"Hyperkonkurrence" præger dansk forskning: Men kulturen er ved at ændre sig

"Konkurrencen på universiteterne er gået over i hyperkonkurrence." Man kan også kalde det mikrokonkurrencer, fordi de er overalt i en forskers liv, fortæller David Budtz Petersen, der er professor på Aalborg Universitet og videnskabsrådgiver. Han rådgiver lande som Danmark, Tyskland og Japan i forskningsevaluering. I forlængelse af en artikel om en professor, der nu vil halvere sit antal af årligt udgivne artikler som et oprør mod den stigende hastighed i forskerverdenen, udlægger David Budtz Petersen problemerne og løsninger i et dansk forskningsperspektiv. Det første, han vil slå fast, er, at videnskab ikke må drives som en virksomhed. Det er faktisk netop det, der er gået galt. Markedslogikker og fokus på hurtige udgivelser har taget over. Som ph.d. konkurrerer man om at blive postdoc eller adjunkt. Som lektor konkurrerer man om bevillinger og senere om at blive professor. Den, der er bedst til at få sine resultater placeret i de rigtige tidsskrifter, vinder. Problemet er, at den gode forskning og forsker ikke nødvendigvis trives i det miljø. Og endnu vigtigere, så forsvinder grundforskning, vovemod og de gode spørgsmål, mener David Budtz Pedersen. "Det betyder, at du kun stiller de spørgsmål, som du kan besvare på et år. Du skal på forhånd vide, at der kommer videnskabelige artikler ud af din forskning," siger David Budtz Pedersen og fortæller, hvad det gør ved forskningen: "Resultaterne bliver ligegyldige, middelmådige og uinteressante. Og kulturen mister sin innovative og kreative kraft." Den holdning lader videnskabsrådgiveren langt fra til at være ene om. Danske fonde og universiteter er ved at indføre nye logikker, så forskerne og deres arbejde måles på nye parametre. Den sunde konkurrence er forsvundet Når forskeren måles på, hvor mange artikler de udgiver, eller hvor ofte de bliver citeret, begynder de at rette deres arbejde mod netop de mål, fortæller David Budtz Pedersen. Tid til at undervise, formidle, deltage i debatter, tilbyde viden til virksomheder, bedømme andre forskeres forskning, skrive bøger og lave god forskning bliver alt sammen nedprioriteret. Endnu mere bekymrende er det, at vigtig og god forskning kan gå tabt i den hårde konkurrence. Ikke fordi forskningen i dag er dårligere udført, ifølge professoren, men spørgsmålene, der stilles i forskningen, bliver mere middelmådige og uinteressante. "Det er karrieremæssigt selvmord, hvis man som postdoc interesserer sig for et område, hvor der ikke er et specifikt tidsskrift," siger David Budtz Pedersen og fortæller, at det kan gælde alt fra biologiske opdagelser, til test at fysikkens love eller undersøgelser af små sprogområder. Hvis der ikke kan tænkes kommende publikationer ind i en ansøgning til en fond, er der ingen chance for at få bevillingen. Og det er skadeligt for eksempel for grundforskning, der ofte er langsom, og hvor resultaterne er usikre på forhånd. David Budtz Pedersen har ikke noget imod sund konkurrence, eller at nogle forskere skal løbe hurtigt og producere meget forskning. Der må gerne være konkurrence: "Sund konkurrence og sund rivalisering er med til at flytte forskning og gøre den nyskabende," siger professoren. Men lige nu hærger der en usund konkurrence, og den skal væk, mener professoren. Kulturen er ved at ændre sig Et meget konkret sted, hvor der er behov for at ændre kulturen, og som er i gang, er måden man vurderer fondsansøgninger og ansættelsesforløb, ifølge David Budtz Pedersen. Når man som forsker søger en ny stilling, skal man - ligesom alle andre - aflevere et CV. Her har det vigtigste element traditionelt været listen over publikationer: Hvor meget man har udgivet og i hvilke tidsskrifter, har nærmest været det eneste, der talte. Forskere bliver bedømt på, hvor mange studier de har udgivet, hvor de er udgivet, og hvor meget de er citeret andre steder. Der laves endda indeks-tal, som forsøger at samle alle disse parametre til ét tal, som ansættelsesudvalget kan bruge. Men selvom de her tal kan være afgørende, er de lang...