Forskere aflytter kaskelottens rekordhøje og gådefulde 'kald': "Det overrasker mig helt vildt!"\nDyrenes lydkonge\nHavets ballade-trommeslager\nOceanets blærerøv?

Hvis du dykker på åbent hav, kan du risikere at høre en mærkelig og for de fleste uventet lyd: En langsom metallisk rytme, som om nogen hamrer tålmodigt på en cykel med en svensknøgle. Lyden kommer dog ikke fra en cykelpercussionist under vandet, men en kaskelothval, der laver såkaldte 'slow clicks': En voldsomt høj lyd, der adskiller sig markant fra alle de andre klik, den ofte laver. Det langsomme klik har i årevis forundret forskere, der ikke har kunnet greje, hvad lyden bruges til af den ikoniske hval. Nu har forskere fra blandt andet Aarhus Universitet lavet nye analyser af de optagelser, man har af den gådefulde lyd. "Når vi ser på de forskellige egenskaber, lyden har, så er den faktisk ret ekstrem," siger Simone Videsen, postdoc ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet og en af de ledende forskere bag projektet. Faktisk slår den en af dyrerigets verdensrekorder – og giver anledning til nye hypoteser om kaskelothvaler. Nedenfor kan du høre et eksempel på slow clicks fra en kaskelothval: Kaskelothvalen bruger forskellige kliklyde, som den producerer med et lydorgan i sin næse. Den har sit ekkolokaliserings-klik til at finde føde med og sin kombination af mindre lyde, såkaldte 'codaer', som den bruger til at kommunikere med andre hvaler. Og så laver hannerne de specielle slow click, som forskerne undersøger i det nye studie. Det har de gjort ved hjælp af forskellige lydoptagelser fra tidligere forskning, der strækker sig fra 2002 til 2021 i havene ved både Seychellerne, Sri Lanka, Norge og Skotland. "Vi har lavet forskellige estimater på kaskelothvalernes slow clicks," fortæller Simone Videsen. "Vi har udregnet, hvor højt klikket er, hvor langt væk det kan høres, og set på, hvor stabile intervallerne er mellem hvert klik." Med andre ord: Styrke, rækkevidde og rytme. Ifølge det nye studie har slow clicket en styrke på op til 200 decibel. Det er dermed den højeste kommunikationslyd blandt alle pattedyr: Så høj at den ifølge en anden udregning i studiet kan høres på op til 70 kilometers afstand. I øvrigt sidder kaskelothvalen allerede officielt på rekorden for højeste lyd i dyreriget med sit ekkolokaliserings-klik – som i modsætning til slow clicket ikke bruges til kommunikation – på op til 236 decibel. Lyd opfører sig dog forskelligt over og under vand, så det kan være svært at sammenligne med en jetmotor eller en brøleabe. Magnus Wahlberg er lektor ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet og forsker i havpattedyr. Han er generelt begejstret for det nye studie, som han ikke selv har været en del af. "Det er et rigtig godt studie og et fint eksempel på, at man kan finde nye spændende ting, når man bygger videre på studier, der allerede er lavet," siger han. Noget af det, han bed særligt mærke i, da han læste studiets resultater, var slow clickets rytme med op til 10 sekunder mellem hvert klik – en rytme, som kaskelothvalen tilsyneladende er meget taktfast omkring. "Det overrasker mig helt vildt, hvor præcis timingen er. Det er jo næppe noget, den gør for sjov, så hvad skal den bruge så nøjagtig timing til? Det har jeg ikke rigtig noget svar på." Det har forskerne bag studiet heller ikke. De må også være svar skyldige, når det kommer til, hvordan den slipper af sted med noget så komplekst som at være taktfast i slowmotion. Et gæt kunne ifølge studiet være, at den bruger havbunden som et ekko-stopur, så hvert klik bliver sendt af sted, så snart den modtager ekkoet fra det forrige. Endnu et spørgsmål, Simone Videsen og hendes kolleger stiller uden at have sikre svar, er hvad kaskelothvalen bruger sit særlige klik til. "Det er umiddelbart kun hanner, der producerer slow clicks, så det kan give os nogle indikationer," siger Simone Videsen. Forskernes måleudstyr kan måle frekvensen i hver lyd, og ud fra det kan man udlede, hvor stort et næseparti hvalen har. Det er derfra, den laver sine kliklyde. "Hvis hvalerne kan høre frekvensen, vil de også vide, hvor stor hannen, der laver lyden, er." Hun foreslår derfor, at ha...