Hvis supervulkanen i Yellowstone går i udbrud: Sådan kan katastrofen udvikle sig trin for trin To måneder før udbruddet En måned før udbruddet Vil ikke skabe panik Uroen tager til To uger før udbruddet: "Det kommer til at ske" Evakueringen af "vulkanflygtninge" skaber problemer Udbruddet begynder Dødstallet stiger, og samfund kollapser Tre dage efter udbruddet To uger efter udbruddet: Undtagelsestilstand i flere lande Fire måneder efter udbruddet: Krisen er ikke ovre 10 år efter udbruddet: At skaffe mad er en prioritet En million år efter udbruddet
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
For omkring 631.000 år siden - hvilket er et ganske kort øjeblik i geologisk målestok - ramte katastrofen det område, der i dag er det nordvestlige Wyoming i USA. Det skete formentlig som en række enorme vulkanudbrud, der udslettede livet i en radius af flere hundrede kilometer. Asken bredte sig over store dele af Nordamerika, og konsekvenserne kunne mærkes over hele kloden. Udbruddene kom fra det enorme vulkanske system, der i dag ligger under Yellowstone Nationalpark. Men trods katastrofens enorme omfang var der, såvidt vi ved, ingen mennesker til at opleve den på nært hold. De tidlige mennesker var endnu ikke nået til det amerikanske kontinent. På den anden side af kloden har mennesker måske undret sig over en mere diset himmel og usædvanligt farvestrålende solnedgange. Vulkanpartikler højt i atmosfæren fik temperaturen til at falde og påvirkede sandsynligvis både vejret og menneskers liv, men om de lagde mærke til forandringerne – eller på nogen måde forbandt dem med en katastrofe langt borte – kan vi ikke vide. I dag ville et sådant udbrud være umuligt at overse. Vi ved allerede, at et superudbrud i denne størrelsesorden ville true civilisationen, som vi kender den. Men hvad ville der helt konkret ske, hvis Yellowstone gik i udbrud i dag? Vi forsker i katastrofer og vulkaner, og i denne artikel gennemgår vi et tankeeksperiment om, hvordan det værst tænkelige scenarie kunne udspille sig. Scenariet bygger på forskning og på erfaringer med, hvordan lande har håndteret store katastrofer i de senere år. Kort efter klokken seks om morgenen får en analytiker ved University of Utah Seismograph Stations øje på en række markante udsving i de ellers rolige, bølgende kurver fra Yellowstones jordskælvsmålere. Målingerne viser jordskælv, der er registreret under Yellowstone i løbet af natten. Forskeren rynker brynene og trækker vejret dybt. Det her ligner ikke den aktivitet, man normalt ser ved Yellowstone. Yellowstone bliver ofte fremstillet som "en sovende supervulkan", men selvom vulkanen sover, står de geologiske processer aldrig stille. Et omfattende netværk af instrumenter holder konstant øje med aktiviteten – og med enhver ændring i den. Et omfattende netværk af seismometre - måleapparater til måling af styrken af jordskælv og andre bevægelser og rystelser i jordskorpen - registrerer jordskælv i området. Døgnet rundt strømmer data ind fra GPS-stationer, deformationsmålere, som registrerer bevægelser og ændringer i jordskorpens form, og sensorer placeret i områder med aktive gejsere. Satellitmålinger, prøver af vulkanske gasser og undersøgelser i felten føjer endnu flere oplysninger til billedet. Forskerne ser på antallet af jordskælv samt deres placering, dybde og styrke. Koncentreret jordskælvsaktivitet såsom mange jordskælv samlet i tid og område kræver særlig opmærksomhed, især når de ser ud til at bevæge sig gennem jordskorpen (Jordens faste, yderste lag af klippe) eller gradvist kommer tættere på overfladen. Sådanne mønstre kan være tegn på, at magma eller hydrotermale væsker under højt tryk (varmt, mineralrigt vand) bevæger sig opad. Vores forsker er lettet over at opdage, at de fleste af de usædvanlige rystelser er meget små og endda for svage til at kunne mærkes. Men tilsammen danner de en usædvanligt koncentreret aktivitet. Analytikeren sammenholder signalerne med målinger fra nærliggende seismometre. Forskeren kontakter nu – mere af nysgerrighed end bekymring – kolleger fra flere af de organisationer, der samarbejder om Yellowstone Volcano Observatory (YVO) og følger YVO's beredskabsplan. De konkluderer, at instrumenterne i løbet af natten har registreret en stadigt tættere klynge af jordskælv under Yellowstones enorme caldera, som er omkring 55-70 kilometer på tværs (en caldera er en stor kedel- eller skålformet fordybning i jordoverfladen, der opstår, når en vulkan kollapser, red.). Tusindvis af jordskælv bliver registreret i Yellowstone hvert år, og det er ikke usædvanligt, at mange jordskælv opstår tæt på hinan...