Hvordan kan dyr fornemme Jordens magnetfelt? "En sans uden en receptor" Brevduer mistede orienteringen Hvordan kan det fungere? Naturens mange løsninger
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
I mere end 60 år har forskerne vidst, at dyr kan registrere Jordens magnetfelt, og der findes omfattende dokumentation fra adfærdsstudier for, at de bruger magnetfeltet til at navigere efter. Men selvom der er masser af dokumentation, ved forskerne stadig ikke præcis, hvordan dyrene fornemmer magnetfeltet. Dyr ser ud til at bruge magnetfeltet i mange forskellige situationer og ikke kun til at navigere over lange afstande. Evnen til at registrere magnetfeltet, også kaldet magnetsansen eller magnetoreception, hjælper hvirvelløse dyr, fisk, padder og krybdyr med at orientere sig. Pattedyr bruger også denne sans, blandt andet når de bygger reder, jager eller skal finde hjem. Men i modsætning til vores andre sanser findes der ikke et oplagt sanseorgan, som står for registreringen af magnetfeltet. Vi har næsen til at lugte med og øjnene til at se med, men intet tilsvarende organ til at registrere magnetisme. Derfor har nogle forskere kaldt magnetsansen for "en sans uden en receptor". Det er dog ikke helt korrekt. Faktisk er der muligvis hele seks forskellige mekanismer, som gør dyr i stand til at registrere og navigere efter Jordens magnetfelt. Det står klart, efter at et nyt studie har føjet endnu en mulig mekanisme til listen, denne gang hos brevduer. Men vi kan ikke med sikkerhed sige, om nogen af de seks mekanismer faktisk fungerer som magnetiske sanseorganer, for i samtlige tilfælde mangler der direkte bevis. Situationen minder mig om den måde, forskellige valutaer bliver beskrevet i 'Håndbog for vakse galakseblaffere' (på engelsk: 'The Hitchhiker's Guide to the Galaxy' - en kultklassiker inden for science fiction-komedie om den gennemsnitlige brite Arthur Dent, som undslipper Jorden i absolut sidste sekund, lige inden den bliver sprængt i stumper og stykker af rumvæsener, red.): "Møntenheder: Ingen. Der findes faktisk tre frit konvertible valutaer i galaksen, men ingen af dem tæller." Her er de seks mulige mekanismer, som forskerne indtil videre har identificeret hos dyr: En lysafhængig mekanisme hos fugle, insekter og padder, som menes at være baseret på en lysfølsom receptor. En receptor, som menes at være baseret på jernpartikler i celler i fuglenes næb. En receptor, som også menes at være baseret på jernpartikler, men denne gang i pattedyrenes øjne. En foreslået mekanisme, der bygger på induktion af ioner (elektrisk ladede atomer) i ørets buegange, igen hos fugle. En anden foreslået mekanisme, som bygger på elektriske sanseceller hos visse fisk, ligeledes gennem induktion af ioner. Og endelig den allernyeste og måske mest overraskende mulighed: en receptor i duernes lever. I det nye studie, som er offentliggjort i tidsskriftet Science, behandlede et forskerhold fra Tyskland brevduer med det kemiske stof clodronat, som fjerner makrofager (en type hvide blodlegemer) fra leveren, men ikke fra andre dele af kroppen. Derefter slap forskerne duerne fri 19 kilometer fra deres dueslag, mens Solen var skjult bag skyer. Så fulgte forskerne duernes rute hjem. De duer, der var blevet behandlet med clodronat, mistede orienteringen og vendte først hjem, da Solen kom frem. Derimod var hverken de duer, der ikke havde fået stoffet, eller de clodronatbehandlede duer, der var blevet sluppet fri i solskinsvejr, påvirket. Men hvordan viser det, at duernes evne til at registrere magnetfeltet var blevet påvirket? Et tidligere studie har vist, at duer mister orienteringen i overskyet vejr, hvis de har magneter fastgjort til hovedet, men ikke når Solen skinner. Derfor har forskere længe argumenteret for, at brevduer bruger Solen som kompas, når den er synlig, men skifter til et magnetisk kompas, når den ikke er det. Forskerne bag det nye studie konkluderer derfor, at fjernelsen af makrofager fra leveren forhindrer duerne i at registrere magnetfeltet. Makrofager er ikke sanseceller. De er en del af immunforsvaret. Én af deres opgaver er at fjerne nedbrudte røde blodlegemer fra leveren, og røde blodlegemer indeholder jern. Forskerne foreslår, at ...