Spring til indhold
Skal man kunne drikke mælk for at være dansk? Spørgsmålet afslører noget nyt om vores samfund
De internationale højrenationalister
Etno-nationalismens historieløse historie
Den danske folkeånd er kærlighed
Noget har forandret sig i Europa
Sammensmeltning af etnicitet og kultur - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Skal man kunne drikke mælk for at være dansk? Spørgsmålet afslører noget nyt om vores samfund De internationale højrenationalister Etno-nationalismens historieløse historie Den danske folkeånd er kærlighed Noget har forandret sig i Europa Sammensmeltning af etnicitet og kultur

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

12. november 2026 9m
0:00 9m

Beskrivelse

For at være dansk, skal man kunne tåle mælk. Det var i grove træk – men i ramme alvor – argumentet, der blev fremført af Rasmus Munch Søndergaard tilbage i april, hvor jeg sad over for ham i Deadline-studiet hos DR. En række højrenationale debattører fremførte derefter en lignende logik. For eksempel skrev en debattør, at "etniske danskere bør derfor være fundamentet for, hvordan man definerer, hvad danskhed er", hvilket skyldes, at "'ånd' er et følgeprodukt, der stammer fra 'blod'." Blod, etnicitet, genetik og – overraskende nok – mælk indgik pludselig i den cocktail, højrenationale partier og debattører kalder danskhed. I den danske offentlighed blev synspunktet gjort til grin. Politikeren Samira Nawa lagde for eksempel en video på Instagram, hvor hun så Deadline, mens hun drak et ordentligt glas mælk. 'Mælkemanden' er nu blevet en fælles reference i offentligheden. Det er sjovt. Og det er afslørende. For mælkemanden antyder nemlig først og fremmest, at grænserne i den offentlige debat om national identitet har flyttet sig en del. Inden for idéhistorie og politisk teori, som er mit forskningsområde, kan synspunktet kaldes etno-nationalistisk. Historisk set har det ikke været et særligt udbredt synspunkt – og det er det egentlig heller ikke i dag. Det nye er dog, at dele af højrefløjen i europæisk politik forsøger at få etnicitet og kultur til at smelte sammen i forsøget på at skabe en ny forståelse af, hvad det for eksempel vil sige at være dansk, tysk eller fransk. Etno-nationalisme er idéen om, at medlemskab af en nation defineres ud fra etnicitet, afstamning, gener, slægt, blod og/eller race. Det indebærer, at man skal besidde disse 'uforanderlige' kendetegn, før man tilhører det nationale fællesskab. Etno-nationalismen er i vores samtid en vigtig drivkraft bag højrenationalismens ideologi og fremvækst i europæisk politik. Et eksempel er det politiske forslag om remigration, der bygger på en teori om 'den store befolkningsudskiftning'. Det vil sige teorien om, at den etniske befolkning i et land er i færd med at blive udskiftet af mennesker med ikke-vestlig baggrund. Remigrationen skal blandt andet ske ved at fratage tildelte statsborgerskaber, en politik, som blandt andet Dansk Folkeparti for nylig har gjort til deres officielle politik. Det er samtidig både politikken og strategien bag en igangværende underskriftsindsamling til et europæisk borgerforslag, der går under navnet 'Save Europe Act'. På forsiden af initiativets hjemmeside står der: "Vi kræver, at den politiske elite stopper udskiftningsmigration, sikrer vores grænser og beskytter de europæiske nationers etno-kulturelle identitet." Bag forslaget står to prominente personer fra den europæiske højrefløj, Martin Sellner og Eva Vlaardingerbroek. Blandt underskriverne finder vi blandt andre Viktor Orbán, Eric Zemmour og Malte Larsen (DF). Med betegnelsen 'etno-kulturel' identitet får vi et godt indblik i, hvordan den europæiske højrefløj selv forstår koblingen mellem etnicitet og kultur. Etno-nationalismen har ofte fokus på nationens historie, fortid og traditioner. Fortalerne forsøger at fremstå som de eneste sande forsvarere af disse ting, mens de taler om, at nationen er truet. Men hvordan ser det egentlig ud, hvis vi kigger på den historie, højrenationalismen hævder at forsvare? I Danmark har det etno-nationalistiske perspektiv ikke spillet en stor rolle i definitionen af danskhed. Hverken i dag eller historisk. At etnonationalisme er et marginalt synspunkt, kan ses i Den Danske Værdiundersøgelse, som er en del af det større europæiske projekt The European Values Survey. Sammenligner man tallene fra den seneste undersøgelse i 2017 med samme undersøgelse fra 2008, er andelen, der tilslutter sig en etnisk nationsforståelse faldet fra 19 procent til 15 procent. Samtidig var andelen, der gav udtryk for en politisk nationsforståelse i de to undersøgelser, henholdsvis 77 procent og 79 procent. Efter Deadline-udsendelsen viste en meningsmåling, at 81 procent er (ov...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →