Spring til indhold
I Grand Theft Auto begår spillerne ikke kun kriminalitet. De afholder også demokratiske valg
Grand Theft Auto-serien er fortsat kontroversiel
Arbejde, giftermål og afstemninger
Meningsfuld politisk deltagelse
Spillerne indførte politiske institutioner og processer
Kan bestemme, hvilke politiske emner der skal udelades, og hvilke der skal med - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

I Grand Theft Auto begår spillerne ikke kun kriminalitet. De afholder også demokratiske valg Grand Theft Auto-serien er fortsat kontroversiel Arbejde, giftermål og afstemninger Meningsfuld politisk deltagelse Spillerne indførte politiske institutioner og processer Kan bestemme, hvilke politiske emner der skal udelades, og hvilke der skal med

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

19. november 2026 6m
0:00 6m

Beskrivelse

I slutningen af august udkom trailere til Grand Theft Auto VI, som nok er ét af årtiets mest imødesete computerspil. For dem, der ikke kender det, er det satiriske spil berømt for at lade spillerne køre rundt i en fiktiv amerikansk by, begå kriminalitet og skyde folk. Men ud over at begå lovovertrædelser har spillerne også haft mulighed for at engagere sig i en form for politik inde i spillet. Den forrige version af Grand Theft Auto, GTA V, var en kæmpe succes og omsatte for en milliard amerikanske dollar hurtigere end noget andet spil i historien. Men Grand Theft Auto-serien er fortsat kontroversiel. Både politikere og forskere har undersøgt spillenes påvirkning af unge, fordi der er bekymring for, om de kan være skadelige. Trods en underskriftsindsamling og et efterfølgende forbud i Australien fandt selv negative britiske anmeldelser af det femte spil i serien, der udkom i 2013, dog plads til at rose spillet for, hvor underholdende det kan være. Når man spiller online, kan spillere fra hele verden mødes og skabe deres egne historier i den fiktive by Los Santos. I disse verdener, der opstår gennem spillernes samspil, bruger de positionsbestemt stemmechat (som gør, at de kun kan 'høre' andre spillere, når de er tæt på dem selv inde i spillet) til at leve sig ind i deres roller og interagere med hinanden. Sammen kan de skabe historier, der udvikler sig undervejs, og hvor både protester og politik kan spille en rolle. Min forskning undersøger, hvordan spillere engagerer sig i politik i online rollespilsmiljøer. Som led i mit igangværende ph.d.-projekt levede jeg i seks måneder som min avatar 'Alice' på GTA V-rollespilsservere. Jeg lærte rollespillernes regler, fik forståelse for deres skikke og blev en del af deres fællesskab. Jeg arbejdede, deltog i arrangementer, blev journalist og giftede mig endda med en bandeleder. Med tiden føltes det at logge på GTA i fire-fem timer mere som at vende tilbage til en velkendt by end blot at spille et spil. Her levede spillerne deres egne liv og gik helt op i deres roller. De arbejdede for eksempel som rengøringsassistenter, gik til møder i Anonyme Alkoholikere og deltog i ugentlige gudstjenester med en præst, der også var en del af spillet. For at undgå, at det nyeste spil kommer til at virke tidsbundet, har spiludvikleren Rockstar Games undladt at henvise til Donald Trump eller COVID. Men når det gælder den måde, politik udspiller sig på i spillet, ophører Rockstar Games' kontrol dér, hvor spillernes kreativitet begynder. På nogle servere brugte spillerne simple afstemninger på borgermøder til at træffe beslutninger om vigtige spørgsmål, der også var relevante i GTA-sammenhæng, som for eksempel at udvide politiets beføjelser. De lånte endda det britiske parlaments system med separate afstemningslokaler for dem, der stemmer "ja" og "nej". Andre afholdt valg for at udpege deres guvernør og lovgivende forsamling og opbyggede dermed en omfattende politisk struktur med tilhørende ministerier. Den lovgivende forsamling kunne fremsætte og debattere nye love, mens retssystemet gjorde det muligt at afgøre tvister. Jeg deltog i én af servernes afstemninger, som blev afholdt hvert halve år, og som kulminerede med, at jeg tog hen på rådhuset for at afgive min stemme. Valget virkede overraskende velkendt. Under debatterne holdt kandidaterne indledende taler, besvarede spørgsmål fra ordstyreren og blev derefter stillet spørgsmål af et publikum bestående af andre spillere. En spiller spurgte, hvordan kandidaterne ville udforme et lovforslag. Det var en prøve, som et tidligere regeringsmedlem havde fundet på, for at undersøge om kandidaterne forstod opgaven. En anden spiller spurgte til deres holdning til dødsstraf. For at stemme skulle jeg tage hen på rådhuset og rangordne mine foretrukne kandidater på stemmesedlen. I interviews beskrev nogle spillere, at de kun i begrænset omfang engagerede sig i traditionel politik. En af deltagerne, en 26-årig britisk mand, fortalte mig: "Nej, jeg stemmer ikke … Je...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →