Hvorfor bliver jeg så træt af at være ude i solen?\nBlodet bliver varmere\nTræt, men skarp\nDen er god nok, sydpå\nHusk vand!\nFarligt når kroppen lukker ned\nFølg rådene
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
Elsker du også at ligge på stranden eller i parken og suge D-vitaminer og tanlinjer til dig? Så kender du nok også fornemmelsen af at føle dig blæst i hovedet bagefter. På trods af, at du ikke har lavet dagens gerning. Det er i hvert fald, hvad vores læser Nana oplever efter en god sommerdag. "Når jeg er ude i solen, synes jeg, at jeg bliver meget træt i hovedet. Hvordan kan det være?," spørger hun undrende Videnskab.dk's læserbrevkasse, Spørg Videnskaben. For kan det virkelig passe, at man bliver udmattet af at hygge sig i solen? Man skulle tro, at det i det mindste krævede en joggingtur langs stranden, havearbejde eller eksamenslæsning i parken for ligefrem at blive udmattet i solen. Men nej, den er faktisk god nok, fortæller professor i humanfysiologi Lars Nybo fra Københavns Universitet og ekspert i menneskekroppens maskinrum. Han afslører over for Videnskab.dk, at vores læser har fat i noget interessant. For hun har ret i sin oplevelse. Det er dog næppe noget at bekymre sig over, understreger han. Medmindre … Bliv hængende. Opklaring følger! Lars Nybo har brugt en stor del af sin karriere på at finde ud af, hvorfor vi 'går kolde', når vi får det varmt. Han forklarer, at dét, Nana oplever, faktisk er en kamp mellem Solens stråler og kroppens interne kølesystem. Det fungerer nemlig sådan, at hjernen producerer varme, når den arbejder, og den måde, den kommer af med varmen på, er via blodet: Blodet, der løber ind i hjernen, er typisk en smule køligere end selve hjernevævet, og når det løber ud igen, tager det varmen med sig. Men når Nana ligger i solen, bliver netop dette system presset fra to sider. Som Lars Nybo forklarer det: "Når hele din krop bliver varm, bliver dit blod også varmere, og så sendes der mere blod op til hjernen, som er varmere". Med andre ord: Din hjerne prøver at køle sig ned med lunken kølervæske, men det er selvsagt en dårlig strategi for supercomputeren i skallen. Ikke desto mindre er følelsen af sol-træthed faktisk bare et ufarligt tegn på, at kroppen arbejder hårdt for at holde os kølige, og at hjernecellerne skal arbejde hurtigere for at opretholde deres normale funktion. Betyder det, at Nana skal bekymre sig om sit trætte solhoved? Her begynder svaret for alvor at blive interessant. Forskning viser, at der er stor forskel på, hvordan Nana føler sig, og hvad hendes hjerne rent faktisk kan præstere, selvom den føles som et varmt computerbatteri. Lars Nybo har for nyligt gennemført et forsøg, hvor man spurgte 50 personer om deres såkaldte 'arousal-niveau', altså hvor friske og klare i hovedet, de følte sig efter at have været udsat for moderat, men langvarigt varmestress. Svarende til en varm, dansk sommerdag. Her svarede stort set alle, at de følte sig mere trætte og havde sværere ved at koncentrere sig. Men her kommer den uventede drejning. For da forskerne satte dem til at løse opgaver, var resultatet overraskende. "Stort set alle svarede, at de blev dårligere til at koncentrere sig. Men det var kun få, som rent faktisk også blev det," fortæller Lars Nybo. Ud af 50 personer var det kun otte, der præsterede dårligere. De resterende 42 var hjerne-trætte, oplevede de selv, men computeren i knolden fungerede upåvirket. Alligevel har Nana ret i, at solen kan være dårlig for hjernen. For et andet af Lars Nybos studier viser nemlig, at direkte sollys på hovedet og nakken ganske rigtigt påvirker pæren. I et forsøg fra 2020 udsatte Lars Nybos forskergruppe deltagere for kraftige varmelamper, der simulerede bagende sol direkte på hovedet. Svarende til en time på stranden i Sydeuropa om sommeren. "Så blev alle dårligere," fortæller han. Studiet viste, at når hovedet bliver grillet direkte, falder evnen til at løse komplekse opgaver. Årsagen er sandsynligvis, at Solens stråler kan trænge nogle millimeter ind og, trods kraniets beskyttelse, opvarme de ydre lag af hjernen. Det forstyrrer balancen i de kemiske stoffer (transmittersubstanser), som hjerneceller bruger til at tale sammen med. Resultatet er, at n...