Hvordan får vi forskeres skjulte interesser frem i lyset? Her er 5 forslag

Når anbefalinger fra læger og forskere bliver spredt i medierne, kan det virke som uafhængig viden fra eksperter. Men der kan være private penge bag, som der ikke er oplyst om. Det viser undersøgelser af interessekonflikter inden for både forskning og journalistik. For nylig afslørede Videnskab.dk et konkret eksempel: Tre hjerteforskere anbefalede i Berlingske "alle voksne" at få foretaget en særlig sundhedstest. Ingen steder blev det nævnt, at de tre forskere havde fået penge til forskning, konsulentbidrag eller 'talks' fra virksomheder med medicin på vej på netop dét område. Sagen er udtryk for et udbredt problem, har flere forskere sagt til Videnskab.dk. I artiklen her fortællere forskere, hvad de mener, der skal til for at skabe mere åbenhed. Under 2 procent af KU-forskere oplyser korrekt om interesser Først til viden på området, hvor flere opgørelser viser udfordringer. I 2024 afslørede Akademikerbladet, at under to procent af forskerne på Københavns Universitet lever op til krav om at dele oplysninger om interessekonflikter. Internationale studier peger i samme retning: 1 ud af 3 læger, forskere eller andre fagpersoner, der står bag kliniske anbefalinger, har bånd til industrien, der ikke er deklareret. Det viser en systematisk gennemgang fra 2021 med data fra knap 15.000 personer fra Danmark og 13 andre lande. 9 ud af 10 nyhedsartikler om medicinsk forskning nævner ikke interessekonflikter - selv om oplysningerne i nogle tilfælde fremgår af de videnskabelige artikler og pressemeddelelser, som historierne bygger på. Det viser et andet internationalt studie fra 2021. Tidligere danske studier viser samme tendenser, vurderer Andreas Lundh, som forsker i interessekonflikter som speciallæge og lektor i evidensbaseret medicin ved Cochrane Danmark og Syddansk Universitet. "Vi ser, at forskere oplyser meget sporadisk om deres interesser," siger han. "Få oplyser alt. Nogle oplyser om dele af deres samarbejder, mens andre slet ikke oplyser noget." Så hvordan kommer problemet med manglende oplysning til livs? Råd 1: Sanktioner over for mangelfuld oplysning Få forskere lever op til deres egne retningslinjer for oplysning af interessekonflikter. Det vurderer flere kilder over for Videnskab.dk. Derfor kan det være en idé at indføre en eller anden form for straf, mener Heine Andersen, professor emeritus ved Københavns Universitet, som har forsket i interessekonflikter siden 1980'erne. "Man kan skærpe kontrollen på forskningsinstitutionerne og sanktionere, hvis reglen om at deklarere overtrædes," siger han. Han ønsker ikke at foreslå en konkret sanktion. "Men der bør være et kontrolorgan og adgang til at klage til en instans, som er uafhængig af ledelsen på universiteterne." Råd 2: Mere åbenhed om interesser for universiteterne Ledelsen på universiteterne bør også offentliggøre årlige lister over, hvilke private firmaer og fonde som finansierer dem som institutioner. De skal også have en offentlig politik for at sikre åbenhed om interessekonflikter, siger Heine Andersen. "En grundlæggende årsag til problemerne er, at ledelsen har mindst lige så store interessekonflikter, som de enkelte forskere har," mener han. Heine Andersen ser et problem i, at universiteterne ikke vil gøre sig uvenner med de private fonde eller virksomheder, som poster penge i forskningen. "Man har ikke interesse i at føre skrap kontrol for at håndhæve reglerne, fordi det er en embedspligt at tækkes velhavende bevillingsgivere, så forskerne og institutionerne kan skaffe forskningsmidler," mener han. "Det kan måske modvirkes lidt, hvis man tvinges til tydeligt at oplyse om eksterne finansieringskilder." Råd 3: Mere offentlig finansiering af forskning Dansk forskning bliver i stigende grad finansieret af private virksomheder og fonde. Heine Andersen har længe haft fokus på udviklingen, og i anledning af denne artikel på Videnskab.dk har han fået trukket de seneste tal på området med hjælp fra Danmarks Statistik: I 2024 blev 47 procent af omkostningerne til forskning...