Vi spiser mere kød trods kampagner og høje priser: Her er 3 forklaringer - og tiltag til at ændre madvanerne\n3 forklaringer på stigende kødforbrug\n1. Faste vaner\n2. Mindre madlavning\n3. Fraværet af politiske tiltag, der sænker kødforbruget\n3 tiltag til at ændre madvaner\n1. Mere positivt sprogbrug om vegetarisk kost\n2. Klimavenlig mad i offentlige køkkener\n3. Politisk regulering\nRegulering af reklamer for kød?

Et flertal af danskerne vil gerne spise mindre kød. Alligevel er det samlede kødforbrug i Danmark stigende - på trods af kostråd, klimaråd og højere kilopriser. Det viser tal fra Danmarks Statistik og fra den seneste nationale kostundersøgelse udgivet i 2026. Hvorfor lever danskerne ikke op til egne ambitioner? Og hvad kan man gøre for at ændre de kødholdige kostvaner? Det har vi talt med to forskere om: Morten Wendler Jørgensen, sociolog og postdoc ved Københavns Universitet. Sisse Fagt, seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet Der er også positive tegn at spore i madvanerne, siger de. Undersøgelser viser, at danskernes kødforbrug er stigende. I den seneste nationale kostundersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kan man læse, at: På 10 år er mængden af kød i kostens samlede energiindhold steget med 12 procent - fra perioden 2011-2013 til perioden 2021-2024. Danskernes typiske indtag er nu omkring 800 gram kød om ugen - mere end dobbelt så meget som kostrådenes anbefaling om maksimalt 350 gram om ugen. Stigningen er størst blandt de yngste børn: Blandt de 4-10-årige er mængden af kød steget med 24 procent. Hvorfor? Her er tre af forskernes bud på en forklaring: Sulten efter kød er en fortsættelse af årtiers tendens: I 2010 spiste vi for eksempel omtrent dobbelt så meget kød som i 1960'erne. "Kødet fylder så meget i vores samfund, at de, som forsøger at spise mindre kød, oplever, at det praktisk og socialt er krævende at omlægge kosten," siger Morten Wendler Jørgensen, som især har lavet forskning blandt unge danskere. Vi laver sjældnere mad selv, men spiser flere færdigretter, mere take-away og går mere på restaurant. Den færdiglavede mad indeholder generelt mere kød, viser flere undersøgelser. For eksempel er mængden af kebab i en bestilling med pomfritter steget med 160 procent i perioden 2005-2022, viser en undersøgelse fra DTU. "Mere fastfood er med til at fastholde folks høje kødforbrug," siger Sisse Fagt. Morten Wendler Jørgensen mener, at der mangler politisk vilje til at påvirke danskernes madvaner i en mindre kødholdig retning. "Man har lavet kampagner om kostråd og klimavenlige madvaner, men reelt har man kun anvendt en meget lille del af værktøjskassen," siger han. Forskerne fremhæver, at mange danskere har ambitioner om at spise mindre kød. Samtidig vælger flere også mindre klimabelastende kød, viser den nationale kostundersøgelse. Vi spiser mindre rødt kød og mere fjerkræ end tidligere, og det trækker isoleret set kosten i en mere klimavenlig retning. Tænketanken Concito har tidligere regnet sig frem til, at CO2-udledningen fra oksekød "er 13 gange højere end gris, 18 gange højere end kylling og fisk og mere end 100 gange højere end mange frugter og grøntsager." 60 procent af befolkningen svarer i kostundersøgelsen, at de enten allerede spiser mindre kød, eller at de ønsker at reducere deres indtag af særligt rødt kød. Så hvordan kan danskerne komme til at leve bedre op til egne ambitioner? Her er tre af forskernes bud på tiltag, der skubber vores kostvaner i en grønnere retning: Sisse Fagt fremhæver forskning, som viser, at de ord, vi bruger om maden, har stor betydning for vores lyst til at spise den. For eksempel skal man ikke kalde en suppe uden kød for 'vegetarsuppe'. Hvis man gerne vil have folk til at vælge måltider uden kød, skal man kalde det 'toscansk bondesuppe med økologiske soltørrede tomater', siger hun. Sisse Fagt fremhæver et studie af forskellig sprogbrug i menukort for at underbygge sin pointe: "Vi skal blive bedre til at få det grønne valg til at lyde indbydende - ikke som om at vi vælger noget fra, eller at vi går glip af noget." "Jeg har lavet det her nummer med mænd i min familie," siger Sisse Fagt og griner. Hun henviser til tal fra kostundersøgelsen, som viser, at mænd i gennemsnit spiser 63 procent mere kød om ugen, end kvinder gør. "Forleden fik jeg dem (mændene i familien, red.) til at spise svamperisotto - af den simple grund, at jeg undlod at fremhæve, at retten ikke i...