Spring til indhold
Hvorfor får nogle familier kun børn af samme køn?\n(Næsten) som at slå plat og krone\nMåske er mønten ikke helt fair\nFlere børn kan ændre mønstret\nSmå biologiske undtagelser - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Hvorfor får nogle familier kun børn af samme køn?\n(Næsten) som at slå plat og krone\nMåske er mønten ikke helt fair\nFlere børn kan ændre mønstret\nSmå biologiske undtagelser

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

5. september 2026 6m
0:00 6m

Beskrivelse

Har du nogensinde lagt mærke til de der familier, hvor der er et overtal af enten drenge eller piger? Tænk for eksempel på The Jackson 5 eller Weasley-familien i Harry Potter. Men er det bare en tilfældighed? Det har vores læser Marianne undret sig over, og hun skriver til os i Videnskab.dk's læserbrevkasse, Spørg Videnskaben: "Hvorfor får nogle familier kun børn af samme køn?" Hun fortæller nemlig, at hendes egen mormor og morfar fik ni piger og ingen drenge. Men i hendes mands familie har alle fået drenge. Så er der nogen mænd, som kun kan få børn af det ene køn, og er det arveligt, hvis de for eksempel udelukkende får drenge? Det kan Jens Fedder, der er professor i andrologi ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Horsens, hjælpe os med at få svar på. Der hersker vist ingen tvivl om, hvordan man laver et barn, men der findes et utal af myter om, hvordan man sørger for at få enten en dreng eller en pige. Nogle tror, det handler om timing i forhold til ægløsning. Andre teorier har handlet om moderens kost, forskellige sexstillinger, og om hvorvidt kvinden fik en orgasme eller ej. Gennem tiden er der blevet foreslået et utal af trick til at påvirke barnets køn. "Det er jo sådan noget, man snakkede om i gamle dage. Jeg skulle for eksempel have været en pige, men det klarede mine forældre ikke så godt," fortæller Jens Fedder. Han giver ikke meget for de gamle myter. For når det kommer til naturlig undfangelse, bliver der født en anelse flere drenge end piger. Fordelingen ligger omkring 51/49. "I de fleste tilfælde er det nok bare, fordi det statistisk falder sådan ud. Det er jo, ligesom hvis man kaster terninger, så kan man godt få et lige antal øjne fire gange i træk," siger Jens Fedder. Men hvis det mest bare handler om statistik, hvorfor oplever nogle familier så igen og igen at få børn af samme køn? Et stort svensk registerstudie fra 2020 analyserede data fra knap 4,8 millioner børn for at undersøge, om nogle familier biologisk har større sandsynlighed for at være 'drengefamilier' eller 'pigefamilier'. Forskerne fandt dog ingen tydelige tegn på, at køn løber i familier. Men nu bør du holde tungen lige i munden. For resultaterne af et amerikansk studie fra 2025, som så på 58.000 kvinder og flere end 146.000 fødsler, tydede på, at nogle mødre kan have en lille biologisk tilbøjelighed til at få flere børn af samme køn. Det virker måske lidt selvmodsigende og forvirrende. Men forskellen handler i høj grad om, hvad de to studier egentlig kiggede efter. Det svenske studie undersøgte, om der findes en slags arvelig familieprofil, hvor nogle slægter systematisk får flere drenge eller piger. Altså noget, der går i arv på tværs af familier. Og her fandt forskerne ikke noget mønster. Det amerikanske studie kiggede i stedet mere snævert på den enkelte mor og så på, om køn fordeler sig helt tilfældigt fra barn til barn. Her så forskerne en svag tendens til, at nogle kvinder oftere end forventet får børn af samme køn flere gange i træk. Det betyder altså ikke, at der findes faste 'drenge-' eller 'pigefamilier'. Men det kan tyde på, at kønsfordelingen ikke altid er helt ligeligt fordelt for alle kvinder. "Der er mange af mekanismerne inden for det her felt, som forskningen stadigvæk ikke kan forklare," siger Jens Fedder. Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen Noget, begge studier faktisk er enige om, er, at en del af mønstrene kan hænge sammen med forældrenes egen adfærd. Mange familier stopper nemlig med at få børn på et tidspunkt, når de har fået det antal børn, de drømmer om, eller har fået minimum en dreng og en pige. Du kender måske også en familie eller to, som lige skulle have en sidste baby i forsøget på at tilføje en pige til drengeflokken eller omvendt. Det efterlader en statistisk skævhed, der kan ligne et biologisk mønster uden nødvendigvis at være det. Selvom det meste peger på, at fordelingen af køn er rimelig tilfældig, findes der enkelte biologi...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →