Hvad sker der efter en skizofreni-diagnose? Danmark og Storbritannien griber det forskelligt an Fra diagnose til behandling Ind og ud af hospitalet Kun få får tilbudt arbejde Helbredstjek og opfølgning
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
Skizofreni er en af de mest alvorlige psykiske sygdomme. Derfor siger indsatsen for mennesker med netop den sygdom noget om, hvor godt Danmark og Storbritannien, som begge har offentligt finansierede sundhedssystemer, formår at hjælpe borgere med de mest komplekse behov. Skizofreni kan blandt andet medføre, at man hører stemmer, har vrangforestillinger og har svært ved at tænke, finde motivation og klare almindelige gøremål i hverdagen. Skizofreni betyder ikke, at man har en splittet personlighed, og det er faktisk muligt at få det bedre. Men bedring handler om andet end færre symptomer. Det handler om at kunne leve et liv, man oplever som værdifuldt: At man har gode relationer, et sted at bo, et godt fysisk helbred og noget meningsfuldt at stå op til, ofte et arbejde eller en uddannelse. Forskning viser, at knap halvdelen af mennesker med skizofreni i begge lande er i arbejde, under uddannelse eller i et opkvalificeringsforløb tidligt i sygdomsforløbet. Men efterhånden som årene med skizofreni går, falder andelen til omkring en ud af ti. Så hvad kan Danmark og Storbritannien lære af hinanden, når det gælder om at give borgere med skizofreni bedre behandling og støtte? Hvad skal der til for at skabe sig et liv efter diagnosen, og hvordan adskiller mulighederne sig i de to lande? I begge lande bliver borgere, der oplever deres første episode med skizofreni, som regel henvist til et specialiseret team. I England, som de fleste af vores britiske eksempler stammer fra, tager specialiserede teams for tidlig indsats ved psykose sig af personer mellem 14 og 65 år. Den danske pendant er OPUS, som primært er rettet mod 18-35-årige. Et OPUS-forløb varer normalt to år. I begge lande kombinerer de specialiserede teams medicin med samtaleterapi, inddragelse af familien og hjælp til uddannelse eller arbejde. I OPUS har patienten en fast kontaktperson, som koordinerer behandlingen og kontakten til kommunen. Forskning har vist, at denne tilgang mindsker symptomerne mere end standardbehandling. Det er dog svært at sikre, at alle får den samme behandling. Englands nationale kvalitetsmåling af tilbuddet om tidlig behandling af psykose i 2023-2024 viste, at 93 procent af de specialiserede teams i det østlige England levede op til kriterierne for at "klare sig godt". I det sydvestlige England gjaldt det kun 21 procent. Den behandling, en borger med skizofreni får i Storbritannien, kan med andre ord afhænge af postnummeret. Også overgangen fra specialiseret behandling til andre tilbud kan være en kritisk fase i begge lande. Interviews med borgere i England, der var ved at afslutte et forløb hos et team for tidlig indsats ved psykose, viste, at de satte pris på den behandling, de havde fået, men en del følte sig overladt til sig selv, da forløbet sluttede. Interviews med personer med langvarig psykisk sygdom i Danmark har tilsvarende vist, hvor svært det kan være at finde rundt mellem de forskellige tilbud og myndigheder. Når en person har brug for at blive indlagt i psykiatrien, står de to lande med forskellige problemer. I England betyder manglen på sengepladser, at en del patienter bliver indlagt langt fra deres hjem – i nogle tilfælde flere hundrede kilometer væk. Ved udgangen af juli 2026 var der 285 såkaldt "uhensigtsmæssige" placeringer uden for patienternes lokalområde. Dermed blev det nationale mål om helt at afskaffe denne type psykiatriske placeringer inden 2021 ikke nået. I Danmark viser presset sig især ved, at de psykiatriske afdelinger er meget tæt på fuld belægning. I 2024 i Region Midtjylland kom kun én psykiatrisk afdeling kortvarigt under målet om en belægningsprocent på 90 procent. Når patienter skal udskrives, bliver det også tydeligt, hvor godt eller dårligt de forskellige dele af systemet hænger sammen. I Danmark drives psykiatrien af regionerne, mens kommunerne blandt andet står for bostøtte, sociale tilbud og jobcentre. Danmarks psykiatriplan fra 2025 viste, at psykiatriske patienter, som var klar til at blive udskrevet, ...