu ikke, hvordan Porphyrions jetstråler kunne blive så lange. Men for at det kunne ske, må det sorte hul have optaget stof næsten uden pause i omkring en milliard år. Forskerne forstår heller ikke, hvordan jetstrålerne har kunnet holde sig samlet over så stor en afstand. Jo længere en jetstråle bliver, desto mere ustabil bliver den, og til sidst burde den gå i opløsning. Porphyrion ses af forskerne, som galaksen så ud for 7,5 milliarder år siden. Dengang var rummet mellem galakserne tættere end i dag. Hvordan jetstrålerne alligevel kunne forblive stabile over 23 millioner lysår, er altså ifølge forskerne stadig en gåde. Forskerne regner med, at bedre instrumenter fremadrettet vil afsløre flere galakser med enorme jetstråler.