Hvordan gør vi kollektiv trafik mere attraktivt? Her er tre forskeres ønskeliste til politikerne

Den kollektive transport var et stort emne i efterårets kommunalvalg, og flere steder lovede lokalpolitikere billigere eller endda gratis billetter. I den nuværende valgkamp er busser og tog til gengæld sakket bagud som tema, og Dansk Erhverv har netop advaret om, at transporten ikke "må blive en parentes i valgkampen" til Folketingsvalget. Bag kulisserne har regeringen længe arbejdet på en reform af den kollektive trafik, men planerne når ikke at blive bragt på banen inden valget, og det har fået kritik fra flere organisationer. Så hvad skal en ny regering stille op med den kollektive trafik? Videnskab.dk har bedt tre trafikforskere om at viderebringe deres vigtigste ønske i forhold til at gøre den kollektive trafik mere attraktiv. Mere pålidelige tog og busser Spørger man lektor og trafikforsker Jesper Bláfoss Ingvardson er hans ønske for den kollektive trafik det samme som passagerernes: Han ønsker sig tog, busser og metro, som kommer og kører til tiden. "Jeg forsker i passagerernes præferencer, og det, folk generelt går allermest op i, er pålidelighed. Hvis man ikke kan stole på, hvornår toget eller bussen kommer, er det svært at planlægge sin rejse," siger Jesper Bláfoss Ingvardson, som forsker i kollektiv trafik ved Division for Transport på Danmarks Tekniske Universitet. Blandt politikere har eksempelvis høje billetpriser i den kollektive trafik tidligere været til debat, men for passagererne er det ikke det vigtigste, viser Jesper Bláfoss Ingvardsons undersøgelser. "Pålideligheden er vigtigere end selve transporttiden – altså hvor lang tid rejsen tager – og det er også vigtigere end prisen," siger han. I den seneste tid har DSB netop fået kritik for et stort antal forsinkelser og aflyste tog. Ifølge DR viste en måling eksempelvis, at kun fire ud af ti af DSB's togpassagerer på strækningen mellem Aarhus og Fredericia kom frem til tiden i de første 13 dage af februar. Så er det overhovedet realistisk at ønske sig en offentlig transport med busser og tog, som når frem til tiden? Hvad kan man gøre? "I forhold til tog er problemet selvfølgelig, at de alle er bundet til de samme skinner, så bare en lille forsinkelse med et enkelt tog forplanter sig hurtigt til resten af netværket," siger Jesper Bláfoss Ingvardson. Dermed kan en løsning være at lægge buffere ind i togenes køreplan, forklarer forskeren. Altså indsætte ekstra tid i køreplanen, så små forsinkelser kan indhentes. "Men det er en afvejning, for alt for store buffere betyder længere rejsetid." Alternativt kan man vælge at opgradere tognettets infrastruktur, men det er "virkelig, virkelig dyrt," lyder det. Eksempelvis koster en tunnel, som skal aflaste trafikpropper i S-togene ved Nørreport Station i København, alene i omegnen af 23-30 milliarder, fortæller forskeren. I forhold til at få mere rettidige busser henviser Jesper Bláfoss Ingvardson til en løsning kendt som 'Bus Rapid Transit'. Konceptet stammer oprindeligt fra Sydamerika, men findes i dag i mange lande, og kort fortalt går det ud på at oprette vejbaner, som kun er til busser. "For busdrift er det største problem med forsinkelser, at der er trængsel på vejene. Men med specifikke busbaner kan busserne komme hurtigere frem, og det kan afhjælpe problemet," fortæller Jesper Bláfoss Ingvardson. Herhjemme har man flere steder også helt eller delvist indført Bus Rapid Transit-metoden, eksempelvis i Aalborg. "Aalborg har som de første indført et ægte Bus Rapid Transit-system, og det har været en ret stor succes og givet store passagerstigninger," siger Jesper Bláfoss Ingvardson. Undersøg, hvordan man gør offentlig transport tilgængeligt for alle I hvor mange busser er det umuligt at komme ombord med en kørestol? Og hvad afholder folk med autisme og ADHD fra at tage toget? Den slags spørgsmål ønsker lektor Laura Bang Lindegård sig svar på. Hendes højeste ønske for den kollektive transport er nemlig, at der bliver afsat midler til en større undersøgelse, som kan afdække, hvilke barrierer der afholder folk fra a...