Jeg betalte 150 dollars for den ultimative selvoptimerings-guide - sådan gik det

Der er noget dybt grænseoverskridende ved at kigge direkte ind i et kamera, uploade billederne og bede et firma om at udpensle alt, hvad der er galt med ens ansigt. Men det er præcis, hvad jeg har gjort. For 150 dollars har jeg købt en ansigtsanalyse hos tjenesten QOVES, der lover at give mig en videnskabelig plan for mit livs glow-up. Salgstalen er lige så forførende, som den er kynisk: attraktive mennesker er gladere, fremstår klogere og tjener mere end andre. Men hvad sker der egentlig, når ens ansigt bliver gjort til et projekt, der kan forbedres? En journal over mine fejl og mangler Hvis jeg skal være ærlig, har jeg altid været lidt usikker på min kæbelinje. Jeg har ofte tænkt, at den ikke er skarp nok. At den flyder lidt for blødt over i halsen. Så da resultatet af min ansigtsanalyse fra QOVES - en 16-sider lang rapport - tikker ind i min indbakke, scroller jeg næsten instinktivt ned til afsnittet om min kæbe. Og QOVES er enig med mig. Rapporten konstaterer klinisk, at min kæbe godt nok har en naturlig, feminin form, men at jeg med "gradvis fedtreduktion" kan slanke mine kinder og underansigt, så kæbelinjen træder skarpere frem. Det er her, firmaet begynder at overbevise mig. For når rapporten bekræfter en usikkerhed, jeg allerede har, så har den måske også ret i alt det andet, den skriver? Jeg bladrer videre gennem journalen over mit ansigt. Næste stop: Læber. De fejler ifølge rapporten ikke noget alvorligt, men foreslår alligevel, at jeg sprøjter små mængder botox ind i mundvigene for at løfte dem og få et mere "venligt" udtryk. Og når jeg nu er i gang, kunne jeg passende overveje lidt filler for at gøre min hage smallere. Løsningerne bliver serveret som lette, overkommelige optimeringer og illustreret med flotte før- og efterbilleder. "Det er simpelthen noget bullshit" Det er en følelse af nyplantet usikkerhed, jeg tager med mig, da jeg ringer til Jennie Sejr Junghans, der er medicinhistoriker og forsker i plastikkirurgiens historie. Jeg har på forhånd sendt hende min rapport, og hun virker oprigtigt rystet over den måde, mit udseende bliver pillet fra hinanden på. "Jeg har virkelig haft ondt i maven af at læse den, for jeg synes, at den er så manipulerende og grov," udbryder hun over telefonen. For medicinhistorikeren er det tydeligt, at analysen ikke er det objektive, videnskabelige værktøj, som tjenesten ellers påstår. "Det er simpelthen noget bullshit. Der er intet objektivt ved det," lyder det kontant. Hun pointerer blandt andet, at hvert afsnit af rapporten konsekvent starter med at rose mine træk - for eksempel mit "rolige, ungdommelige blik" - for derefter at foreslå, at jeg alligevel lige ændrer lidt på det. "Det er virkelig giftigt. Det er ligesom en dårlig kæreste eller en dårlig forælder, der hele tiden prikker til dine usikkerheder." Og netop fordi løsningerne lyder så overkommelige, bliver det en farlig glidebane: "Hvis man nu tænker: 'jeg er sgu ikke sådan en, der gider gå ned i træningscenteret', eller: 'jeg kan godt lide det, jeg spiser nu', så prikker den til, at man jo kan få lavet et kosmetisk indgreb. Det er hurtigere," siger hun og slår fast: "Det er så korrupt." Skønhedsidealer klædt ud som videnskab QOVES siger selv, at deres analyser er objektive og bygger på mere end 2.000 videnskabelige studier. Men det er svært at få indblik i, hvad det egentlig betyder. Jeg har flere gange forsøgt at få QOVES til at uddybe, hvilke studier de baserer deres analyser på. I min egen rapport er der ikke henvist til ét eneste af dem. Men firmaet er ikke vendt tilbage på mine henvendelser. Selv hvis der ligger forskning bag, er analyserne stadig misvisende, mener Jillian Sunderland, ph.d.-studerende i sociologi ved University of Toronto. "Det er i virkeligheden kulturelle skønhedsidealer pakket ind i et videnskabeligt sprog," forklarer hun. Med andre ord: Det ligner objektiv videnskab, men bygger stadig på menneskers smag og forestillinger om, hvad der er attraktivt. Og det er ikke noget nyt. Jillian Sunderl...